11. juni 2017

Lisa Renner bluse

For efterhånden mange år siden købte jeg et større parti hør hos garn.dk - kunne slet ikke stå for farverne - ren turkis og en meget smuk lilla. Garnet er ikke ønskegarn at strikke af, det er hør og det er ujævnt spundet, men den færdige strik bliver meget, meget lækker. På besøg hos Mona bladrer jeg altid lige i Kreativ Strik og kunne slet ikke stå for denne Lisa Renner bluse, der passede perfekt til garnet :-)


Farverne på næste billede er virkelig mærkelige, jeg opdagede, at jeg var kommet til at tænde for en funktion til indendørsbelysning på mit kamera, men ingen tid til at tage det om ;-) Farven på øverste billede er perfekt gengivet. Måske var det også "indendørsbelysning", der gjorde det "svært" at gengive rosa i seneste indlæg ;-)


Det er en meget enkel ribstrikket bluse, men jeg synes detaljen med løbemasker over skulderen er godt fundet på og så er modellen perfekt match til garnet. Løbemaskerne forskydes fra ryg til forstykke, så der er noget at sy sammen af.


Jeg har syet hele molevitten sammen på maskine - jeg er slet ikke sikker på jeg kunne få en sammensyning til at holde i det glatte garn - der er symaskinen virkelig en fordel.



Jeg har stadig en del hør tilbage og er gået i gang med endnu en til min svigerdatter, der også er helt vild med modellen. Selvdisciplin har jeg jo nok af, he he. Jeg må dog indrømme, at jeg indimellem strikker på en bomuldsbluse også - ellers bliver det for surt.

Denne WWKIP har jeg tilbragt i Århus sammen med Birgitte og Gitte. "Vi par piger" startede på kursus hos Tøndering strik (Hulmønster - altså bare for hyggens skyld, men jeg fik strikket et mønster op jeg aldrig havde prøvet før;-)) tog os en dejlig strøgtur og endte på Kvindemuseet i Århus, hvor vi fik lækker frokost og strikkede løs i et par dejlige timer (så dejlige, at jeg glemte billede). Hjemme hos Gitte, blev jeg tanket op med kaffe til turen tilbage til Aalborg :-)


Helt hjemme i sofaen blev min fine nye bog fundet frem, en meget smuk hyldest til Åse Lund Jensen i anledning af Marianne Isagers 40 års jubilæum. Åse Lund Jensen må siges at være den, der satte Marianne Isager på sporet i forhold til strikdesign. Mine hylder er fulde af Isager garn og ÅLJ garn, så det tegner til at blive et spændende strikkeefterår. Ha en dejlig søndag derude og tak for mails og kommentarer til Silent. Jeg mangler stadig at besvare et par mails, så vær lidt tålmodig.

Faktaboks
Design: Lisa Renner bluse fra Kreativ Strik nr. 2, 2017
Garn: BC garn, tynd hør
Garn fra lager: Ja - det har lagret meget længe ;-)
Anvendt: Igen 135 g - den er fnuglet og meget lækker at have på, specielt velegnet til kvinder i overgang, he he
Farve: Turkis
Købt hos: garn.dk
Pinde: 3,5 og 4
Str. Begyndte med medium, men tog ind til small
Ny teknik: Nej - løbemasker er ikke nyt, men jeg har ikke set dem anvendt på denne måde før.

16 kommentarer:

Lea sagde ...

Det med overgangs alderen passer! Den er flot og snarte detalje du fik øje på, det er ikke altid det holder stik når først tøjet er kommer på. I ser du til at i hygger sammen. Dejligt.

Flowermouse Design ❀ Lone sagde ...

Vidunderlig farve på din nye trøje - og den sidder helt perfekt. Sådan nogle designdetaljer har alt at sige med udsving og at den alligevel sidder så godt over skuldrene. Du er så god til at finde perfekte design til dig!!! Løbemaskerne gør jo hele designet - smart at du brugte symaskine for at holde det hele sammen!!! Dejligt med sådan en pigetur - det er da godt helbred i at være sammen med gode mennesker. God søndag til dig😍

Strikkeglæde sagde ...

