12. juni 2011

Sommer er lig med Kim Hargreaves

og lidt mere overskud :-) Så nu vil jeg ligeså stille prøve om jeg ikke kan puste lidt liv i bloggen igen. Jeg er taknemmelig for, at der stadig er læsere, der hænger på - der er endda kommet nye til - velkommen :-)

Kim Hargreaves: Carrie




Mere feminint og sommerligt kan det vist ikke gøres. Fine detaljer, bladmønstre og lus kendetegner denne cardigan fra Kim Hargreaves Misty-bog. Den blev indkøbt sidste sommer, men jeg nåede kun at strikke Arielle - så nu tager jeg revanche. Jeg er i gang med min tredie Kim Hargreaves model i år, men her på bloggen får de naturligvis hver sit indlæg. Så er jeg også lidt foran, her i genoplivningsfasen ;-)


Jeg har stort set strikket efter opskriften, men strikket min egen krave - fru Hargreaves foreslår, at kraven strikkes for sig og derefter sys på, men selvom jeg ikke går af vejen for lidt montering, så syntes jeg alligevel det var lidt i overkanten ;-)


Nu skal vi heller ikke glemme efteråret!
Vi ved jo, det kommer tilbage ;-) og som strikker er jeg slet ikke så ked af det med årstidernes skiften, jeg kunne slet ikke leve uden. Hvad skulle jeg dog gøre i et land, hvor det var for varmt til at bære uld? Så selvom sommeren gerne må vare et par måneder endnu, skader det jo ikke at være forberedt. I Butikken på Landet har jeg købt Louise Hardens Farveskiftecardigan og mellem os sagt: Jeg er også begyndt at strikke et par pinde på den ;-) Den bliver et fnuglet hit, sølle 200 g garn fra Hjelholt uldspinderi og man har den fineste cardigan - fantastisk! Selvom Butikken på Landet ikke er en online butik, ville Louise gerne sende garn og opskrift :-)


Tip og ide fik jeg hos Vibstrik. Bare bladr lidt ned i indlægget, så kan du se hendes fine version af Farveskiftecardigan.

Rigtig god pinse til jer alle :-)

Faktaboks
Design: Kim Hargreaves: Carrie fra bogen Misty
Garn: Merci fra Filcolana, 50% uld, 50% bomuld
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 295 g
Farve: Hvid nr. 1090
Købt hos: 123knit.com
Pinde: 2,5
Str. M
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Jeg har strikket hele trøjen på 2,5. Kraven er strikket ud af hovedet og formet undervejs.
Løbelængde: 100g = 400 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 1180 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 8232 m
Anvendt garn i år: 2 kg og 476 g

30 kommentarer:

  1. Velkommen tilbage, jeg har savnet dine indlæg :) Du er ret inspirerende for mig.

    Det er en flot cardigan af Kim Hargreaves. Må vist ønske mig bogen.

    Kh Lis, som skal ind og lurer på dine links nu.

    SvarSlet
  2. Dejligt at du er tilbage, jeg glæder mnig til dine indlæg, du laver mange spændende ting. Den hvide Kim Hargreaves-cardigan er ret flot.

    SvarSlet
  3. Utrolig nydelig jakke.
    God pinse.
    Klem Mette.

    SvarSlet
  4. Hei på deg, så hyggelig at du er tilbake!
    Den satt som et skudd og var nydelig!! Den skjønneste sommerjakke!
    Klart man må ha flere prosjekt på gang, ellers er jo livet kjedelig:O)
    Nyt pinsedagene, klem fra meg;)

    SvarSlet
  5. Hei. Kjekt å "sjå" deg:)) For ei lekker trøye du har strikka!! Ha ein fortsatt fin Pinse:))

    SvarSlet
  6. Dette var hyggelig...*smiler*.. og nydelig jakke du har strikket!
    Håper du får en god søndag,
    klem Fredrikke :O)

    SvarSlet
  7. Hvor er det dejligt at du har lidt tid til bloggen igen. Sikke en flot trøje du har lavet.

    SvarSlet
  8. Det var dejligt at høre fra dig igen, og sikken smuk model du lægger ud med, den har jeg også kigget lidt på. Og glæder mig også til at prøve farveskiftegarnet, har det både i den tykke og tynde udgave.
    Har lige strikket i Merci også, og synes det fnulrer forfærdeligt i vask de første par gange, men ved fra min Fifi at det holder op igen.

    SvarSlet
  9. Hei Lene, så godt å høre at du har overskudd til å komme tilbake i bloggland. Tsen takk for hyggelige ord, de skal jeg ta med meg. :)

    Kim Hargreaves har virkelig så mange nydelige modeller, og du har funnet en av dem.

