3. juli 2008

Vi er uadskillelige

min strikketaske og jeg. "The Knitters Messengerbag", klinger det ikke godt? Jeg fik den i fødselsdagsgave i juni måned og siden har jeg haft den med overalt :-) Jeg fik lige præcis den model jeg ønskede mig. Jeg valgte den ikke for det æstetiske, der er mange andre Jordana Paige tasker, jeg i så fald meget hellere ville have. Nej, jeg valgte den, fordi det umiddelbart var den største man kunne få :-) Den kan sagtens rumme fire-fem strikkeprojekter + min bærbare pc - ja, det er rigtigt! Det eneste minus er, at der ikke er "dupper" under bunden. Det er en stor ulempe, når man strikker ude!

Min mand købte den hos Nusse og Nørkle.










Den bærbare kan altså godt være der :-)


Da jeg så sad og hyggede mig med at pakke tasken på min fødselsdag, blev jeg helt nostalgisk. Jeg kom til at tænke på dengang jeg lærte at strikke. Jeg var 5 år og min mor satte mig i gang med 10 masker og viste mig, hvordan jeg skulle strikke ret. Og så gik hun. Jeg sad og nørklede lidt og jeg kan huske, jeg drømte om alle de trøjer, jeg kunne strikke til min yndlingsdukke. Da min mor kom tilbage, gjorde hun mig opmærksom på, at jeg ikke ville komme nogen vegne ved bare "at sidde og vrikke" med pindene! Jeg forstod helt ærligt ikke, hvad hun mente. Jeg strikkede jo. Hun viste mig så tålmodigt endnu engang, at maskerne faktisk skulle flyttes fra den ene pind til den anden :-) Budskabet gik stadig ikke ind. Jeg vrikkede videre. Proceduren blev gentaget igen og igen og tilsidst erklærede jeg, at jeg aldrig nogensinde ville strikke. Aldrig. Det var for dumt. Ikke noget for mig.

Siden blev det heldigvis taget op igen. Og igen. Indtil den dag kom, hvor jeg faktisk var stolt over det, jeg havde lavet. Hvilken sejr! I dag ved jeg jo ikke, hvad jeg skal gøre uden :-)

Tilbage til pindene!

3 kommentarer:

Anette sagde ...

Uh hvor nogle skønne tasker. Har gemt linket og kan vel komme til at vise min mand det en dag ved lejlighed. Skøn erindring om dit første strikketøj :P Godt du fandt interessen for pindene senerehen ;)

http://www.kenja.dk/wordpress/

Irene Aagaard sagde ...

Sikken en god fødselsdagsgave! Jeg vidste slet ikke, at der var noget,der hed en strikketaske, og så kan man ovenikøbet ha`den bærbare med osse :-)

Strikkeheksen sagde ...

Det allerbedste ved tasken er, at alt det, jeg skal bruge altid er klar. Jeg "strikker også fra tasken", når jeg er hjemme. På den måde kan jeg altid bare tage den med ud af døren og være sikker på, at det hele er klar.

Før brugte jeg oceaner af tid på at finde poser med de forskellige projekter og der manglede altid et målebånd eller noget andet, når jeg tog projektet med mig :-)