Hvor er den model fin og så er det jo perfekt, at få brugt noget garn fra lageret :-) Sejt at sy sammen på maskine, det har jeg aldrig prøvet.

Annes indfald sagde ...

Ja, hør er TRÆLS at strikke i... men skønt at være i!
Delikate detaljer og din bluse sidder jo perfekt på dig...
Det er skønt med sådan en strikkenørdetøse(dame?)tur. Jeg nød også min i Aalborg.
ÅLJ ligger klar til læsning på sofabordet. Måske fra oven ligger også og lokker til nye projekter...
God søndag...

Sollemor sagde ...

Nydelig modell! Og veldig flott farge.
Jeg holder akkurat på og strikker en prøvelapp i lin. Håper å kunne bruke i alle fall pinner nr. 3,5 :-)

Angelikas quilts and knits sagde ...

hej Lene,
jeg er heller ikke vild med at strikke hørgarn, men resultatet gør jo at man glemmer alt om det :-) Den er kanonflot til dig :-)

strikkeglade hilsner
Angelika

dqpage sagde ...

Flot bluse - perfekt til dig. Og farven er lige i øjet. Der er lige kommet et nyt kreativ Strik ;) .
Hør er hårdt at strikke i - det giver jeg dig helt ret i - men garnet er flot
Det lyder som en god dag i Århus :)

Pia sagde ...

Farven er da lige dig og modellen flot. Fine detaljer ved skulderne. Hørgarn er heller ikke min favorit men på lageret ligger masser af hørgarn. Det lyder til at have været en dejlig wwkip dag.

Jette sagde ...

Selvom garnet er træls at strikke i, så er det perfekt til sommerbluser, så dejlig at have på. Sød og sjov model og den klæder dig som sædvanlig perfekt.

vibstrik sagde ...

Det er da en forrygende flot model, både den strikkede og hende der er i:-)
Farven er lige i øjet og jeg er sikker på den bliver et hit at have på. Det lyder også som en herlig lørdag i det midtjyske. Jeg ser levende i par piger for mig. Hvis bare man var lidt tættere på. Her på øen havde vi også en dejlig dag, men det kommer der mere om på bloggen en af dagen. Der er også snart mail på vej.

Fríða sagde ...

uuu, lækker og feminint sexy model du fandt der, og passer dig utrolig godt.
kh.fra Island
Frida

Lin sagde ...

Man laerer altid en hel masse naar man laeser med hos dig. Maatte jo lige tage en tit i bogen, og Herningssjalet og modellen Pile ser rigtigt laekre ud. At du toer loebemasker..... Faar du ikke toersved paa panden hver gang du slipper en maske? Det ser laekkert ud. Dejlig farve og skinnende flot. Og baade model og model..... Perfekt. Og den farve er jo lige dig. Maa tage et lille kig paa hvad jeg er gaaet glip af.
Knus

Barwitzki sagde ...

Spennende strikkearbeit... veldig søt genser... deilig sommergenser.
Fantastisk fargene. Ser ut så super med deg.
God sommerdager fortsatt. Herlig ute i naturen og en litt strikking.
Klem fra Viola

Gitte sagde ...

Tak for sidst. Det var en dejlig dag. Den indre strikkeliste blev i den grad tændt i det gode selskab. Pindene har glødet i hvert ledigt øjeblik 😄

Skøn, skøn bluse. Virkelig flot effekt med løbemaskerne. Jeg er imponeret over at den bliver så flot ved sammensyning på symaskine.

Farven er skøn og klæder dig så godt. Du ser igen dejlig ud!

Knus og god weekend.

Her står den på garnstaffetten ........

Gitte sagde ...

Der skulle stå indre strikkeild...... Automatisk stavekontrol!!!!!!!!

Britt sagde ...

Det ser ud til at den bare er vildt lækker at have på. Det er en meget flot trøje, og løbemaskerne gør sig ret tit godt - men som strikker virker det jo uorganiseret og forkert at man lader maskerne rende :-)