12. november 2008

Jeg synes hun overgår sig selv denne gang

.... måske fordi hun rammer lige ned i mit behov for "en ordentlig vams". Ja, jeg taler om Kim Hargreaves og hendes nye bog Amber, der lige er kommet med posten. Der er en, der er to, der er tre, der er fire - ja- det er længe siden, at jeg har købt en strikkebog, hvor der er SÅ mange trøjer, som jeg MÅ i gang med. Timingen er totalt i skoven, for jeg er midt i julegaverne og jeg kan ikke NÅ, at begynde på noget fra Amber før til januar!!!!





Og så dog. Når nu, det meste er på tykke pinde - kunne der ikke blive plads til en enkelt Amber som en fin afslutning på strikkeåret 2008? Ja, jeg tænker og kalkulerer, medens jeg mildest talt savler over siderne.

Det er ingen hemmelighed at jeg ikke er så vild med de tykke pinde, men jeg vil altså gerne have sådan en rigtig tyk slå-om ting som f.eks. Octavia. Er hun ikke bare lækker? :-)


Og jeg ved også lige, hvilket garn hun skal strikkes i, men jeg skal jo heller ikke købe mere garn i år og jeg har ikke så tyk en garnkvalitet i mit skab. Og hvorfor var det så, at jeg ikke skulle købe mere garn? Jeg kan faktisk overhovedet ikke huske begrundelsen. Så kan den heller ikke ha´ været videre fornuftig, vel ?

Hmm, jeg står overfor en udfordring - udfordringer kan jeg lade ligge eller tage op .........