2. maj 2015

Ny bog og lidt til stumpen

Se min nye strikkebog - denne gang fra den norske designer Marte Helgetun - som jeg ikke kendte i forvejen :-) Den er en guldgrube af skønne lege- og førskoletrøjer og kjoler til Lillefrø og dejlige projekter til Stumpen også. Prismæssigt ligger den i den dyre ende (knap 400,00 kr), men jeg synes den er det hele værd. Der er måske kun ét eller to projekter, jeg ikke har lyst til at strikke.


Bogen blev indkøbt ved seneste strikkecafé hos Garnudsalg sammen med et beskedent nøgle silkeuld. Første projekt er en lillebitte kjole til Stumpen - Lillefrøs lillesøster! Ja, denne gang har forældrene valgt at få kønnet at vide (så sikker man nu kan være på den slags) og jeg er fuld af begejstring over de muligheder, der igen byder sig på strikkepindene :-)


Jeg kunne slet ikke stå for den fine Navnedagskjole og den har ikke taget lang tid at strikke i den mindste str. 3 mdr. Dog skal man ikke undervurdere skørtet, der alligevel har 190 masker, selvom det er til sådan et bette pus :-) Farven på kjolen er den helt svage rosa - bedst gengivet nedenfor.


Bærestykket med perlestrik og snoning strikkes på tværs og sys sammen under det ene ærme og derefter tages masker op under snoningen til skørtet. Det er første gang jeg prøver at strikke i Blackhill Silkwool og det bliver bestemt ikke sidste. Det er super lækkert at arbejde med og blødt og hudvenligt efter vask. Kjolen vejer efter vask 52 g - så der kan også blive tilbehør ud af et enkelt nøgle :-)

Nogle vil måske mene, at dette indlæg skulle handle om Lene Holme Samsøe tæppet? ;-) Hvad kom der nu ud af at dedikere en hel uge til tæppestrik?


En fordobling såmænd :-) Jeg havde 5 sammenstrikkede firkanter - nu har jeg 10 :-) Jeg monterer altid undervejs - det er også en god måde, at holde sig selv til ilden på, fordi man får mere lyst til at strikke på projektet, når man kan begynde at se, det tager form - ja, sådan har jeg det i alt fald. Tæppet er strikket i det islandske Lett-Lopi, jeg købte hos Hønsestrik i sin tid. Nej, hvor jeg glæder mig til at kunne spænde det færdige arbejde op :-)


Medens jeg sad og strikkede firkanter lavede jeg forskellige beregninger. Det tager en aften - nøjagtig 2,5 time - at strikke en firkant inkl. et par små pauser, så man kan gå lidt til og fra. Så tæppet kan være færdigt på 10 aftener + noget tid til kanten :-) Se, det er jo ikke lang tid og jeg kan se en ende på det. Dog er jeg blevet så hooked på det, at jeg strikker et par omgange på en firkant hver dag, så nu er jeg igen tilbage ved at strikke en firkant om ugen. Der er da håb om, at det bliver færdigt i år ;-)


Jeg har lagt igangværende uldprojekter til side, for nu skal der strikkes nogle sommerprojekter, bl.a. en lækker tunika til Lillefrø fra Marte Helgetuns bog i den skønne pink ovenfor. Jeg måtte lige bestille en kasse bomuldsgarn hos Tante Grøn, for jeg er så vild med deres Havblik. Denne gang besluttede jeg mig også til at afprøve Blomsterfrø, fordi det findes i nogle lidt finere og klarere farver end Havblik - indtil videre er det superskønt at strikke af, så må vi se, hvordan det bliver efter vask.

Nå, jeg må i haven, inden jeg skal på tur med min søster - vejret ser ud til at være med os :-) Ha en dejlig weekend derude :-)

Faktaboks
Design: Marte Helgetun: Navnedagskjole fra bogen Strik til barn - sjarm i hver maske
Garn: Blackhill Silkwool, 25% silke, 75% uld.
Fra lager: Købt til formålet
Anvendt: Kjolen vejer 52 g
Farve: Lys rosa
Købt hos: Købt hos Garnudsalg
Pinde:  2,5
Str: 3 mdr.
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Et super hyggeligt lille projekt. Opskriften er til topkarakter - selv en nybegynder vil kunne følge den. Det er let at tage masker op til skørtet, fordi der strikkes en kant med 2 vrangmasker lige under snoningen.

