29. februar 2016

Februars sjal og sokker

I februar bestemte jeg mig for at springe over, hvor gærdet er lavest. Både sjal og sokker skulle være nemme og hurtige projekter. Når jeg nu skriver det ned, kan jeg allerede høre den ildevarslende klang, he he - for sådan kom det jo slet ikke til at gå ;-) Det er som om februar har været forbandet - alt, hvad jeg har rørt ved er strikket flere gange. Lad mig starte med sjalet. Susie Haumanns enkle "Stole" - som jeg besluttede at strikke i restegarn fra lager. Jeg nåede halvvejs på 1. udgave, før jeg måtte erkende at jeg ikke havde garn nok!! Og jeg skulle jo lige være HELT sikker, før jeg gav op ;-) Frem med en ny farvekombination - karry bundfarve, kombineret med råhvid, grå og skarp blå.


Farvekombinationen her illustrerer på bedste vis, hvordan farver påvirker hinanden. Den stærke, lyse blå jeg brugte i Mohairjakken i sidste indlæg, bliver her nedtonet på fineste vis af den karryfarvede. Jeg har ændret lidt i stribemønsteret for at være sikker på, der var nok karry: Alle øvrige farver er strikket med dobbeltstriber. Da jeg manglede en enkelt striberapport opdagede jeg, at jeg havde tabt 1 m i hver sin ende af sjalet og blot havde strikket henover - så der måtte trevles op endnu engang!


Det bliver min yngste svigerdatter, der render med denne udgave. Den karryfarvede alpaca er rester fra den cardigan jeg strikkede til hende i 2015. Den blev brugt til sidste stump og det er der jo en kæmpe tilfredsstillelse i. Jeg trives gevaldigt med denne strikkeudfordring trods ovenstående brok, der kommer et fokus på, hvad jeg bruger min strikketid til og ideer til både det ene og det andet bobler fremdeles.


Der findes uendeligt mange strømper med fine mønstre, men når alt kommer til alt er jeg selv allermest vild med det, jeg kalder hyggesokker - helt enkle sokker efter min gode, gamle opskrift, nu tilsat wrap&turn-heel og et lækkert ensfarvet strømpegarn. Et sådant fik jeg lejlighed til at prøve gratis hos Woolspire. Jeg valgte at afprøve Sterk fra Du Store Alpakka og det kom der et par rigtigt lækre sokker ud af. Kvaliteten er blandet af 40% alpaca og 40% merino og de uundgåelige 20% nylon - alt i alt en super lækker kvalitet som jeg helt klart vil vende tilbage til.


Sokkerne blev en gave til Lillefrøs mor. Jeg fik også 2 nøgler Sterk i flot turkis og de skal trylles om til et par sokker til mig selv. Jeg vil slet ikke trætte jer med historien om, hvordan sokkerne først blev for små! Ej heller skrive om alle de andre februar-projekter, der ikke lykkedes i første hug. De vil blive præsenteret her, når det igen blive trange tider ;-)

Nu vil jeg lade strikkepindene hvile, medens jeg selv bliver luftet, inden arbejdsdagen begynder. Og så må jeg over og se, hvad der er sket på Vibekes pinde :-)


Faktaboks
Sjal:
Design: Susie Haumann: Stole fra bogen Knitwear
Garn: Rester i Blackhill superfine alpaca og Blackhill silk kid mohair
Garn fra lager: Naturligvis ;-)
Anvendt: ca 225 g
Farve: karry, grå, råhvid og lysende blå
Købt hos: Garnudsalg
Pinde: 4,5
Str. -
Ny teknik: Der strikkes ned i r-masken på foregående pind. Det er et enkelt mønster, men der skal holdes godt øje med om man er startet med en vr eller r-m på mønsterpindene.
Bemærkninger: Som nævnt har jeg strikket 4 p med hver stribefarve i stedet for 2 og det giver en lidt anden struktur i mønsteret. Jeg har derudover strikket stolen 1 rapport længere i højden og det giver en højde på ca. 40 cm
Sokker:
Design: Mit eget - nu med wrap&turn hæl
Garn: Du store alppakka: Sterk
Garn fra lager: Fik det foræret af Woolspire til formålet, hvis jeg ville skrive om det. Dét vil jeg altid gerne, hvis jeg vel at mærke må skrive lige, hvad jeg vil!
Anvendt: Knap 100 g
Farve: Lys grøn
Købt hos: Woolspire
Pinde: 3,5
Str. Ca 35
Ny teknik: Hæl og tå med forkortede venderækker og wraps - det er så nemt og bliver rigtig pænt. Jeg tror det bliver den hæl jeg kommer til at bruge mest fremover.
Bemærkninger: Jeg har strikket sokkerne enkeltvis på rundpinde. Det er sådan et enkelt projekt, der kan tages med overalt og man kan altid huske, hvor man er kommet til, fordi hele opskriften er afprøvet tusind gange før. Selvom det er mange år siden, jeg har brugt opskriften sidst skulle der ikke mere end 5 minutter til, før den sad i hovedet igen. Ren strikketerapi :-)