15. maj 2016

Pinsen skulle være startet ved toget fra Århus 16.50

...... men hun kom ikke, den kære Gitte - hun blev syg og vores tradition med at besøge Saltum Uldfestival blev brudt. Noget slukøret måtte jeg lægge en ny plan - I kender nok det med virkelig at glæde sig og sætte sig op til noget og den tomhed, der følger efter, når det ryger i vasken. Men, men, men - det er jo ikke første gang, det er sket - så der er faktisk også en anden tradition. Min svigerdatter og Lillefrø har været med hele 2 gange før og nu var lejligheden der til en 3. gang. Lillefrø lod vi dog denne gang blive hjemme hos far og det var et godt valg, for du milde kineser, hvor var der mange mennesker i Saltum. Hvor kommer alle de garngale kvindemennesker dog fra? ;-)
Først et stemningsbillede fra arbejdsbordet inden start.


Jeg bliver stjerneforvirret, når der er så mange mennesker og det var virkelig vanskeligt at fotografere ved standene. Jeg fik dog et enkelt billede fra Hønsestriks stand, hvor jeg skulle afhente en bestilling. Da det er en gave, kan den ikke lige vises her - til gengæld kan jeg vise, hvor travlt Didde havde med at ekspedere - mon ikke festivallen havde rekordbesøg i år? Sådan føltes det i hvert fald at gå rundt i de stuvende fulde telte.


Jeg har længe været forelsket i det grønlandske moskusgarn og hvis ikke sjalsåret 2016 skulle udløse en investering, så ved jeg ikke? Jeg SKAL da strikke et lille moskussjal, så der måtte et par bundter med hjem. Jeg fik mærket på de færdigstrikkede produkter - hold nu op, hvor er det lækkert. Garnet er dyrt, men kvalitet og pris hænger som bekendt sammen. Jeg glæder mig meget til at sidde med det i  hænderne. 


Jeg gik også målrettet efter Bindestuens stand, hvor Vibeke havde fortalt, at de nye modeller fra Dæxel var udstillet. Det var en ren fest både at se dem og røre ved de lækre, lækre modeller - altså trøjerne, hvis nogen skulle være i tvivl ;-) Min mand har jo stillet det naive spørgsmål, om ikke strikkeudfrodringen 2017 skal bestå af 12 herretrøjer - han bliver klogere ;-) Men nu er en ny trøje til ham dog meget tættere på, for det er længe siden, jeg har set så flotte herretrøjer. Den eneste model jeg ikke bryder mig om, er den med sjalskraven - det synes jeg bare ikke er pænt til mænd, men ellers er det hele slik for øjet og strikkepindene :-)


Sidst, men ikke mindst måtte vi naturligvis også forbi Birthe Sahl - lidt nye hjerteknapper måtte med hjem. Jeg kan se, at mange forsøger at gøre hende kunsten efter, men hun har sin helt egen stil og er sjældent kvalitetsbevidst, så jeg ender altid hos hende :-) På smykkefronten har hun også udvidet og jeg fik lidt nyt hjem til mine ørenringe (dog ikke med på billedet).


Vi afsluttede med at spise sammen og Lillefrøs nye sommerstrik blev fotograferet. Men det fortjener sit helt eget indlæg.

Ha en rigtig dejlig pinse derude - det gode vejr er fortsat, så havearbejdet kan fortsættes, suk - når nu man meget hellere vil strikke ;-)

23 kommentarer:

  1. Nogen ganger bliver ting ikke helt som forventet. Men alligevel så blev det en fin tur.
    Høres som jer har fått en tradition utav det her ja.
    Ha en fin pingst videre :-)

    SvarSlet
  2. Det virker også som om at Saltum bare bliver større for hvert år - min veninde og jeg overvejer virkelig at komme derop til næste år. Iår skal vi igen på Garnstafet.
    Det lyder som en god festival og det der muskusgarn er bare så lækkert! Glæder kg til a se hvad du får lavet af det {;o)

    SvarSlet
  3. Åh..... Moskusuld... Glæder mig til at se hvad du strikker af det. Jeg har to bundter to-trådet liggende, som jeg ikke har kunne bestemme mig for anvendelsen af!
    Jeg kom desværre ikke derop, det blev for meget efter en god tur med veninderne.
    Håber det lykkes næste år. Og fra morgenen af. Jeg klarer heller ikke det mas af fiberfjantede feminister.
    Jeg glæder mig til at se Isagers nye bog. Hvilke størrelser er mønstrene i? xxxl? Min model er stor og høj!

