28. maj 2012

Alle gode gange 3 :-) Har jeg ikke brugt den overskrift før?


Jeg har jo været så glad for dem jeg lavede sidste sommer og jeg er fuldstændig vild med at strikke det lille enkle hulmønster :-)


Jeg manglede lige den rigtige bluse til den Desigual nederdel, jeg købte sidste år, så da jeg så garnet hos Bettekun, var jeg ikke i tvivl om, at der var den perfekte farve - så skulle jeg bare finde et mønster på en cardigan, der var så kort, at det også er muligt at se den fine linning på nederdelen! Faktisk blev den i første omgang lidt for kort, men der er intet en vask og et par kraftige kvindearme ikke kan råde bod på ;-)


Selvom jeg har købt Kim Hargreaves nye bog Indigo er jeg stadig fuldstændig vild med Anais, som stammer fra Misty bogen og jeg tør næsten ikke sige det, men jeg er i gang med endnu én - bare omskrevet til en bolero og den bliver gul!!

Ellers er min pinse gået med skiftevis at fortvivle over alt det jeg ikke kan huske og bralre op om alt det, jeg kan huske til alle indenfor hørevidde - hvorfor har jeg dog valgt at begynde at studere igen? Haven er groet til i græsser og skvalderkål (som jeg heldigvis spiser i store mængder), træværket ligner noget, der først har været udsat for tørke, dernæst ondartet fugt, trærødderne er langsomt, men sikkert ved at løfte vores fliser på havegange og terrasser - hvis de så bare allesammen kunne blive løftet i samme højde ;-) - kort sagt ALT i og omkring huset er i forfald og jeg vælger ganske enkelt strategien: Pittoresk (hvor kommer det ord dog fra?) og charmerende forfald - i hvert fald i mine positive øjeblikke.

Og nu til faktaboksen inden fortvivlelsen skinner igennem ;-)


Faktaboks
Design: Kim Hargreaves: Anais fra Misty
Garn: Allino, 50% hør, 50% bomuld fra BC garn
Garn fra lager: Joh, det har da ligget i et par måneder ;-)
Anvendt: 242 g
Farve: Turkis grønagtig, nr.34
Købt hos: Bettekun
Pinde: 3
Str.Medium
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Jeg ELSKER det mønster - det er enkelt og meditativt. Blusen blev ALT for kort, så jeg har brugt kræfter på at strække den efter vask! Garnet er rigtig lækkert og findes i et utal af dejlige farver. Da det indeholder 50% hør er det ikke så elastisk, men utrolig lækkert at have på. Vil bestemt bruge det til andre sommerprojekter.
Løbelængde: 100g = 250 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 605 m
Forbrug i løbende m ialt i år:7197 m
Anvendt garn i år: 3 kg og 153 g


33 kommentarer:

  1. Super fin Lene til den skønne sag af en nederdel. Mønsteret er virkelig flot, så jeg kan godt følge dig !

    Tak for In søde hilsen på bloggen !

    Hvor er de yndige de små sæt tøj til Frøen ;-) uha det kan næsten ikke gå for stærkt nu.

    Knus Helle

    SvarSlet
  2. Den er rigtig rigtig sød !
    jeg kan godt forstå du er vild med det mønster ..
    og farven er perfekt
    (selvom jeg også kan lide den røde og den hvide).
    Hvordan spiser du skvalderkål ? i salater ?
    det skulle jeg måske overveje - hvad blander du det med ?
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Hvor er det altså bare et flot sæt! Cardiganen er bare helt perfekt i den farve til nederdelen. Du kommer til at li.gne en hel million :-)

    Måtte smile over din fortælling om "forlængelse" af trøjen.

    SvarSlet
  4. hvor er den altså bare helt perfekt til den lækre nederdel kan godt forstå at du er glad for den model...

    SvarSlet
  5. Den cardigan er da rigtig lækker - i alle tre farver, og den klæder dig super godt

    SvarSlet
  6. Skøn farve og den er da perfekt til nederdelen.

    SvarSlet
  7. Hvor er den da blevet flot.

    Og så må jeg lige tilstå, at jeg vist ikke kan huske, hvad du studerer. Men jeg kan sagtanes sætte mig ind i kvalerne. Jeg blev færdig med min meritlærer-uddannelse for snart to år siden (ved siden af fuldstids-job). Jeg gør det ALDRIG mere. Huset lider stadig under det.

