25. juli 2014

På, i og ved vandet

..... andet er der simpelthen ikke at gøre i denne hede. Padlemusklerne er helt i topform denne sommer ;-) Her lidt stemningsbilleder fra Mariager Fjord og Uggerby Å og - strand.


Simpelt liv = simpelt strik. Denne bomuldscardigan er strikket i bilen til og fra fjorde og åer. Det er en topdown model i aller enkleste form og den bliver et hit, når varmen stilner lidt af. Inspirationen har jeg hentet hos Helle. Originalen er strikket i uld, ikke bomuld, men hvem orker uld i denne varme? Jeg gør ikke :-)


Det er en slags teststrik. Jeg har længe været på udkig efter en meget simpel cardigan til det lækre garn, jeg fik at strikkesøstrene til min 50-års fødselsdag. Der er let melering i det bløde og lette garn og det lægger op til en simpel model, hvor garnet fremhæves. Jeg tror, jeg endelig har fundet den helt rigtige model.


En så simpel model lægger også op til adskillige eksperimenter - her er den strikket med ribkanter og rullekant som foreslået i opskriften, men som designeren skriver: "The cardigan is so basic you can use it as a template: play with sleeve and body length, knit in solid or stripes, pick a textured or lace stitch pattern for the collar" - jeg er sikker på, jeg kommer til at bruge den som grundmønster adskillige gange endnu.


Det er en cardigan som kan det hele. Eneste minus ved denne første er, at ærmerne, der skulle have været trekvart blev helt lange efter vask! Men dog til at leve med, for den vil blive brugt langt ind i efterår og vinter.


Det centrum som verden drejer om - her taler jeg naturligvis om Lillefrø - er blevet 2 år - og det gik ikke stille af sig. Men det foregik dog helt uden strik, så det er slet ikke aktuelt for denne blog. Dog bliver jeg nødt til at vise et enkelt glimt af "farmor følge Liv", for sådan er verden nu engang indrettet. Lillefrø har opfundet legen og den leg er sjov - og så giver den masser af motion :-)



Ha en dejlig sommernat og -morgen derude :-)

Faktaboks:
Design: Hannah Fettig fra bogen Knitbot essentials with Quince & Co.
Garn: Lana Grossa - Classico, et lækkert merceriseret bomuldsgarn, der fås i de mest fristende farver.
Garn fra lager: Jo, hvis det er lagret efter et par måneder :-)
Anvendt: 338 g
Farve: Lys, klar blå
Købt hos: Hønsestrik i Aalborg
Pinde: 5
Str. M
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger:  "Its all about drape" - sådan skriver Hannah Fettig i indledningen til den fine lille bog - og det er jo så sandt som det er sagt. Modellen falder anderledes og mere eller mindre smukt, alt efter hvilket garn, der vælges og hvor tykke pinde, du vælger at strikke på. Der er uendelige muligheder for udforskning og afprøvning. Jeg glæder mig :-)

29 kommentarer:

  1. Det er en super lækker cardigan.

    Tillykke med den lille prinsesses fødselsdag. Det er et privilegium at få lov at lege med :)

    SvarSlet
  2. Tillykke med den lille Frø. Hvor er det en smuk cardigan du har strikket. Farven er bare så flot til dig

    SvarSlet
  3. Den er så skøn den cardigan. Jeg elsker farven og ser den for mig i marineblå (men det gør jeg med ret meget). Det ser hyggeligt ud at lege farmor følger liv

    SvarSlet
  4. Uh. Jeg bliver lidt misundelig.
    Min kano har ligget flere år "klodset op" i vores værksted. Sejlbåden har været brugt i stedet. Alligevel har jeg ikke nænnet at skille mig af med den.
    Men nu der er håb forude, vi har lige købt nyt "sommer"hus ved vandet, så nu skal den flytte - og forhåbentlig i vandet.

    SvarSlet
  5. Det er da en skøn cardigan - den skal jeg have kigget på :-) Det er dejligt at nyde sommeren på forskellige måder!

    SvarSlet
  6. Dejlig cardigan... selvfølgelig blå! Fine detaljer, flot raglan... Smukt arbejde..
    Og tak... det er for god en sommer... Ved vandet kan man ånde! Har dog aldrig prøvet kano... nøjes med gåture ved bredden/stranden!
    Og tillykke med LilleFrø! Du får da motion på meget varierende vis! Hvad er det for en trappelignende genstand? Set fra 2 års højde er det sikkert højt oppe!

    SvarSlet
  7. Skønt indlæg om sommer på vandet lækker kølig strik og lillepigen. Holder altid meget af at læse dine indlæg. 😉 cardiganen ku bestemt blive et hit også hos mig så den blir skrevet på ønske listen. Fortsat dejlig sommer 😎

    SvarSlet
  8. dejligt med sådanne gode grundmodeller der kan varieres i det uendelige, og super flot farve du har valgt. til lykke med den store födselsdag, godt hun forstår at udnytte farmors legeevner til fulde.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  9. Flot model - den sidder og klæder dig godt :-) ja jeg synes tit det er de enkle ( og nogle gange lidt kedelige) modeller man får størst fornøjelse af...

