31. august 2016

Augusts sjal og sokker

August måned går på hæld på smukkeste vis og det er tid at vise månedens sjal og sokker. Jeg har igen strikket i den skønne grønlandske moskusuld og valgt at lave et helt Shawl denne gang. Jeg blev slet ikke færdig med det mønster i løbet af tørklædet i sidste indlæg, så jeg måtte bare fortsætte. Det er et lækkert mønster at arbejde med, man skal bare ikke tabe masker - det er meget vanskeligt at samle op igen! Til gengæld har man det smukkeste spindelvæv, når det er færdigt.


Sjalet er et langsjal og jeg har  blogget det til samme str. som i Susie Haumanns opskrift. Årets 2. julegave er dermed i hus - aldrig har jeg været så tidligt på den før. En ret god fornemmelse :-)


Det blev færdigt inden lille Diva kom i hus, men hun giver mig nu ganske gode strikkestunder, fordi hun stadig sover så meget. Til gengæld gælder det om, at være totalt nærværende og finde på alskens gode aktiviteter, når hun er vågen. Ikke ulig at have en tumling, Karen ;-)


Jeg har på forhånd besluttet, at min hund godt må være i sofaen. For det er en af de ting, jeg synes der er en stor glæde ved en hund - den hygge og ro, der skabes når den ligger tæt ind til en og sover. Så må vi skifte betrækket en gang imellem ;-) Afskærmning af garn er blevet etableret! Simpelt, men med stor effekt :-)


At strikke i moskusgarn er heldigvis ikke slut endnu, der mangler stadig 2 julegaver og så har jeg også købt ind til et sjal til mig selv. Som I måske husker, blev der virkelig åbnet for pengepungen i Saltum i år - men det er alle pengene værd, ingen tvivl om det.


Sokker er det skam også blevet til. Denne gang strikket i mit yndlingsstrømpegarn ToFutsies. Ikke særligt kønne farveforløb, til gengæld ualmindeligt gode at have på. Det kan stadig fåes her - endda til særlig god pris :-)


Denne gang den helt simple sok i 3r og 1vr.

Håber I alle nyder det fantastiske sensommervejr derude. Jeg skal sætte lidt mere ind på glædes-kontoen i weekenden, men det hører du garanteret mere om. September måneds sjal er valgt og skal strikkes i et ganske særligt lidt tykkere garn - jeg glæder mig til at komme i gang :-)

Hvad mon Vibeke har fundet på denne gang?

Faktaboks
Sjal:
Design: Susie Haumann: Knitwear - Shawl
Garn: 100 moskusuld
Garn fra lager: Saltum Uldfestival i maj, så det har faktisk lagret knap 3 mdr. ;-)
Anvendt: 100 g
Farve: Smuk rustfarvet
Købt hos: Niviarsiaq.gl - Birthes stand i Saltum
Pinde: 5
Str. 45 x 190
Bemærkninger: Det mønster er et hit hos mig og kommer garanteret på pindende igen. Garnet er bare noget af det blødeste og lækre fingrene kan få fat i.

Sokker:
Design: Ann Buds Go-to Socks fra Anne Merrow: Sockupied - twenty knit projects to satisfy your sock obsession
Garn: ToFutsies, 50% Superwash wool, 25% soysilkefiber, 22,5% bomuld og 2,5% chitin.
Garn fra lager: Lagret i måske 5 år!!!!
Anvendt: ca 53 g
Farve: Meleret turkis/blå/gul/sort
Købt hos: Duddine på Fur (har ikke længere butik)
Pinde: 2,5
Str. 38
Bemærkninger: Sokkerne er strikket på strømpepinde 1 ad gangen. Jeg har strikket fra skaftet og ned - på helt traditionel vis :-)

25 kommentarer:

Britt sagde ...

Jeg er vildt begejstret for sjalet. Man kan nærmest se gennem sjalet at det er rigtig lækkert. Man bliver helt glad når materiale og mønster giver så god en enhed

Sollemor sagde ...