    SvarSlet
  4. Glæder mig rigtig meget til at se dit færdige resultat af moskusgarnet, for jeg har noget liggende og ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til så håber på inspiration . Fortsat god pinse.

    SvarSlet
  5. Det ser nu alligevel ud som om du har haft en dejlig tur trods den manglende Gitte.

    SvarSlet
  6. Det var da godt, du alligevel kom til Saltum. Jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen. Der er ALTID noget havearbejde, der kalder på denne årstid. Og alt lugeriet,planlægning, køkkenhave og staudebede hører under mig. Til gengæld er det Steens opgave at slå græsplæne, klippe hæk og stille op til gravning, når jeg 'befaler' ;-) Og lige nu er der befalet opmåling og udgravning til nyt drivhus. Vi har lige fået byggetilladelse og bestilt drivhus, så nu skal sokkel gøres færdig.
    Jeg har set et par modeller fra Dæxel - de er superflotte. Udfordringen i 2017 kunne jo være trøjer - så kunne en enkelt da falde af til din mand :-)))))

    SvarSlet
  7. Åh, så gøy det høres ut å være på Saltum! Det er nok en grunn til at alle de damene havner der :-)

    SvarSlet
  8. Uh sikken et fantastisk indlæg. Jeg tror jeg må lægge planer for et besøg i Saltum til næste år. Jeg har lige fundet to opskrifter som jeg overvejer til moskusgarn jeg har på lageret... vi får se. Min mand har allerede bestilt to af modellerne i Isagers Dæxel, og jeg er helt klar. Den er så skøn. Dejligt at I havde en god tur trods udskiftning i besætningen. Jeg har været i haven og motioneret, så her strikkes. Håber snart at bliver færdig med noget. Fortsat god pinse.

    SvarSlet
  9. Hvor ser det spænnende ud at være i Saltum :-) Men det var da synd at det ikke helt gik efter planen, men du fandt da en god løsning. Meget spænnende med sjal af moskusuld. Har aldrig hørt om det garn før. Godt du fandt noget at hygge med senere. Og flotte knapper kan man altså ikke få for mange af :-) God pinse til dig også - og tak for et godt indlæg.

    SvarSlet
  10. Neiiii hvor er du heldig! Fantastiske lækre produkter. Jeg kom sædvanligvis ikke afsted, da kalenderen tillod sig at gøre krumspring igen i år. Men næste år, så! Jeg glæder mig til at se de smukke produkter af moskusulden. Hav en rigtig god pinse, og husk nu : - kun en tåbe frygter ikke haven.

    SvarSlet
  11. Tak for info om festivalen, jeg har slet ikke hørt noget fra nogen, som har været der - endnu- for det kommer jo sikkert.
    Dæxel er en meget flot bog, der må være et emne til din mand.
    Jeg strikker på nye modeller til værkstedet, og de blogges lige om lidt.
    Fortår at du MÅ strikke noget i moskusuld, det er noget helt særligt.

    SvarSlet
  12. Det var da virkeligt øv, at Gitte blev syg. Til gengæld er det den rene luksus at have en svigerdatter, der er frisk på at tage med :-) Jeg droppede Saltum i år. Gider ikke, når der er så mange mennesker ;-) En god gammel veninde bad om hjælp til garnkøb, så jeg var et smut forbi Garnudsalg lørdag.

    SvarSlet
  13. Jeg var meget i tvivl, da jeg kørte hjem fra Jylland, min første plan var at køre til Saltum - det er vist meget godt, jeg er slet ikke god til så mange mennesker. Ville dog gerne have set alt det nye på strikkefronten.
    Det er lutter smukke ting, du viser på det første billede, jeg er især vild med det melerede, lyseblå garn, hvor er det smukt.
    Glæder mig til at høre mere om dit strik i moskusgarn

    SvarSlet
  14. Dejlig at se så mange er interesseret i garn og strik.
    Det nemmeste er at købe garn. Jeg har læst om folk som købe garn uden at kunne strikke, fordi det er så lækkert. Det er så nemt at blive fristet, det bliver jeg også. Eller så er jeg overbevist om........ også får jeg ikke strikket alligevel.
    Men du få da strikket!

