Jeg syntes Lillefrø trængte til en sommerkjole i ren bomuld her i varmen og fandt lidt rester i kisten. Resultatet ser du her på tørresnoren, jeg kalder den Lillefrøs kjole med klitroser ;-) Jeg fik strikket en del på den, medens jeg var på besøg hos Gitte. Den afløste et projekt i Viscolin, der måtte standses på grund af åbent strikkesår på pegefingeren, men det må I høre om en anden gang ;-)
Den blev taget i brug med det samme - det er meget vanskeligt at fange modellen i stillesiddende/-stående tilstand, så det er med at være hurtig på aftrækkeren. Jeg synes ikke, jeg har haft en bedre ferie i mange år - alle de lange, skønne sommerdage, hvor Lillefrø styrer og jeg følger med - bedre metode mod stress findes ganske enkelt ikke, men som jeg husker det - er metoden vist forbeholdt bedsteforældre, fremfor forældre ;-) Det var noget mere stressende at være mor ;-)
Men jeg synes mit liv bliver "samlet op" og afrundet på en ny måde, når jeg får lov til at opleve det hele igen - nu med erfaringen om, at "det hele nok skal gå" og stort overskud, i stedet for angsten for ikke at gøre det godt nok og overlevelse som første prioriteter - det er først nu, at jeg helt forstår udtalelsen "børnebørn er livets dessert" som mange "hysteriske" bedsteforældre før mig har proklameret højlydt og - må jeg erkende - ofte til min udelte irritation ;-) Men det var dengang, man har vel lov at blive klogere ;-)
Rosenborten er tyvstjålet fra min Klukka spencer og her i Klitroseudgave i stedet for almindelige roser. Kjolen bliver lukket med de fineste museknapper fra Irenes knapkasse - en arv, der bliver forvaltet med omhu og utallige muligheder for at mindes.
Og dette bliver sidste indlæg i ferien - en travl måned venter og strikkeriet vil igen blive af mindre omfang. Men så er det godt, at jeg har "sparet et par indlæg op". Jeg har været i gang med at støtte de "lokale" garnforhandlere, opskriftsdesignere og ikke mindst udforsket farven lyseblå, altsammen noget der kan berettes om, når der ikke kan blogges om friskt strik :-)
Ha´ en dejlig aften derude :-)
FaktaBoks
Design: Farmor ;-) Lillefrøs kjole med klitroser
Garn: Rester i Mandarin Petit fra Sandnes
Fra lager: Ja, det har ligget siden sidste sommer
Anvendt: ca. 200 g - jeg nåede ikke at veje ;-)
Farve: Forskellige
Købt hos: Bettekun
Pinde: 3
Str: Ca. 1 år
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Dejligt sommerstrikketøj - som nævnt er rosenborten tyvstjålet fra min Klukka spencer, ellers eget design.
Den er yndig og klæder hende så fint. Farverne er rigtig gode til hende.
SvarSletHvor er det dejligt at du har fået mulighed for at holde sådan en god sommer med Lillefrø.
Irenes knapper, hvor er det godt de bliver brugt og vi mindes hende når du bruger dem. Super skøn kjole til dit skønne barnebarn hun er så kær ;0)
SvarSletHun er rigtig dejlig i din fine kjole, Lene - jeg forstår godt, at du har nydt sommeren ekstra meget.
SvarSletGod arbejdslyst - vi må jo til det!
Hvor er den skøn den kjole, og sikke nogle dejlige dage i har, man bliver jo helt glad når man læser dit indlæg :))
SvarSletDet var en skjønn kjole til henne, som du har strikket. Jeg synes det er så godt å få brukt opp rester, som blir til noe helt spessiellt.
SvarSletEtter prosjektet med luxusgarnet, som jeg nå holder på å avslutte i kveld, skal jeg ta frem et og et nøste, som ikke kan bli til noe, men sammen kan det bli til noe helt spessiellt.
Jeg håper det blir en stund til jeg blir bestemor, mine barn er ennå unge.....men jeg har en bonussønn som er stefar til en søt, liten gutt. Men jeg har kun truffet han en gang.
Som sagt i min blogg, elsker jeg kaker.......men Lene, jeg er altså ikke så slank lenger, men jeg prøver å kle meg slank. Jeg kan ikke la vær å spise kaker, og jeg elsker jo å bake dem også.
Akurat nå er det Spansk rødvin jeg inntar, og faktisk synes jeg det går an å spise kake til rødvin.
Og det som er aller best, er øl og kremkaker, det må du prøve.
Ps: du er mye slankere enn meg!
nå, hvor er de söde sammen, kjolen og prinsessen. dejligt at ferien har været så god, det har du da virkelig fortjent efter den hektiske tid du har haft.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Hor er hun dog en skøn lille frø :)
SvarSletKjolen du har begået er bare så skøn for når vejret er som det er trænger man til kølig bomuld :)
Vi er heldige os der får lov til at være bedsteforældre :)
Den er blevet rigtig fin. Jeg elsker at du strikker en blå kjole til en pige og ikke en lyserød!
