4. august 2008

Postbudet ringer altid to gange

... og uden sammenligning med handlingen i den nok så berømte film iøvrigt - ja, så var han altså liiiige ved at få et kys :-) For der stod han, i silende regn, med en pakke. En pakke jeg slet ikke havde regnet med ville komme allerede. "Må jeg lige komme indenfor, så du kan kvittere?" sagde han og skulede ondt til regnen. Han blev dog hurtigt blødgjort af det store smil, der bredte sig på mit ansigt og som stadig hænger der. Og her er de så, mine Harmony KnitPicks




Og ja, jeg har løbet linen helt ud og bestilt hele svineriet. Sættet med pinde 3,5 - 8 og fire wirer, en ekstra 3´er og et sæt strømpepinde 2,5. Da jeg, helt svedt, havde afgivet bestillingen og sad med min grillede laks i haven, knækkede et stykke af min første (og forhåbentlig sidste) krone. Dét gjorde mig endnu mere svedt! Tandlægeregninger kan kun betyde nedskæring på strikkebudgettet!!

Men lige i dag. På denne dejlige regnvejrsdag, hvor jeg med god samvittighed kan sidde inde og strikke, tillader jeg mig at glemme alt om tandlæge (jo, jeg har bestilt en tid) og regninger og bare strikke igennem. Jeg har noget, jeg skal have indhentet. For da sjalet til min svigerdatter var strikket halvvejs, trevlede jeg det hele op igen. DET HELE. Også de pokkers lange kanter. På den måde får jeg ofte mit strik til at vare længere, uden jeg behøver købe nyt garn :-) For det er naturligvis ikke, fordi jeg laver fejl :-)

Mine Harmony er købt hos Knitty Bitty. De blev bestilt torsdag aften og ankom mandag morgen. Og nu skal der strikkes igennem - for det er rigtigt - de er simpelthen fantastiske :-)

6 kommentarer:

tankerogspin sagde ...

Jeg har også fået mine lange wirer, de er ikke taget brug endnu, men jeg tror de er gode ;-))

Merete sagde ...

Sikke en pragtfuld gave til dign selv. Du kan godt glæde dig, du kommer ikke til at bruge andet. Har du husket at bestille en wire på 120 cm? De er rigtige gode til sjaler med mange masker
Merete

Liberta alias Pia sagde ...

Jeg investerede også i "hele pakken" for nogle uger siden og jeg er vild med dem og har allerede planer om at supplere op, så jeg har flere par i samme størrelser. Så glæd dig.

Irene Aagaard sagde ...

Ja - jeg kan ikke forstå, at jeg har kunnet strikke med andet. Synd med sjalet, når du nu var kommet så langt.

Strikkeheksen sagde ...

Ja, man bliver fuldstændig "hooked" og kan slet ikke huske, hvordan verden så ud før :-) Jeg har stort set strikket hele dagen :-) Og de lange wirer er netop gode til både sjaler, men også sådan en upside-down trøje, som man skal prøve undervejs.

Jeg er desuden helt vild med "regnbuefarverne". Det giver noget ekstra strikkeglæde, at de også er så smukke :-)

Tine sagde ...

Jeg har også også lige købt pindene, dog ikke så mange som dig :-)
Men, hold da op en forskel.
Jeg skal ihverfald også have suppleret op med flere inden længe.

Ærgeligt med sjalet.
Bedre held næste gang.