    SvarSlet
  8. Den bluse er så sød! Den passer simpelthen perfekt til nederdelen - et rigtig flot sæt! dejligt at høre fra dig igen. Din beskrivelse af hus og have passer også her. Hvorfor gror ukrudt altid så hurtigt? Jeg tror ikke det kunne lade sig gøre at spise os gennem skvalderkålen her:-)

    SvarSlet
  9. Desigual tilsat smukt strik - så bliver det bare ikke bedre.
    I love it.

    SvarSlet
  10. Den er også rigtig fin, så jeg kan godt forstå du gentager igen og igen og igen.
    Der er heller ikke noget bedre end en model, der bare sidder :)

    SvarSlet
  11. Hvor er den flot! Passer perfekt til den lækre nederdel!!

    SvarSlet
  12. Jeg er selv - i en alder af 50 - begyndt at læse igen, og læser lige nu til eksamen, så mit hjem slå dit med flere længder. :)
    Ligeglad? Oh ja, for nu gælder det mors eksamen, så må alt vente eller andre tage hånd om det.
    god læselyst

    Sommerhilsner fra
    Dorthe

    SvarSlet
  13. Hej Lene.
    Jeg husker rigtig godt de søde udgaver af Anais, du lavede sidste år. De var så flotte og de klæder dig så godt. Så du må naturligvis have et par stykker til.
    Den nye blå står virkelig smukt til din nederdel, flot kombination.
    Jeg håber du får en smule sommerferie, som du i det mindste ikke behøver at bruge til studier. Og så lige til opmuntring (som du nok slet ikke behøver): Jeg har opdaget hvor super, super-godt akupunktur er. Har et dårligt ben, der bliver behandlet med nåle og det virker så godt, så jeg ikke ville tro på det, hvis det ikke havde været mig selv, der opdagede. Så: fortsat god læselyst.

    SvarSlet
  14. Hej Lene.
    Jeg husker rigtig godt de søde udgaver af Anais, du lavede sidste år. De var så flotte og de klæder dig så godt. Så du må naturligvis have et par stykker til.
    Den nye blå står virkelig smukt til din nederdel, flot kombination.
    Jeg håber du får en smule sommerferie, som du i det mindste ikke behøver at bruge til studier. Og så lige til opmuntring (som du nok slet ikke behøver): Jeg har opdaget hvor super, super-godt akupunktur er. Har et dårligt ben, der bliver behandlet med nåle og det virker så godt, så jeg ikke ville tro på det, hvis det ikke havde været mig selv, der opdagede. Så: fortsat god læselyst.

    SvarSlet
  15. Skjønner godt du ville strikke den en 3.gang, for dette er jo en perfekt sommerjakke!..og du hadde den jo ikke i blått:))
    Jeg har en lignende hage som deg...og det har sin sjarm:O))
    5 grader her, så jeg ser fram mot at en sommer skal komme;)
    Klem fra meg

    SvarSlet
  16. Fantastisk sæt, du der har fået sammensat!

    Må tilslutte mig koret af suk, over de ting, vi ikke når efter vi blev selvstændige, men når det er værst har vi kaldt hjælp ind og fået lidt ordnet hist og her. Det er i orden, at der er lidt forfald hist og pist, når der er andet og vigtigere, man må gøre. Sådan har vi vist valgt at se på det - i hvert fald noget af vejen :-)

    SvarSlet
  17. Det er da tre vidunderlige topper/cardigans du har strikket, som passer til ALT. Spesiellt flott var den siste i turkis, som passer helt utmerket til ditt Desigual-skjørt. Det minner meg på å se om jeg kan finne noe mer fra deres Kolleksjon.......

    SvarSlet
  18. Der er ikke noget at sige til at du er vild med den trøje. Den er super flot i alle 3 farver.

    SvarSlet
  19. Den model kan du strikke lige saa mange af som du vil. Den er en ren fornoejelse at kigge paa hver gang. En bedre bluse og farve kunne du da knapt finde til den laekre nederdel. Det er et saet der er lige til den roede loeber.
    Haven, tja, pittoresque, godt udtryk. Saa er den lige til en ny form for sammenskudsgilde:"Kom med havegrej og gaapaamod,saa giver jeg middag."
    Tror du saadan een virker?????

