15. februar 2018

Marianne Isager: Dæxel no. 6

Det er mildt sagt, at en sten er faldet fra mit hjerte med færdiggørelsen af min mands sweater - jeg har så dårlig samvittighed over, at han ofte bliver sprunget over :-( Der sker bare en kortslutning i min hjerne, når jeg tænker herresweater og så bliver det en kamp hele vejen ;-) Men her er den - endelig :-)


Men den har også været en kamp. Strikkefastheden var helt i skoven og det gjorde, at jeg måtte lave en del ekstra omgange på raglanstykket for at få den til at passe. Den blev prøvet rigtig mange gange op til færdiggørelsen!


Jeg var også langt hen ad vejen bange for at den var for smal, så det endte med, at jeg blokkede hele trøjen til sidst i forhold til de angivne færdigmål i opskriften og derefter pressede de folder der opstod i sidesøm og ærme - pyh hvor var jeg lettet, da jeg kunne se, at den passede :-) Nogle husker nok Dæxel no 2, der blev for lille, så jeg var helt i panik ;-)


Nu vil jeg nyde at se på min mand hver gang han bærer dette bevis på "konelig" hengivenhed - for én ting er sikker - desto mere bøvl og besvær, desto større tilfredstillelse, når man er i mål :-) Her til slut et par detaljebilleder, hvor den rustfarvede dog ser ud til at være orange! Men detaljerne kan I se :-)


Ha en god aften derude :-) Tak for mails og kommentarer :-)



Faktaboks
Design: Marianne Isager: No6 fra Dæxel, strik til mænd
Garn: Isager Åse Lund Jensen, Jensen yarn, 100% uld
Garn fra lager: Hele trøjen har lagret temmelig længe ;-)
Anvendt: ca 250- 300 g af hver farve
Farve: 101 (Blå) og 1s (Rust)
Købt hos: Isager
Pinde: 3,5 og 4
Str. Stor, men min version blev meget mindre!
Ny teknik: Trøjen er vævestrikket og det elsker jeg at sidde med i modsætning til fair-isle. Det er et mønster, der hurtigt læres og så kører det bare derudaf, når man ellers tager den op af skuffen ;-)

14 kommentarer:

  1. kære Lene,
    sweateren er kanonflot og man kan tydeligt se at din mand er mega tilfreds med resultatet :-)

    strikkeglade hilsen

    Angelika

    SvarSlet
  2. Det er virkelig nogle flotte og gennemarbejde ting du laver! Fremragende blog ;)
    Ann

    SvarSlet
  3. Den er så flot, så dejligt at du kæmpede og vandt. Den er blevet så god, og sidder helt perfekt.

    SvarSlet
  4. Den er meget fin og han ser godt ud i den. Dejligt at den kan varme både ham og dig efterfølgende.

    SvarSlet
  5. Hold da op, hvor du strikker meget. Den er meget flot og sikke et arbejde. Det trækker sig altid meget sammen, når der strikkes med 2 tråde. Her kan du se hvad jeg mente med kanterne bliver tynder, når resten er med 2 tråde. Jeg kan afslører jeg nogle gange strikker kanterne med 2 tråde i samme farve. 1m og 1m eller 2m og 2m det er lige meget. Altså ikke dobbelt tråd. Så bliver udtrykket det samme. Lidt besværlig, med hva. Det er jo ikke så meget.

    SvarSlet
  6. Så utrolig flott genser, og kjekk modell også. Godt jobbet med å få den ferdig til tross for all angst og beven underveis.

    SvarSlet
  7. wow, flot blev den, godt du holdt ved. og modtager er tydeligvis glad, så win-win. til lykke!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  8. Så flott den ble!
    Kanskje er det noe med at herregensere er større, og derfor forventer en at det tar lengre tid? Han bærer den nok med stolthet :-)

    SvarSlet
  9. Den er godt nok flot og sikke nogen skønne farver sammen. Der er ikke noget at sige til at du er tilfreds med resultatet efter den kamp du har haft med den

    SvarSlet
  10. Den er bare så flot. - og nok også værd at vente på. :)
    han ser i hvert fald vældig tilfreds ud. Og den klæder ham perfekt.

    SvarSlet
  11. For en jobb !! Genseren var flott,likte fargekomboen også!

    SvarSlet
  12. Ja, den er fint... veldig fint.
    Og en glad eier... begge SUPER.
    Hilsen til deg. God helg. Viola

    SvarSlet
  13. Det er bare en flot sweater i nogle dejlige farver! Uh hvor jeg kender den panik, når man bare er i tvivl og kæmper og måler og måler....

    SvarSlet
  14. Uh, nu har jeg faktisk fået en bestilling ind på denne her, så det er dejligt at se den i levende live, så man kan få inspiration. Hav en god weekend.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.