24. januar 2009

Knap så Updated Old Classic

- nogle gange kan det komme helt bag på mig, at en trøje er færdig. Sådan gik det i går aftes med Updated old classic, der i min version vel nærmest er konverteret tilbage til en Old Classic - dog kan farvesammensætningen vist ikke ligefrem kaldes klassisk!

Jeg har hygget mig med at strikke den og fik lært at anvende Magic Loop til ærmerne, endda i to forskellige varianter, kraftigt assisteret af Tine og Gitte til strik-in i søndags. Metoden vinder med øvelsen, men jeg tror aldrig, jeg kommer til at svigte mine strømpepinde helt; men det er smart at kunne bruge Magic Loop, når man ikke er leveringsdygtig i strømpepinde i alle størrelser.





Old Classic bliver et rigtigt hit, jeg har boet i den hele dagen. Jeg er glad for at jeg har lavet "korte" ærmer, for Merino Silk fra Hjertegarn, der udgør bundfarven, er VArmt. Men det er også lækkert blødt.

Da jeg var til strik-in hos Gitte havde vi en morsom samtale omkring billeder til bloggen. Hvordan man nærmest kan komme op at skændes med fotografen (ofte éns mand), fordi han bare ikke forstår, at han f.eks. ikke skal tage et billede nede fra og op (det kan jo give selv den bedste dobbelthager) eller fra andre lidet flatterende vinkler :-) Ak ja, den forfængelighed! Det handler nok bare om at acceptere, at der ikke nødvendigvis er fotomodelpotentiale, fordi man har en strikkeblog. Så kik på trøjen, kære læsere, kik på trøjen. Her er den så før vask.


Jeg skal passe på, når jeg vasker den, for den turkisgrønne vil rigtig gerne smitte af. Vandtemperaturen skal ikke være særlig høj, før det hele bliver grønt. Jeg har heldigvis vasket mit hæklede tørklæde med held, uden farverne løb sammen, så det skal nok gå.

Hvordan bidrager Old classic så til opsparingen? Opskrift og garn er begge fra lageret, så det betyder opsparing. Wendy Bernards bog "Custom Knits" er iøvrigt en af de strikkebøger, der skuffede. Ikke fordi, der ikke er fine ting i den, men der er lidt for mange basic modeller og det er ikke dét, jeg lige har brug for. Men den vil være super til nye strikkere, så jeg overvejer at give den videre til min svigerdatter, når jeg måske har begået en Slinky Ribs. Old classic vejer knap 250 g, rundet op (næste gang må jeg lige huske at runde nedefter :-)), så det betyder 12,5 friske nye point. Jeg må vist snart strikke noget, der vejer noget mere.

Fakta:
Design: Updated Old Classic fra Wendy Bernards Custom Knits
Garn: Bundfarve turkisgrøn Merino Silk fra Hjertegarn 60% Merino uld, 20% silke, 20% bamboo, anvendt lidt mere end fire nøgler og diverse rester i rød, turkis og grå
Pinde: Nr. 4
Opsparingsstatus: 10 + 12,5 = 22,5 point.


17. januar 2009

Katharina Hepburn Cardigan

Spinkle, gyldne lace-pinde, tyndt rustikt uldgarn i de fineste farver og et mønster af næsten meditativ karakter. Fornemmelsen af det tyndeste, fine strik, mellem fingrene og den langsomme forvandling til en fnuglet trøje. Mon ikke, du kender det?

Bedre strikkeoplevelse kan jeg simpelthen ikke få og sådan har det været med Katharina Hepburn cardigan hele vejen igennem. Jeg har i den grad nydt at strikke den. Årets første strikkeprojekt er hermed færdigt.


Mønsteret består af de fineste små snoninger vekslende med små lace-rapporter. Klik evt. for større billede.

Jeg har ikke været helt alene om det, men har fået mere end rigelig hjælp.


Hun bliver tilsyneladende aldrig voksen. Hun er snart seks år, men opfører sig stadig på nogle punkter som en ren killing


Vi blev dog færdige tilsidst

Hvordan står det så til med mit Cashmere-0-meter? Fra nu, bare kaldet opsparingen (i hvert fald så længe, der er plus på kontoen :-)) Jeg har brugt både garn og opskrift fra lageret, så jeg har sparet op! Fin og fnuglet er dog de ord, der beskriver denne cardigan bedst: Den vejer faktisk kun 194 g! Jeg forhøjer dog rask til 200 g og dermed har jeg optjent de første 10%, herefter bare kaldet point. Det er da slet ikke så ringe endda :-)

Fakta
Design - Kathy Zimmerman - Katharina Hepburn Cardigan, fra bogen Lace Style redigeret af Pam Allen og Kate Budd
Garn: Håndindfarvet 100% uld fra Marianne Svit, anvendt 194 g
Pinde: 2,5
Opsparing: 2,5 point pr 50 g = 2,5 x 4 = 10 point

Medens jeg har været væk fra bloggen

...har jeg fået en pris af Jette.