    SvarSlet
  20. Den er rigtig god din cardigan, kan godt forstå du er nødt at have flere udgaver.
    Held og lykke med studiet, du må indkalde til en arbejdsweekend, det har jeg gode erfaringer med

    mvh Maibritt

    SvarSlet
  21. Jamen sikke et skønt sæt du har i de flotteste farver. Dig kan man få øje på selv på lang afstand og det er dejligt med farver på tilværelsen. Mærket på nederdelen kender jeg ikke, men den ser spændende ud.
    Lyst til at brodere får man,når man ser det væld af skønne mønstre og farver.Jeg skal se udstillingen 5. juni og tør heller ikke tænke på, hvad det fører med sig. Men at forstå mønstrenes vandring over kloden, tager nu ikke så megen tid. Den nordiske stjerne er lige så meget mellemøstlig. Mon ikke vi kunne bruge det til mellemfolkelig forståelse?

    SvarSlet
  22. Nr. 3 er også bare superflot - du bliver da totalt hot i den sammen med den flotte nederdel.
    Ak ja, der er bare ikke altid tid til det hele...

    SvarSlet
  23. Din tredie Anais er perfekt til din lækre Desigual nederdel - det er et supersmukt og meget sommerligt sæt!

    Godt du havde armkræfterne til at trække trøjen lidt længere; mine arme er ikke stærke, men jeg lægger bare hele min vægt i trækket :-)

    SvarSlet
  24. Hvor er den dog sød og helt perfekt til nederdelen. Modellen er så fin, s jeg kan godt forstå du laver nogle stykker i forskellige farver. Det bliver sjovt at se den gule også.
    Skidt med skvalderkål og ukrudt, man kan jo ikke nå det hele. Det kan også være en øvelse at fokusere på det man når, frem for det man ikke når.

    SvarSlet
  25. Det er altså også en ualmindelig fin model, du der har valgt at gentage, og den passer jo perfekt til nederdelen :-)

    SvarSlet
  26. Selvfølgelig skal du da have mange af den model - den er bare så fin. Og jeg har også studeret den mere end en gang - og har sjovt nok hver gang tænkt at den skulle være Bolero-kort, så jeg glæder mig til atbse din 4.
    Nederdelen er FANTASTISK! Jeg har godt nok også et svagt punkt for Desigual - det er så fedt og farverigt.

    SvarSlet
  27. Lækker lille sag. Kan godt forstå du elsker den, den klæder dig også godt og farven er jo helt fantastisk til den smukke nederdel.

    SvarSlet
  28. Anais var også en av mine favoritter å strikke. Deilig enkelt mønster, smtidig som det var dekorativt. Har innkjøpt garn til å strikke min Anais no 2. Vet bare ikke om det blir denne eller neste sommeren ennå... Det er så mye som ligger og venter. :)

    SvarSlet
  29. Super flot sæt du har fået dig. Desigual stødte jeg på i Barcelona og måtte selv have kjole og nederdel med hjem, samt tasker til tøserne. Nu ser jeg, at mærket også er kommet til DK.

    Mønsteret du strikker i, har du været så sød, at sende mig og jo, efter lige at være kommet i gang, er det dejligt meditativt, at strikke.

    Mht. haven og læsningen, man kan jo ikke nå alt, og så må der prioriteres. Haven løber jo ingen vegne - blot bliver det et slid at få den i form igen, når du når dertil.

    SvarSlet
  30. Fantastisk smukt sæt, din turkise hulmønsterbluse og Desigual nederdelen.

    Mange hilsener
    Ingrid ..som nyder at besøge din blog :o)

    SvarSlet
  31. Hej jeg er ny her på bloggen, jeg strikker rigtig meget, og synes din cardigan er super flot, vil gerne strikke den, men findes den model kun på engelsk? jeg har ikke prøvet at strikke efter en engelsk opskrift før !!!
    Hilsen Sohan Mie

    SvarSlet
  32. Super flot "Alle gode gange 3". Jeg kan godt forstå du er vild med denne bluse og så er det skønt at have den i flere farver, så den passer til garderoben. Der er perfekt til din flotte nederdel:-)

    SvarSlet
  33. Det er en meget smuk bluse eller bolero du har strikket, jeg synes rigtigt godt om det lille hulmønster. Kan du fortælle mig hvor du har købt mønsteret, da jeg gennem længere tid har ledt efter det, men alle steder jeg finder det er det udsolgt.
    På forhånd tak for hjælpen.
    KH
    Susanne

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.