1. april 2017

Jeg er IKKE ked af det, jeg strikker bare en ny

.... jeg er ikke ked af det, jeg strikker bare en ny.... jeg er ikke ked af det, jeg strikker bare en ny.... jeg er ikke ked af det, jeg strikker bare en ny.... jeg er ikke ked af det, jeg strikker bare en ny - det har været mit mantra i dag. Det kaldes også positivtænkning, men jeg er mere tilbøjelig til at gå med Svend Brinkmann (en efter min mening meget klog mand - hvis du ikke kender ham, så følg linket), der har følgende gode råd: Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at mærke efter i dig selv! Dæxel-trøje No2 til min mand - mange, mange timers arbejde og adskillige kriser senere - er blevet FOR LILLE efter vask


Det hjalp ikke, at den kære, tålmodige mand hårdnakket blev ved med at påstå, at den er fin, bare med en t-shirt under, sådan en udendørstrøje skal ikke sidde så tæt. Jeg begynder så småt at ane et næsten skæbnesvangert overordnet budskab til emnet fordybelse som Vibeke og jeg har valgt som tema for strikkeåret 2017 - fordybelse = strik samme model flere gange ;-)


Det hjælper heller ikke at placere motivet ved et gyngestativ. Jeg skal blankt indrømme, at jeg har haft svært ved at erkende, at den overhovedet er for lille - min første kommentar var: Lige præcis den model må godt sidde tæt ;-) Men heller ikke dette positive mantra blev sandt af at blive gentaget. Jeg tager turen til Isager og køber nyt garn, skulle alligevel have været afsted for at købe garn til endnu en No2 i andre farver til min yngste søn!! Ja, du læste rigtigt - min strikkefremtid består i hele 2 Dæxel No2 trøjer - næsten ubærligt for én, der hader flerfarvestrik, men ikke desto mindre giver mig rigelig mulighed for at fokusere på det negative i mit liv ;-)


Måske er der nogen, der husker, at der 1/3 inde i strikkeprocessen opstod en regulær krise, da Diva havde fået fat i trøjen og hevet masker af i flere niveauer. Med 5 strømpepinde og tårerne trillende ned af kinderne lykkedes det mig at genetablere mønsteret og der er i dag intet at se på den færdige trøje, men til hvilken nytte? Andre kriser har bestået i at strikke baglæns og så naturligvis hele opklipningsprocessen som jeg også hader - der bliver klippet op til halsudskæring og ærmer. Hvad stiller jeg egentlig op med den. Skal jeg sælge den til en dreng? Skal jeg beholde den selv, for den passer faktisk mig?


Hvor den klæder dig, sagde min kærlige og tålmodige mand. Hmm, den er faktisk ret lækker at have på. Garnet er Isager Merilin og det er virkeligt lækkert at strikke af og ikke mindst at have på.


Dette indlæg blev helt anderledes end jeg forestillede mig i går aftes, da jeg gav trøjen en let presning og tog mål - de passede perfekt med opskriften, den var endda en anelse bredere end angivet. Jeg fik så meget energi, da jeg kunne vinge den af, for den tog næsten livet af min strikkeglæde - det bliver bare aldrig yndlingsstrik for mig. Flere aftener havde jeg slet ikke lyst til at strikke og det sker ALDRIG her. Så kom den i vaskemaskinen på koldt uldprogram som jeg gør med alt mit strik og kom ud 8 cm smallere - det mærkelige er, at den ikke er krøbet i længden!


Det ser ud til emnet for fordybelse i maj-juni også bliver mønsterstrik - jeg skal bare lige bruge lidt tid til at se det i øjnene. Heldigvis er Diva en hund, der tager alt med ophøjet ro og det ku jeg måske ligefrem lære noget af ;-) Hvis du har læst dette jammerskrift til ende, så god weekend til dig :-) Heldigvis er det her ikke noget, der smitter ;-)

Faktaboks
Design: Marianne Isager: No2 fra Dæxel, strik til mænd (nu også til kvinder, he he)
Garn: Isager Merilin, 80% uld, 20% hør - jeg er totalt vild med den kvalitet, topklasse
Garn fra lager: Naturligvis - indkøbt på Isager kursus Strik & Yoga
Anvendt: 250 g af hver farve
Farve: Merilin farve 47 og 7S (som i bogen)
Købt hos: Isager
Pinde: 3 og 3,5
Str. S - denne blev tøvende valgt efter målene i bogen og passede også før vask. PAS PÅ med vasken derude. Det mærkelige er, at den ikke på nogen måde er blevet valket, den er bare svundet ind i bredden!
Ny teknik: Mønsteret er nemt at memorere og kører sådan set hurtigt. Jeg hader flerfarvestrik og gør det kun, fordi jeg kan. Didde gav mig en fidus med at sætte en perle på en elastik og sætte den på pegefingeren til at adskille trådene og det gjorde arbejdet tåleligt for mig, uden dog at give mig det flow i arbejdet, der er så vigtigt når jeg strikker.