26 kommentarer:

Britt sagde ...

Hvor ser alle dine projekter dejlige ud. Du har en virkelig god smag (eller også har vi den samme ;-) ). Jeg ville elske at putte en lille pige i den fine kjole. Jeg kender kun havblik og elsker de douce farver, men jeg kan godt se at små prinsesser skal have den helt pink. God weekend

Gitte sagde ...

Stumpen og lillefrø. Jeg tror aldrig at jeg kommer til at huske de rigtige navne på dine børnebørn :-)

Jeg må smugkigge i bogen. Lige nu er der stilstand på strik til Lise. Hun bruger ikke det jeg laver. Mon ikke det kommer igen om nogle år. Jeg håber.

Fin, fin lille kjole til stumpen.

Hvis du stopper nu kan tæppet anvendes som det skønneste tørklæde :-) - Men kender jeg dig ret fortsætter du, og får et fantastisk tæppe til sofaen.

Annes indfald sagde ...

Sikke dejlige strikkefremtidsudsigter!
Glæder mig til at se alt det du skal strikke...
Og til at høre om garnet....
God havearbejdslyst... og god tur.
God weekend!

Fríða sagde ...

nå, I skal have en lille ny, rigtig meget til lykke! det er da ligeså dejligt hver gang det sker.
sikke en über nuttet lille kjole du har lavet, og selvfölgelig skal prinsessen have noget sommerstrik.
kh.fra Island
Frida

Camilla Bilgaard sagde ...

Jamen dig som tættet er vokset, sjovt nok sendte jeg dit tæppe en tanke i går aftes :)

Virkelig en fin bog du har købt :)

Madam Sand sagde ...

Sikke en sød lille kjole. Den er vel nok fin. Lækkert garn. Heldig lille ny, der får den.
Stort projekt med et tæppe. Men et nøk her og et der, så kommer du nok i mål.
Det har været skønt havevejr i dag - også her er der blevet knoklet. Nu står den på strik resten af dagen.

Sylvia sagde ...

Den boken er virkelig fin. Hun lager de fineste modeller, Marte Helgetun. Vi selger også et hefte, laget av henne, i butikken. Mange, skjønne modeller også der.
Så morsomt at du har strikket denne rosa kjolen, for i dag hadde jeg en kunde som ville strikke en lignende.
Det endte med at jeg tegnet og regnet litt ut for henne på et papir, og så dro hun hjem for å improvisere, noe hun aldri brukte å gjøre. Men jeg forsikret henne om, at det ville bli den søteste kjole.
Du har vært riktig flink med ditt teppe, Lene. Som jeg sa : litt hver dag, så vokser det, og en dag er det ferdig.
Jeg har kun monteringen tilbake på Mariusgenseren, og det har jeg bestemt meg for i helgen. Til uken gjør jeg innkjøp av nytt garn til et nytt prosjekt :)
God helg.

Strikkeglæde sagde ...

Skøn kjole til den lille ny. Jeg synes som regel det passer, hvad de siger, jeg tror slet ikke at jeg har hørt om nogen hvor det ikke passede. jeg kan så godt lide garnvurderinger - der er jo dejligt at få anbefalet eller vide hvad man skal holde sig fra :-)

Lin sagde ...

Stumpen en pige, nej hvor hyggeligt. Og det er godt for pinde og projekter, for til piger er projektpaletten saa meget stoerre. Kan naesten ikke vente med at se hvad du finder paa.

Sollemor sagde ...

Det høres ut som en bra bok, når det er kun to mønster du ikke har lyst å strikke :-)
Det teppet blir kjempefint! Gjør ikke noe om sånt tar litt tid.

vibstrik sagde ...

Hvor ser den god ud din nye bog, og skøn kjole til yngstepigen:-)'
Som altid er der masser af inspiration og lutter smukke ting hos dig. Godt gået med tæppet. Det bliver såsmukt:)

fru westerskov sagde ...

Jeg bliver helt ked af, jeg ingen små har at strikke til, for den er da virkelig skøn. Den snoning på den led er bare prikken over i-et.
Glæder mig til at se det færdige tæppe.