    SvarSlet
  15. Ja - det blev jo ikke lige den weekend som var planlagt. Godt at du fik selskab til Saltum alligevel.
    12 herretrøjer i 2017 - han er godt nok ikke ked af det, din kære mand :-) Håbet er jo lysegrønt....
    Jeg har hostet mig igennem weekenden, hovedpine og gele i knæene. Jeg synes jeg har det noget bedre i dag, så mon ikke jeg nærmer mig det normale i morgen.....

    Uha - det bliver et lækkert sjal af moskusgarn! Jeg er sikker på at det bliver helt fantastisk at slynge om halsen.

    Jeg blev da helt forelsket i den karrygule jakke, du fik et billede med hjem af!

    Vi må have gang i planlægningen igen!!!!

    SvarSlet
  16. Hej hyggeligt at hilse på ved Birthe Sahl, det var var der spurgte til om om du var strikkeheksen. Mvh Jytte gade

    SvarSlet
  17. Sikke et arbejdsbord du har. Hold da op, jeg bliver helt svedt, og saerlig da nu hvor jeg er i en strillestaaende strikkeperiode. Dvs jeg foeler at jeg strikker samme maske hele tiden og ikke kommer nogen vegne.
    Stakkels Gitte. Det maa have vaeret meget slemt for at hun aflyste saadan en udflugt.
    Din kaere mand er da ikke tabt bag en vogn haha. 12 herretroejer, det er vel ikke fordi han foeler sig forsmaaet hihi? Men, det er faktiskt en god idé. Saa kan der blive fire til hver af soennerne og fire til farmand.lol
    Moskusgarn, suk, jeg har hoert at det skulle vaere saaaaaa laekkert. Saa laekkert at man piller op og piller op bare for at have glaeden af at strikke om igen.
    Knus herfra.

    SvarSlet
  18. Vi var der oppe om eftermiddagen - og jeg kunne følge dine spor ;o) Birthe Sahl fortalte mig som noget af det første, at du allerede havde været der - og andre steder hørte jeg det samme. Så sjovt at se hvad du høstede. jeg kunne jo heller ikke gå forbi moskusgarnet. Måtte købe mig et kit til en hue. Men var også voldsomt fristet til at strikke et sjal. Det må blive en anden gang. Hvor er det en flot kjole, hun har på, hende der står med ryggen til i Hønsestriks stand. Kom lige til at nærkigge billedet. Det er kjolen med snoningerne, jeg mener.

    SvarSlet
  19. Åh det var ærgerligt for jer begge...sådanne traditioner er skønne og øv når de så pludselig ændres...godt du kom derop alligevel i dejligt selskab. For første gang var jeg ikke deroppe...og sendte da lige en tanke derop, men man kan som bekendt kun være et sted ;-)
    Glæd dig til moskusgarnet - jeg strikkede et sjal heri for et par år siden og det er så blødt og lækkert!! He he og mon det så bliver i 2017 der kommer herretrøje(-r) på pindene....

    SvarSlet
  20. Det lyder huggeligt og inspirerende - selvom ikke alt gik efter planen. Og der skal nok komme nogle sommer-regnvejrsdage, så du kan strikke ;-)

    SvarSlet
  21. Ja bliver også helt i koma når der er så mange mennesker og så mange indtryk i al forvirringen, og kan slet ikke beslutte mig til hvad der skal købes. Men kan se at du alligevel har formået at få lidt med hjem, og glæder mig til at se det sjal i moskusgarnet.
    Og så må din mand altså have en af Dæxeltrøjerne, det er vist nødvendigt nu.

    SvarSlet
  22. Synd det ikke gikk som planlagt, men det virker som en fin tur. Selv om det ble veldig mange der. Moskusgarn høres deilig ut.

    SvarSlet
  23. Hej Jytte - det var rigtig hyggeligt at hilse på dig :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.