.... allesammen lave et indlæg med hilsen og hyldest til Irene, der lige nu ligger på hospitalet. For jeg savner hendes indlæg og elegante kreationer? Og jeg vil gerne fortælle, hvor meget jeg beundrer hendes stædighed og mod? Og det vil jeg gerne udråbe for hele verden, så det bliver en rigtig hyldest - så derfor bliver det i offentlig form i stedet for en privat mail :-)
Da jeg begyndte at blogge for omkring 2 år siden, var én af de første blogge, jeg interesserede mig for Irenes optegnelser, der dengang hed noget lidt andet, som jeg i skrivende stund simpelthen ikke kan komme i tanker om. Det er også fuldstændig ligegyldigt - for fra første indlæg fik jeg en stærk fornemmelse af kvinden bag - en kvinde med stort K, med nerve og temperament - passioneret, dedikeret, hørende til i strikkernes superliga, selvom hun aldrig selv vil indrømme det ;-)
Kære Irene, da jeg så endelig mødte dig IRL - fik stemme og latter på "blogfidusen" ;-) ja så blev det hele sådan bare cementeret:
1. Kvinde med stort K i fine og altid elegante sko og den ene feminine chanel-agtige cardigan efter den anden,
2. nerve og temperament i form af eder og besværgelser, når noget ikke passede i fruens mønster eller i verden som sådan,
3. passionen og dedikationen i vores sammenhæng mest som savlen over og overdreven beføling af garn og hvor er du god til begge dele ;-)
4. og strikkernes superliga - ja, jeg behøver jo bare se på dine fine kreationer med alle de jævne masker, der viser en prof, som i den grad kan sit kram.
Jeg sender dig alle de varmeste tanker og hilsener om god og snarlig bedring :-)
Og nu vi er ved det: Også en stor og varm hilsen til din altid tro væbner, Michael, som altid har taget imod os med åbne arme og store smil, hvilket bestemt ikke er en selvfølge, når hele huset invaderes af en flok strikkegale kvindfolk ;-)
Knus og kram til jer begge fra Lene alias strikkeheksen, der ellers er holdt op med at blogge for en stund :-)