Eva sagde ...

Du har godt nok gang i mange dejlige strikkerier.
Hvor spændende med en lillesøster. Den strikkebog ser skøn ud.

Barwitzki sagde ...

Utrolig... så fantastisk :-))) Jeg liker din strikketøy. Veldig søt var
babykjolen, herlig mønsteret :-)) og farger rosa... riktig for lille prinsesser.
Jeg strikker med Islandgarndet akkurat
også... super din teppe... kos deg...
ha en riktig fin søndag. Hilsen og
klem fra Viola
Ha du solen, vi har solen men ettermiddagen kommer regn.

Uldbegavet sagde ...

Bedårende lille kjole og en fin farve til en lille stump. Bogen ser god ud, den må der vist kigges nærmere på.

Jeg glæder mig til at se dit tæppe færdigt - det er et imponerende projekt. Det tror jeg ikke jeg havde tålmodighed til.

Fantastisk med sådan en lille ny på vej. Børnebørn er livets dessert.

Uldbegavet sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Helle sagde ...

Slike strikkebøker er jo små skatter. Denne designeren var ny for meg, men nå har det dukket opp veldig mange nye strikke-designere i løpet av de siste årene. Strikking er jo på vei til å bli litt "hot" i Norge.

Teppet ditt kommer utvilsomt til å bli flott når du blir ferdig med det. Men, strikking skal være hygge, og da får man heller la de mindre inspirerende prosjektene ligge og heller vente på bedre tider mens de morsomme gir strikkeglede. :)

marion sagde ...

sikke en skøn bog og dejlig lille fin kjole til stumpen... Ja det er skønt at strikke til de helt små, selvom det sjældent er noget jeg begiver mig ud i :-)

spændende tæppe du har gang i :-)

Madam Munch sagde ...

Ja det er dejligt at have et nyt lille barn at strikke til, og endnu dejligere at holde en nyfødt i armene igen, og så ved I at det bliver en pige..
Det er utroligt alle de strikkebøger, som udgives. Jeg har tidligere strikket noget af Marte Helgetun, men vidste ikke, at hun nu har udgivet en hel bog.
Jeg strikker aldrig i bomuld, men det ser lækkert ud, det du har købt.

Lilli sagde ...

Hvor er den bare sød - og et skønt navn til kjolen :-)sikker på der nok skal komme mange nye projekter ud af så fin en bog. Godt gået med tæppet...hi hi din lille ingeniør med alle de helt sikre beregninger...;-) jeg holder på et par omgange om aftenen, så er det mere overskueligt. Fortsat god vind med det:-)

Rosehagen sagde ...

Hei ;) Så lekker strikk hos deg;) Navnedagskjoln var helt skjønn. 190 masker det er jo som en stor genser!! men så lekkert med slike skjørt. Nesten så jeg har lyst til å strikke noe slikt;)

Ønsker deg flotte maidager;)

Klem fra Ann-Mari

Rosehagen sagde ...

Hei ;) Så lekker strikk hos deg;) Navnedagskjoln var helt skjønn. 190 masker det er jo som en stor genser!! men så lekkert med slike skjørt. Nesten så jeg har lyst til å strikke noe slikt;)

Ønsker deg flotte maidager;)

Klem fra Ann-Mari

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Hvor er det en kær lille tunika til stumpen. Den bog er bare fin - et godt valg.
Tæppet bliver da helt vildt flot ! God id'e at montere undervejs, så bliver det ikke så uoverskueligt til sidst :)

Mette G. sagde ...

Så fin kjolen er :-) Og godt, at der er guld i bogen, når du nu holdt dig i skindet mht. garn for at få fingre i bogen :-) God arbejdslyst med tæppet.

Chain of Yarn sagde ...

Sikke fine projekter. Tæppet skal nok blive flot. Dejlig blå farve.

Lea sagde ...

Det er utroligt hvad i kan nå at strikke, og så fine ting. Denne årstid piller jeg ukrudt op, og bliver træt i mine fingere og gider ikke strikke. Hvor bliver dit tæppe fantastik, det må tage den tid det tager, er sikker på det bliver færdig en dag.