    Og tillykke med Lillefrø - skønne billeder :-)

    SvarSlet
  10. Hei
    Først må jeg bare få sagt at det var mange flotte bilder av deg.
    Og den blå cardigan er såååå fin og enkel. Hva med en rød en når det nermer seg juletider?
    Her nytes ferien, i varme og sol, men helst i skyggen, med noe kaldt å drikke. Men jeg drikker faktisk også mye varmt. Slik gjør de det jo i de varme land, bla varm te.
    Lillefrø, som nå er to år, trenger snart et nyttkjælenavn...... Hun er så søt, og hun tvinner sin farmor rundt lillefingeren, ser jeg. ;)
    Ha en fortsatt deilig sommer, Lene.
    Klem

    SvarSlet
  11. Det er skønne billeder af blåt vand og blå cardigan. Den er smuk i al sin enkelthed.
    Jeg har også lige været sammen med Iris, vores leg var af en lidt anden art. Den hed: hvor længe kan jeg snyde mormor inden hun mener jeg SKAL sove. Der gik to timer.

    SvarSlet
  12. Fantastiske billeder,og sikken en lækker cardigan i en skøn farve. Normalt er jeg ikke tiil blåt, meen jeg har købr noget som måske er til mig.
    Tilykke mmed den lille prinsesse, jeres leg ser godt nok hyggelig ud. God sommer:-)

    SvarSlet
  13. Tillykke med Lillefrø, det er da utroligt, hun allerede er fyldt to år. Dejligt, hun kan holde dig i form :-)
    Smuk cardigan, den klæder dig

    SvarSlet
  14. Fin cardigan og en kanon farve til dig. Måske nogle vil tænke at dit liv ved siden af strikke ikke høre til her, men ikke mig. Børn de er nu en kæmpe del af ens liv når de er i det, og det syntes jeg er super fedt. Stort tillykke med lille pigen. 2 år vild som tiden går, kan huske da du skrev her inde at hun var kommet til verden.

    SvarSlet
  15. Jeg kan slet ikke forstå, hun allerede er blevet 2 år. Tillykke med hende.
    Lækker cardigan. Det er altid godt, når man finder et godt grundmønster som giver anledning til masser af kreativitet.

    SvarSlet
  16. Tillykke - både med barnebarnet og den fine cardigan.

    SvarSlet
  17. Tillykke med fødselsdagen. Ja så deilig med unge. Min barnebarn kommer midte august til meg. Glad så mye. Fantastisk du har strikkt jakken... og fargen blå er super fint for deg. Fantastisk.
    Ha riktig fin sommer fortsatt. Herlig med kanotur. Ja veldig fint for "kroppsbygning" :-) Bevegelse er super - jeg tar sykkeltur mange.
    Hilsen til deg.

    SvarSlet
  18. Hvor er det bare en flot cardigan. Jeg glæder mig til at se den i det garn du har fra fødselsdagen :) - og tillykke med Liv. Så hurtigt tiden går.
    Dejligt med ferie - her er det dog så som så. Lang historie.. Den får du ved lejlighed :)
    Fortsat god ferie

    SvarSlet
  19. Nydelig strikk på en skjønn kvinne!
    Liker det enkle og liker det blå :)
    Nyt sommeren videre;)

    SvarSlet
  20. Ind i mellem er det bare så dejligt med simpelt strik. Skøn trøje. Og sikken da en herlig leg I har fået gang i :-)

    SvarSlet
  21. Jeg elsker også vand i alle afskygninger!
    Smuk cardigan - jeg glæder mig til at se dine variationer.
    Tillykke med Lillefrø!

    SvarSlet
  22. Tak for sidst :-)

    Forrygende sommerbilleder ved vandet!

    Din cardigan er så fin. Enkel og smuk og i en skøn blå farve.

    Ja - der er gang i de små størrelser. Mine sidder mest stille......

    SvarSlet
  23. Dejlig, og da lige din farve. Den er flottere og mere anvendelig lidt "lang" som du har strikket den i forhold til Helles kortere model.
    Er det virkelig bomuld????? Waouw, paa billedet skinner det som silke og ser let og laekkert ud.
    Hjertelig tillykke med lille Froe. 2 aar allerede?????? Det er ikke til at fatte. Herlig leg, I ser ud til at more jer kongeligt hihi.

    SvarSlet
  24. Hvor er den bare flot i al sin enkelhed, er helt vild med ærmedetaljerne. Og tillykke med lillefrø der får gang i farmor.

    SvarSlet
  25. For en deilig sommer. Vi kan nesten ikke be om mer når vi har sol og varme her oppe. Det er få steder som kan måle seg med en Skandinavisk prakt-sommer.

    Gratulerer med den lille. Hun vokser til, - også går det bare så veldig fort. Ser det på et par av mine nieser, som jeg synes var nesten babyer i fjor og nå er klare for skolestart..

    Så gøy at jeg kan inspirere andre, og spesielt deg som er en strikker langt over mitt nivå. Og glad for at modellen falt i smak. Min jakke har blitt en favoritt, hvor jeg er nesten overrasket over hvor mye og godt brukt den har blitt. Datteren holder nå på med sin variant, og lager den som en ganske lang modell. Den ser ut til å bli flott den også. Ribb og perlestrikk i kantene høres absolutt interessant ut. Mulig det er rom for en til? :)

    SvarSlet
  26. Alldeles nydelig jakke på ei flott dame! Ha en herlig lørdagskveld!

    SvarSlet
  27. En sommer som har vært fantastisk ! Nydelig jakke og gratulerer til minstejenten !

    SvarSlet
  28. Jeg har store problemer med en strikkeopskrift, som du tidligere har skrevet om: Kejserkåben af Karen Noe. Jeg har normalt aldrig problemer med opskrifter, men jeg forstår simpelthen ikke anvisningerne i forbindelse med "kiler til vendepinde". Vil du orke at hjælpe mig lidt på vej?
    Venlig hilsen Susan fra Odense

    SvarSlet
  29. PS: Min adresse: Susan.mose2@gmail.com

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.