SvarSletFor en søt liten kjole du har sydd :O)
SvarSletHvor de klær hinanden. Sød sommerkjole.
SvarSletHvor er den sød til hende Lillefrø. Jeg kan helt følge dine betragtninger med hensyn til glæden og det meget mere afslappende forhold man har til børnebørnene. Hvor har jeg tit ønsket at have haft det overskud og den ro jeg har nu, dengang mine egne børn var små - men det gik jo godt alligevel - heldigvis ;-)
SvarSletHvor er hun blevet er dejlig stor pige. Bomuld er godt i denne hede, selv om det vist også er for meget at have på. Sødt og raffi kjole. God ferie.
SvarSletHvor er det bare en sød kjole, til en sød pige :-)
SvarSletDen ferie er så velfortjent, at det er dejligt at du nyder den ekstra meget :-)
Hvor er den kjole sød og skønt at få brugt rester til noget fornuftigt. Og hvor ser Lillefrø skøn ud i den, det er jo en dejlig alder. Jeg har også nydt sommeren på trods af min dårlige arm, som også har lidt under varmen, men det er dejligt at man bare kan hoppe i en sommerkjole.
SvarSletHvor er hun altså bare skøn i den pragtfulde kjole
SvarSletSupersød kjole til en lige så sød Lillefrø. Herligt med en bedstemor, der forkæler.
SvarSletHvor er det dejligt, I nyder hinandens selskab så meget; det er helt sikkert det, jeg savner allermest ved at have Svesken i København.
SvarSletFin kjole til skønne Lillefrø
Åhr, hvor er den bare sød, og så helt eget design og rester, det kan næsten ikke blive bedre. Og knapper fra Irene, det hele er bare perfekt.
SvarSletEr helt vild med de farver du har sat sammen, og den klæder hende fint.
Og ja, hverdagen kalder igen, sidder febrilsk og leder efter noget jeg kunne slå op til, her sidste feriedag, men det er ikke lykkes endnu.
Hun er så fin, og kjolen er blevet super sød. God blanding af farverne, og skønne klitroser :-)
SvarSletModellen er så fin - og kjolen også selvfølgelig:-)
SvarSletRigtig sød kjole. Den klæder hende godt.
SvarSletDet med livets dessert er helt rigtig. Har selv 2 små drenge. Jeg elsker at være sammen med dem. Så jeg glæder mig til ferien og at få dem på besøg. De bor ikke lige om hjørnet så det er med at kaste alt over bord når de er her og så bare nyde dem.
Hvor er den fin og dejligt brug af dine rester til en yndig lille pige.
SvarSletMange hilsener Ingrid
Hvor er den fin og dejligt brug af dine rester til en yndig lille pige.
SvarSletMange hilsener Ingrid
Nydelig kjole og hyggelig tekst å lese nettopp nå som jeg har mine barn til hygge hos mine foreldre for at jeg skal få jobbe mens de har fri. Deltakende besteforeldre er en stor gave.
SvarSletåhhhhhh hvor er hun altså bare sød og lækker....... og kjolen er da bare helt vildt sød til lillefrø....
SvarSletHvor er det bare en sød kjole, du der har lavet.
SvarSletOg den klæder hende jo fantastisk !
Ja det har været en dejlig sommer. I morgen kalder jobbet, og så er det hverdag igen.
(som tiden dog går).
Og åbent strikkesår ? (ha ha) - jeg har sådan en slidbane på pegefingeren - men åbent så ? holy moly
Sikke en dejlig historie om Lillefrøs kjole og hvor er den sød til hende. Jeg forstår godt du nyder tiden med hende.
SvarSletHvor kan jeg genkende det med at man bare har nok i at gøre sit bedste og det rigtige mens ens egne er små.
Skjønn kjole og skjønn jente :)De vokser så fort !
SvarSletDen er blevet så fin - og så flotte knapper fra Irene. En god måde at mindes på.
SvarSletSå nydelig kjolen bel, og godt den ble tatt i bruk med en gang. Det tyder vel på at den falt i smak. :)
SvarSletKan nok tenke meg at det må være mye mindre strevsomt å være besteforeldre vs. foreldre til småbarn. Selv husker jeg nemlig småbarns-tiden som ganske strevsom, selv om den var flott på alle måter. :)
Sikke en sød lille kjole og en endnu sødere lillefrø. Hun er da heldig at have farforældrene snoet om sine små fingre allerede :)
SvarSletihh så dejlig den lille frø er i sin fine kjole :-) Det er jo en fryd at strikke til et lille barnebarn.
SvarSlet