Utrolig lekkert sjal! Garnet og spindelvevmønsteret passer så godt sammen.
Ja, garnnøstene trenger nok litt beskyttelse nå :-)

Fríða sagde ...

uha, uha, uha! sikke et lækkert sjal, misundelsesværdig julegave. lykke til med den lille hund, hun er nu söd.
kh.fra Island
Frida

Pia sagde ...

Smukt, smukt sjal strikket i ren luksus. Dejlig julegave at få. Sokker er altid et dejligt projekt.

Katstrik sagde ...

Så kom jeg lige forbi din blog igen - netop som du har lavet dejligt nyt indlæg. Smuukt sjal. Virkelig delikat mønster som spiller med det skønne garn. Og sikken en kær hund. Super hyggeligt. Ønsker dig en dejlig september m sol og blå himmel

Susan sagde ...

Mokusgarn har jeg endnu tilgode at få prøvet. Det er jo ikke noget man møder i enhver strikkebutik. Sjalet ser dejligt ud. Og hund i sofaen ser også dejligt ud :-) Håber at katten bliver lige så glad for hvalpen, som du er.

Flowermouse Design ❀ Lone sagde ...

Hvor ser det altså vidunderligt blødt og dejligt ud det sjal. Utrolig flot mønster - og sikke en flot gave. Kan godt forstå du vil strikke et til dig selv også. Hvor er din hund dog sød. Der er så meget selskab i dyr. Man skal da nyde det - pyt med sofaen!!! Det blev et dejligt vejr og der er til og med 20 grader her i Mandal. Simplethen skønt!!!

Lea sagde ...

Jeg har også til-gode, at prøve strikke med moskusgarn. Det ser meget spændende ud det mønster. Sofa hygge er altid godt. Lækre hundehvalp.

fru westerskov sagde ...

Det er et meget smukt sjal og lækkert ser det ud. Smart med afskærmning til garn. Det ville også være ærgerligt hvis den fik fat i alt det lækre garn. Godt forstå du ikke havde tid til Todbjerg med alt det du skal nå at strikke. Måske vi mødes næste år.

Annes indfald sagde ...

Smukt florlet sjal. Du er en knag til det med huller! Sokkerne er også dejlige; selvom sokkestrik ligger uden for min sfære!
Ja, det er vist lige som at have små børn med sådan en livlig hvalp i huset. Det kræver lige lidt praktiske tiltag, så alle kan slappe af.
I ser i hvert fald ud til at råhygge i sofaen!

Helle sagde ...

Har du fått deg hund. Så koselig! Jeg tror du vil oppdage at du aldri har hatt en mer trofast venn enn hunden din. Vi mistet vår følgesvenn i sommer, vi hadde heldigvis allerede før hun ble syk bestemt oss for at hun ikke kom til å være vår siste hund. Om alt går i orden henter vi en valp i slutten av september. Men jeg skjønner at jeg har glemt mye av det som følger med å ha en valp når jeg leser innlegget ditt. Sikring av garn???

Nydelig sjal du har strikket. Nå falt jeg også spesielt for fargen, men det er som du sier også et nettverk - som er vakkert i sin både kompleksitet og utførelse.

Lilli sagde ...

Mums - det ser aldeles skønt ud!!! Og hvor må det da virkelig være en fed fornemmelse at have to så skønne gaver i hus lææææænge før jul ;-) åh hende Diva glæder jeg mig til at møde....:-)

Strikkeglæde sagde ...

Spændende igen, jeg glæder mig hver måned :-) Umådeligt flot sjal og mønstret og garnet er jo bare så flot og lækkert. Helt enkle sokker er da dejlige - det garn kender jeg slet ikke. Jeg er rigtig glad for Arwetta. Og din lille hund, hvor ser den sød ud! Ja det er godt at beslutte hvor grænserne går!!

vibstrik sagde ...

