Ikke bare én om' er, men to

Jeg strikker bare og det koster noget en gang imellem :-)Der har været problemer med begge de to kjoler og jeg brugte lidt tid i går på at trevle op. Den røde silkekjole (100% tynd morbærsilke, som jeg strikker uden opskrift) var blevet for kort, så jeg trevlede op ned til ærmegabet. Jeg har nu forlænget ti cemtimeter, så tror jeg den bliver perfekt.

Den turkise kjole startede som alle kan se som en Lene Holme Samsøe nederdel. Jeg droppede den sidste mønsterrapport og lavede det til en kjole. Jeg strikkede ærmer direkte på, men det duede ikke. De lavede en grim fold i ærmegabet. Måske fordi ærmegabet er ret dybt og kræver en ærmekuppel. Hvis der er nogen derude, der har erfaring med det, hører jeg det gerne. Planen er at strikke ærmerne for sig, denne gang med ærmekuppel og så sy dem på.

Nu vil jeg ud i ferielandet :-)

Jeg har været på Fur

og hvis du ikke allerede har været der, så tag derover nu!

Jeg vil ikke skrive om det fantastiske landskab, de skønne vandreture eller kanopadling, jeg vil skrive om GARN.
I den henseende er Fur nemlig også Slaraffenland eller decideret farligt område, alt efter hvordan ens garnbudget ser ud ;-)

Jeg havde jo lige købt en hel del Merino Silk, men på turen derover, hvor jeg iøvrigt kæmpede med min hørnederdel i en svedende varm bil, kom jeg selvfølgelig i tanke om, at jeg manglede garn til mit peacock shawl. Jeg blev helt glad. Sikken god ide. Selvfølgelig skal det sjal, laves i noget rigtig kvalitetsgarn fra Fur.

Man tænker nu godt på sådan en køretur. Jeg kom jo også i tanke om, at jeg har lovet Torben en Ellery - og hvilket held - han var chaffør, så han kunne selv vælge farve - ja - og når jeg sådan virkelig tænkte efter, så ville det være dumt, hvis jeg ikke benyttede mig af, at jeg nu virkelig var på Fur og købte noget af det dejlige kvalitetsgarn til gaver. Flere ord behøves vist ikke. Billederne fortæller resten :-)

Jeg elsker Duddines vævestue. En hel lade pakket med masser af garn og andre spændende ting. Man kan rigtig gå og snuse. Klodes gårdbutik er en helt anden type butik, hvor det hele præsenteres lidt mere eksklusivt og hvor man også kan købe Klodes eget design. Begge steder er et MUST for en garnelsker. Og tænk på alle de gaver, jeg nu kan lave

Min søster, der købte det multifarvede Lucca (resten er mit :-)) bød på middag på Fur Bryghus. Det kan jeg stærkt anbefale. Maden var udsøgt. Desværre havde de lidt for travlt og formåede ikke at styre logistikken, men nu skal vi jo heller ikke gå i for små sko :-) Alt i alt en rigtig god oplevelse.

Da jeg kom hjem lå der maskemarkører i min postkasse. De er meget, meget fine og købt hos Merete. Sikken dejlig weekend :-)

Vi er uadskillelige

min strikketaske og jeg. "The Knitters Messengerbag", klinger det ikke godt? Jeg fik den i fødselsdagsgave i juni måned og siden har jeg haft den med overalt :-) Jeg fik lige præcis den model jeg ønskede mig. Jeg valgte den ikke for det æstetiske, der er mange andre Jordana Paige tasker, jeg i så fald meget hellere ville have. Nej, jeg valgte den, fordi det umiddelbart var den største man kunne få :-) Den kan sagtens rumme fire-fem strikkeprojekter + min bærbare pc - ja, det er rigtigt! Det eneste minus er, at der ikke er "dupper" under bunden. Det er en stor ulempe, når man strikker ude!

Min mand købte den hos Nusse og Nørkle.

Den bærbare kan altså godt være der :-)

Da jeg så sad og hyggede mig med at pakke tasken på min fødselsdag, blev jeg helt nostalgisk. Jeg kom til at tænke på dengang jeg lærte at strikke. Jeg var 5 år og min mor satte mig i gang med 10 masker og viste mig, hvordan jeg skulle strikke ret. Og så gik hun. Jeg sad og nørklede lidt og jeg kan huske, jeg drømte om alle de trøjer, jeg kunne strikke til min yndlingsdukke. Da min mor kom tilbage, gjorde hun mig opmærksom på, at jeg ikke ville komme nogen vegne ved bare "at sidde og vrikke" med pindene! Jeg forstod helt ærligt ikke, hvad hun mente. Jeg strikkede jo. Hun viste mig så tålmodigt endnu engang, at maskerne faktisk skulle flyttes fra den ene pind til den anden :-) Budskabet gik stadig ikke ind. Jeg vrikkede videre. Proceduren blev gentaget igen og igen og tilsidst erklærede jeg, at jeg aldrig nogensinde ville strikke. Aldrig. Det var for dumt. Ikke noget for mig.

Siden blev det heldigvis taget op igen. Og igen. Indtil den dag kom, hvor jeg faktisk var stolt over det, jeg havde lavet. Hvilken sejr! I dag ved jeg jo ikke, hvad jeg skal gøre uden :-)

Tilbage til pindene!

