31. juli 2008

Min gode ven posten

... ja det skifter lidt, nogle gange synes jeg han sylter mine pakker og glemmer at tage dem med, han kan være hundrede år om at komme med en pose garn f.eks., men i dag kom han med et fint lille brev fra Damsgaard Design! Og da Margery i øjeblikket ikke kan bruges til andet, kan hun agere baggrund for de meget, meget fine ting, der var i pakken.



Hvis det ikke er accessories, der vil noget, så ved jeg ikk´. Vogue Knitting kan godt pakke sammen på den front :-) Jeg er ovenud tilfreds med de smukke ørenringe, der glimter i flere nuancer af min yndlingsfarve turkis og den helt igennem geniale broche, der skal holde sammen på mine trøjer til vinter. Når Margery engang skal promeneres, bliver det med stil! Hvem står så bag Damsgaard Design? Det gør Jette selvfølgelig :-)

Helt opløftet af postens besøg, måtte jeg jo også bare starte et par nye projekter. Simple knitted Bodice fra Stitch Diva er et af dem. Ideen fik jeg hos Laila. Jeg strikker den i Merino Silk, men er lidt usikker på om p. 4,5 er for grove til det garn. Jeg har indtil videre besluttet mig for, at det er de ikke! Det er første gang i meget lang tid, at jeg strikker en upside-down model. Man starter altså foroven og strikker nedefter. En kendt teknik for alle jer FLS´ ere derude, går jeg ud fra :-) Den er det rene feriestrik, lige ud af landevejen. Bemærk den fine maskemarkør som var en gave fra Damsgaard Design! (Altså sammen med tre andre :-)



Endelig er jeg begyndt på Jette Roed Helbos Sjal med bindebånd - et strikkekit jeg købte hos Aagaard Tekstilhåndværk. Garnet er New Zealand Lammeuld fra Filcolana - rigtig lækkert. Det er en gave til min svigerdatter og hun har selv valgt farven. Selvom den minder om farven på min ente og min tunika, synes jeg ikke det gør noget. For det er virkelig en flot farve og jeg strikker gerne i den endnu engang :-)



Starten på sjalet var måske lige frisk nok, efter påfuglen, for man begynder med at strikke to mønsterkanter på hver 327 m. Så der sad jeg pludselig igen med noget der udartede til et kæmpeprojekt. Håbet glimtede dog forude. Når kanterne er strikket færdige hver for sig og strikket sammen på midten, OG du har strikket 3 gange frem og tilbage med 654 m, strikkes der imellem de to kanter og så har man igen et noget mere humant maskeantal, startende med 7 og derfra jævnt op til 225 masker. Det bliver et rigtig fint, tæt lille, men bredt sjal, strikket i et enkelt hulmønster.

11 kommentarer:

  1. Det ta'r jeg bare som en kompliment. TAAAK!

    Laila i Schweiz

    SvarSlet
  2. Det var dejligt at posten kom til tiden, og dejligt at du er tilfreds med dine ting, det kan godt være svært at fotografere farver specielt blå/turkise og violette farver. Og mange tak for den flotte omtale du giver mig, det er jo den bedste reklame man kan få ;-)) og hvor er det nogle flotte projekter du har gang i.

    SvarSlet
  3. Det kan du roligt gøre, Laila :-)

    Du kan tro, jeg er tilfreds Jette og så manglede det da bare, at du ikke skulle få positiv omtale .-)

    SvarSlet
  4. Det er altid dejligt at få pakker. Jeg er spændt på at se sjalet færdigt. Trøjen du er gået igang med, ser også skøn ud. Hvilken farve har du valgt til den?

    Merete

    SvarSlet
  5. Hej Merete
    Jeg har valgt den farve, der hedder turkisgrøn, nr. 8750 (hjertegarns Merino Silk). Den er virkelig intens og flot :-)

    SvarSlet
  6. Smukke øreringe! Det er liiige min stil også :-)Meget spændende sjal du har slået op til.
    Det turkisgrønne garn til blusen er bare så flot. Stod i en garnforretning og beundrede det forleden dag:-)Jeg har købt næsten samme farve uldgarn - bare så du ved det :-)

    SvarSlet
  7. Jeg tror, vi har en del til fælles, Irene :-) Farver (og åbenbart også smykker) kan vi i hvert fald sagtens blive enige om. At den turkisgrønne fås i uld lyder decideret farligt :-)Jeg tør næsten ikke spørge om: Hvor!

    Sjalet har jeg lige trevlet op og næsten grædefærdig, er jeg hoppet på hesten igen. Slået masker op og startet forfra. Måske følger et indlæg desangående !!

    SvarSlet
  8. Der er noget med ham posten, ihvertilfælde det han kommer med, sikke dejlige ting...

    SvarSlet
  9. Hold da op - tapte helt pusten med alle de masker til det nye sjal ;-)

    Flot bluse - ser ud til at have en super pasform.

    Er der ikke noget om at små pakker er de bedste ?

    SvarSlet
  10. Ja, superdejlige ting. Jeg har haft øreringene på, siden jeg fik dem - skiftevis :-)

    Det med små pakker synes jeg ikke lige man kan generalisere om :-) Tænk f.eks. på en kæmpestor kasse med garn :-)

    SvarSlet
  11. simple knitted bodice er skøøøøøøne at strikke! er selv nået til det nederste af ærme nr.2 og det går lyn hurtigt. glæd dig:D

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.