Fantastisk Moskus sjal. Jeg har jo set og mærket det live, og det er så fint som det ser ud. Julegaver på lager er en skøn ting, og modtagerne kan bare glæde sig. Sokkerne er så fine. Sokkegarnet er så skønt, men jeg elsker heller ikke farveforløbene. Jeg kan godt lide roen ved de lidt længere. Glæder mig til vi ses lige om lidt.

Annelise Jørgensen sagde ...

Superflot sjal og moskusgarn er så lækkert. Jeg har noget på lager. Måske skulle man lave netop dette sjal. Opskriften er vist i den nye bog.
Sokkerne er også fine. Nu vil jeg lige smutte en tur over til Vibeke og se hvad hun har fundet på af spændende ting

Annelise Jørgensen sagde ...

Superflot sjal og moskusgarn er så lækkert. Jeg har noget på lager. Måske skulle man lave netop dette sjal. Opskriften er vist i den nye bog.
Sokkerne er også fine. Nu vil jeg lige smutte en tur over til Vibeke og se hvad hun har fundet på af spændende ting

Bodil sagde ...

Å, for eit lekkert sjal :) Og moskusgarn har eg ikkje prøvd.
Flotte sokkar, og nydeleg hund.

Lydert sagde ...

Hold nu op, hvor er det et smukt sjal; jeg har lige overbevist mig selv om, at jeg er nødt til at investere i moskusgarn, når jeg skal til Pakhusstrik i morgen.
Min store hund har også altid været i sofaen, vi har taget mangen en middagslur sammen. Nu kan han ikke komme derop mere pga alder. Nyd Diva, hun er virkelig dejlig

Bookworm sagde ...

Hvor er det sjal dog smukt! Er helt vild med mønsteret.

Madam Munch sagde ...

Jeg ville gerne være på julegave med dig, men Esben skal igen til Grønland, så han er vist nødt til at have noget moskusgarn med hjem til mig.

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Som jeg også skrev til Vibeke, så er jeg altså vildt imponeret over, at i stadig holder trit med måneds sokker og sjaler. Og hvor er det da bare super-super lækkert, det i moskusuld. Jeg købte til en vinterhue, og det er nok snart ved at være på tide at få den startet op (tiden går så hurtigt). Og den lille Diva er da bare for kær.

Gitte sagde ...

Så søde Diva er også interesseret i garn! Jamen så er hun jo kommet til det helt rette hjem :-) Bastian kommer jo også op til mig i sofaen. En dag som i dag hvor vi startede morgenen med en løbetur og han kom hjem med mængder af sand under maven er det ikke ubetinget en god idé. Men HYGGELIGT - DET ER DET!!! Hun ser ualmindelig dejlig ud.

Meget, meget flot sjal. Kan godt se at det er et arbejde der tager tid. Og sikke smukt det er blevet.

Dejlige sokker :-)

Jeg er vist faldet af det der med sokker igen. Måske fordi mine "plader" er så brede at det er svært at have sko over hjemmestrikkede sokker, så det bliver vist mest til hjemmesokker, og det er ikke så sjovt.

Jette sagde ...

Skønt at i stadig holder ved udfordringen, det giver os jo en masse smukke sjaler og sokker at kigge på, og ingen undtagelse denne gang, du har gjort det igen, kan ikke forstå hvordan du når det hele.
Og moskusuld, sikken fornem julegave, med sådant et smukt mønster, det er luksus.
Sokkerne ser rigtig gode ud i pasformen, synes da farverne er gode, har da strikket mindre pæne farveforløb.
Måske jeg skulle tage mig sammen og få sat lidt på den blog.....

Mette G. sagde ...

Smukt, smukt sjal og ganske enkle sokker er ikke at kimse ad. Glæder mig til at møde Diva :-)

Emmy sagde ...

Supersmukt sjal. Sikke en dejlig julegave at modtage. Det er så spændende at se jeres sjaler og sokker for hver måned. Hvad finder I på at strikke i det nye år???
Dine ganske simple sokker er også fine. Moskusgarn må være toppen af garn, måske skulle jeg prøve det engang :-)