Når solsortene synger

og blæsten har lagt sig her i Nordjylland, så føler jeg mig meget priviligeret, fordi jeg kan sidde og strikke i min have. Der er en stille glæde ved sådan en smuk sommeraften, med en skål jordbær ved hånden, rosernes duft i næsen og pindenes sagte knitren. Jeg behøver ikke mere. Sådan gik min aften i går og det betød da næsten en halv meter på Enten

Det var naturligvis aldrig gået uden Duchess :-)

Den fantastiske solskinsdag i dag, har jeg naturligvis været ude at nyde i fulde drag, men da solen stod højest på himlen måtte jeg søge dækning under min naturlige parasol - jeg har en skøn rødeg, der skygger på en del af terrassen - og det kom Margery til gode

Den er rigtig sjov at strikke og den Merino Silk er altså SÅ lækker at arbejde med.

Det skulle have været en Dawn fra Kim Hargreaves

... men det blev en Margery fra Elsebeth Lavold. Sådan noget sker for mig igen og igen. Jeg beslutter mig for en model, bliver afledt, kører af sporet, farer ud af en tangent og inden jeg får set mig om, står jeg med noget helt andet end det, der var meningen!

Hvordan kan det ske? Denne gang startede det hele i Horsens. Det er ikke en by, jeg normalt færdes i, men min mand og jeg kom igennem på vej hjem fra Billund (ja, vi kører altid omveje :-)), hvor vi havde sat den ældste og svigerdatteren på et fly til Italien.

Jeg ser en garnbutik og et skilt i vinduet med Lang Yarns. Stop bilen, når jeg at råbe og Torben når lige at standse, inden jeg er ude og på vej ind i butikken. Da jeg står i butikken med den der salige fornemmelse som jo desværre ikke følger med, når man køber garn på nettet, slår det ned i mig, at mit garnbudget er STÆRKT overskredet. Så jeg kan kun kikke, suk.

Lang yarns er mest bomuld og lidt naturfarvet uld, så mit blik bliver i stedet draget mod hylderne med Merino Silk fra Hjertegarn. Ja, for sikke farver. Alle MINE farver. De turkise, de blågrønne, de lilla og de grå! Da jeg føler på det, er jeg fuldstændig solgt. Med oprejst pande forlader jeg butikken uden at købe noget !!

Turen hjem foregik i trykket tavshed.

Det næste der sker er at jeg læser dette og fra biblioteket låner jeg alle de Elsebeth Lavold bøger jeg kan finde. Ja, for jeg er faktisk på udkig efter en trøje til min mand! Glemt er Kim Hargreaves og Dawn, der iøvrigt kan ses her.

Juli er begyndt. Ferien er begyndt. Jeg har et nyt garnbudget. Jeg må have garn! Margery bliver strikket i Merino Silk indkøbt hos strikkenyheder.dk til 27 kr. nøglet (i modsætning til garnlageret i Århus, der ville have 30 kr). Det er en drøm at strikke med, så lækkert. Jeg købte rigeligt, så jeg også har til andre projekter :-) Der er ikke nok til en trøje til Torben, men jeg har i det mindste besluttet mig for, at han skal have en Ellery. Kan man mon købe Elsebeth Lavolds eget garn i DK?

Måske kan der også blive til en Nectar model. Set her fra skærmen er det jo alt sammen en positiv problemstilling. Der er SÅ mange dejlige ting, jeg gerne vil strikke, det er vel dét, der kendetegner en ægte passion. Og mon ikke lektien at lære er noget i denne stil: At være tilfreds med at gribe nuet og lave det, der dukker op på éns vej. Der kommer hele tiden nye projekter og der er altid mulighed for at genopdage gamle.

Alligevel har jeg lavet en liste over projekter, jeg gerne vil lave. For en sikkerheds skyld. Den fylder 10 A4-sider :-) Jeg glemte iøvrigt at købe garn til mit Peacock Shawl.

Den er da nice

Den bliver et hit, ingen tvivl om det. Indrømmet - kanten kommer til at rulle, men det er da bare en ekstra charme :-) Der ville nok have været mere tyngde i originalgarnet fra Lana Grossa, hvor man strikker med 3 tråde af 3 forskellige kvaliteter.

Fakta: Model 23 fra Filati forår 2008. Strikket i Turté bomuldsgarn på p nr. 8 og 6. Tilsat lidt blomster fra Lene Holme Samsøes bog feminin strik + en anelse sølvtråd. Vægt 415 g

Jeg er uskyldig

Endelig fik jeg taget mig sammen til at få oprettet en strikkeblog og hvad sker der så? Den bliver lukket i tre dage, fordi Google skal undersøge om det er en spam-blog! Hrmpp.

Jeg vil jo igang!! Jeg skal have en blog at vise frem, når jeg skal melde mig ind i webstrik og alt det andet.

Nå, men nu er det bevist, at jeg er uskyldig :-) og intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, for jeg blev færdig med min lilla Filati:

Beklager billedkvaliteten. Det var en hurtig "fjernsynssag" på store rundpinde. Jeg har altid gang i mindst ét projekt, hvor jeg bare kan strikke derudaf uden at skulle bruge hjernen. Det er herligt meditativt, men det åbner jo også mulighed for at se en krimi samtidig :-) Desværre blev den ikke så taljeret som jeg havde håbet, selvom jeg gik hele to pinde ned, da jeg strikkede hulmønsteret i taljen. Den får dog form af den, der har den på, så billede følger. Men .....

Jeg syntes, der manglede noget og fik hæklet et par blomster med lidt tilsat sølvtråd. Hvad gør man ikke, når man ikke kan blogge :-) Begge slags er hugget fra Lene Holme Samsøes bog "Feminint strik". Jeg tror sgu´, jeg syr dem på ;-)

På weekendens tur ud i det blå var jeg ikke chaffør og fik derfor også lavet lidt på denne:

Kan man overhovedet se, der er sket noget?