10. september 2008

Jeg er helt betaget

.... af det vibrerende farvespil i Marianne Svits garn. Og det er betagelsen jeg vil fokusere på i dette indlæg, IKKE at jeg igen igen er kommet til at købe mere garn end jeg strengt taget lige har behov for.

Det er første gang, jeg køber Marianne Svits garn og jeg må sige, at jeg i den grad er positivt overrasket. Farverne er helt fantastiske og så er det rigtig uld, i rigtig tykkelse og det vil i min terminologi sige, at det er rustik, shetlandsagtig uld, der passer til pinde nr. 2,5 og 3. Og så er det endda til priser, der kan konkurrere i den grad. Jeg er solgt og det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg handler her. På billedet nedenfor ses mit, visse ville nok sige overdrevne, indkøb. Bemærk de fine etiketter på den håndindfarvede uld, som jeg synes vidner om omhu for detaljen. Dét kan jeg også rigtig godt lide.




Jeg har ikke kunnet holde fingrene fra garnet og måtte nærmest bruge "ælle-bælle-metoden" for at vælge, hvad jeg skulle starte med. Det blev den helt fantastiske mørke lilla. Da jeg længe har kunnet forestille mig Norah Gaughans Eastlake i en tyndere garnkvalitet end den angivne, så måtte det blive den. Det var Jette, der gjorde mig opmærksom på Norah Gaughan og tak for det, medens Laila endnu engang med sine hurtige pinde kunne fremvise et smukt eksemplar til efterfølgelse.




Måske kan I ane, det flotte farvespil i garnet.

Iøvrigt: Hvis der er nogen derude, der endnu ikke ved det, har Norah Gaughan på sin hjemmeside et stort lager med gratis opskrifter - og der er mange, jeg har besluttet at gå i krig med. Bla. denne her og denne. Der er ikke længere support til opskrifterne, men mon ikke man kan finde frem til nogle, der har strikket modellerne, hvis der opstår problemer?

Og nu tilbage til Eastlake.