12. februar 2009

Et par småprojekter

.... Jeg har gang i alle mulige dejlige projekter, så det tager lidt længere tid før noget er færdigt. Det er dog lykkedes mig at få afsluttet et par småprojekter, bl.a. dette helt vidunderlige Noro tørklæde, som jeg har hæklet i "knuder". De af jer, der har prøvet det, ved at det er dejlig nemt og så går det fantastisk hurtigt. Jeg har hæklet rigtig mange sjaler med det mønster i tidens løb.


Her et forsøg på at vise "knuderne i detalje. Tørklædet er ca. 3 m langt og der er brugt 3 nøgler Noro Kureyon i farve 52. Det kommer ind i gaveskabet indtil en passende modtager viser sig :-)


Derudover har jeg lavet et lille pandebånd i en rest Manu Babyalpaca fra BC garn i Kolding. Det er resterne fra Octavia. Det er strikket helt enkelt med en retkant i siderne og en snoning midt på og er helt vidunderligt varmt i disse smukke, men kolde februardage.

Endelig har jeg lavet en "striped beanie" til min søn, der passer til det tørklæde og halvhandsker, han fik til jul. Opskriften er fra Knitting for him af Martin Storey og Wendy Baker. Den er strikket i sort og lilla Arwetta strømpegarn.



Alt garn og opskrift er fra lager, så de skal med i opsparingen. Selvom der er tale om småprojekter vejer de alligevel tilsammen 200 g, så det tæller yderligere 10 point.

Opsparingsstatus: 37,5 + 10 = 47,5 point (halvvejs - okay næsten da)