    Gleder meg til å se hva du tryller frem videre. Fortsatt god pinse.

    SvarSlet
  10. Dejligt at "se" dig igen, og smuk sommer cardigan du viser.
    Men jeg synes godt nok at du strammer den når du allerede nu skriver om efterår ;-)

    SvarSlet
  11. Dejligt at ha dig tilbage, Lene!
    Jeg glæder mig til at se strik fra din hånd igen.
    Tak for gode links, som jeg har nærstuderet og gjort brug af.
    Det er - som altid fra din hånd - en sød og feminin jakke.
    Det er godt at høre, at du har vænnet dig mere til din nye rolle, så der nu er mere overskud igen.
    Vi ses!

    SvarSlet
  12. Dejligt at se, at der stadig er liv i din blog og i dit strikketøj. Skønt at du er tilbage :-)

    SvarSlet
  13. Jeg har sendt deg en mail! :O)

    SvarSlet
  14. Skøn sommercardigan - kraven er superflot! Du kan bare det der!!

    Jeg behøver vel ikke sige at jeg er glad for at du har fået tid og overskud til bloggen?! Jeg er mega-fan af dit strik og dine indlæg!!!!

    SvarSlet
  15. Hold på hvor er den blevet fin.. Måske man lige skulle skrive den på sin mulig projekt-listen, som er meeeget lang efterhånden :o)

    SvarSlet
  16. Du har lige gjort min søndag en tand bedre :)ved at være tilbage igen. Som sædvanligt er der kommet noget smukt ud af dine hænder :)

    SvarSlet
  17. Skøn og inspirerende blog du har. Har meldt mig som fast læser og glæder mig til at følge dig.
    Du har da lavet nogle imponerende smukke ting.

    SvarSlet
  18. Hvor dejligt at du har været "På Landet". Er der nogen steder jeg må besøge i Aalborg når jeg skal på ferie der i uge 26??

    SvarSlet
  19. Dejligt du har fundet tid til at blogge lidt igen:-) Det er en rigtig fin sommercardigan du har lavet. Den har sikkert også været sjov at strikke med de forskellige mønstre. Glæder mig til vi ses på lørdag!

    SvarSlet
  20. Altså - hvor har jeg savnet dine indlæg. Og hvor har jeg glædet mig til at se din fine Carrie ;-) Troede faktisk at jeg måtte vente helt til d. 18.

    Skønt med et indlæg, og billeder.

    Den er så flot! Og I klæder hinanden. Det er en skøn, skøn sommertrøje. Den er absolut også på min to do liste sammen med en masse andet KH.

    Glæder mig til vi ses d. 18. juni.

    SvarSlet
  21. Jamen du er usædvanlig sommersmuk både i kjole og strik. Hvidt strik til en lys sommer - lige til en gåtur langs stranden mens solen går ned..... du vil være et smukt skue.
    Tak for dine aldrig svigtende kommentarer lige i skabet....

    SvarSlet
  22. En rigtig fin sommerting, du har lavet, Lene. Og skønt at høre fra dig igen. Vi ses desværre ikke den 18. men jeg håber, at kunne være med snart igen.

    SvarSlet
  23. Jubii du er tilbage :-)

    Du har været savnet, men det er der jo flere der allerede har skrevet :-)

    Jeg glæder mig bare til at se dig på lørdag!

    SvarSlet
  24. Jubii - så kom kommentarknappen i Google Chrome. Fantastisk. Tak for hjælpen. Kirsten fra Præstø

    SvarSlet
  25. Hej Lene
    Skønt at læse lidt fra dig igen, hvor er det en rigtig fin og romantisk sommer trøje du har strikket der. Jeg glæder mig virkelig meget til at se dig på lørdag, hvor er det længe siden vi sidst har været sammen.

    SvarSlet
  26. Velkommen tilbage
    Det må vel betyde at du har fået lidt mere tid .-)
    Smuk sommer cardi - men både du og Kim ved jo hvordan det skal gøres.
    Vi ses på lørdag

    SvarSlet
  27. Flot soed og feminin. Og din kjole er ellers ogsaa hammer flot.
    Kun to noegler til den dejlige cardigan????? Fantastisk.
    Skoent at du er tilbage igen. Lene-omanen her begyndte at faa helt abstinenser hihi.

    SvarSlet
  28. Velkommen tilbage Lene.
    Dejligt du nu igen har lidt tid til at blogge, har savnet dine indlæg. Du skriver bare/fortæller så man ikke kan lade være at læse med. Skøn cardigan du har fået strikket dig.

    SvarSlet
  29. Dejligt at se dig tilbage i blogland!

    SvarSlet
  30. Nyder at læse med her..godt du er tilbage :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.