Tusind tak, fordi du tænkte på mig, jeg er meget beæret.

Denne gang vælger jeg dog at lade være med at give prisen videre til nogle få "udvalgte", fordi jeg synes alle I, der følger med her har fortjent betegnelsen Kreativ Blogger.

12. januar 2009

Nyt projekt

....Jeg er i gang med at montere Katharina Hepburn Cardigan, der i den grad trækker ud, måske fordi der er så mange knapper, der skal sys i og er begyndt på et nyt projekt. Det er "Updated old classic" fra Wendy Bernards bog Custom Knits. Den skal strikkes i turkis grøn Merino Silk fra lageret og rester af forskellig herkomst, som jeg har samlet her på billedet. Jeg er overhovedet ikke sikker på, jeg har garn nok, men har en nogenlunde god formodning - det vil sige: Jeg håber!


Custom Knits er én af de strikkebøger, jeg købte i 2008, som jeg overhovedet ikke har brugt, så nu skal det være. Jeg har også planer om at kikke nærmere på Slinky Ribs, Lettuce Coat og måske Skinny Empire (hvor jeg dog elsker alle de fantasifulde navne), men lad os nu se, om jeg kan holde koncentrationen :-)

Updated old classic bliver dog ikke specielt "updated" i min version, for jeg ender nok med at lave den med almindelig rund hals i stedet for snørelukning. Så slipper jeg også for at klippe ned i midten af mit strik, hvilket jeg altid synes er vældig angstprovokerende! Ellers strikkes den bare som en ganske almindelig norsk trøje og det er lige, hvad jeg kan klare i øjeblikket :-)

2. januar 2009

Lace and Cables

.... "Cables and lace. However you pair the two, you´re bound to come up with a winning combination."...

Jeg kunne ikke ha´ sagt det bedre selv, men med de ord blev jeg motiveret til at genoptage arbejdet med Katharine Hepburn Cardigan og er nu snart færdig med ryggen. Jeg er vild med mønsteret, jeg er vild med den stilige 50´er cardigan og jeg er vild med farverne i det håndindfarvede garn fra Marianne Svit - de skønneste blå nuancer med tvist fra petrol og turkis.

Det er sådan set 2. gang jeg strikker ryggen, ikke fordi den er vanskelig, MEN den består af en bredere lacerapport midt på ryggen og de små snoninger vender hver sin vej på hver side af midten. Der kan jeg godt indimellem sidde og sove og vende et par snoninger forkert. Men nu er der styr på sagerne - har kun gjort det en enkelt gang siden :-)





Den kommer til at tage sin tid, for jeg strikker på p. 2,5, men den er rigtig hyggelig at sidde med. Og så er der noget forårs/sommeragtigt over den, så jeg kan sidde her og glæde mig til al det, der er i vente.

Som det er nævnt i tidligere indlæg stammer Katharina Hepburn Cardigan fra bogen Lace Style, redigeret af Pam Allen og Ann Budd og det er faktisk én af de mange strikkebøger, jeg købte i 2008 som jeg har brugt en del og der er stadig mange opskrifter, jeg skal fordybe mig i, henover de næste måneder, der er bl.a. en skøn Norah Gaughan bluse, der SKAL prøves. Indtil videre har jeg strikket: Tailored Scallops, Floral Lace Anklets, Never Wimpy Wimple og nu KH Cardigan herfra, så den bog, er et godt køb.

Jeg har besluttet at bruge
Britts Cashmere-O-Meter metode til at bringe lidt sport ind i garnkøbene. Mine regler er en anelse "hårdere", da de også omhandler bøger og opskrifter. Ellers er de simpelthen tyvstjålet fra Britt:


  1. Når jeg bruger garn OG OPSKRIFT fra lager "sættes der ind" på kontoen. 50 gram brugt er 2,5% på kontoen.
  2. Når saldoen igen er på 100% (= 2000 gram garn brugt) kan der købes luksusgarn til et voksenprojekt (eller 1-2 børneprojekter) samt en opskrift.
  3. Skulle jeg falde for et usædvanligt godt tilbud så er køb tilladt, men der trækkes fra saldoen - gram for gram (og det er skam en alvorlig straf).
  4. Gaver tæller naturligvis ikke negativt.
Det er altid spændende at konkurrere lidt med sig selv - det skal nok blive sjovt :-)

Ellers er jeg bare glad for, at det er blevet januar, lyset vender tilbage og der er så meget i vente i det nye år. Se bare, hvordan det så ud fra toppen af Aalborg i dag, da min mand og jeg var ude at gå tur.


31. december 2008

Octavia og strikkeheksens nytårstale

.... lidt kongelig har man vel lov at være :-) Undskyld, jeg ku´ ikke lade være

Octavia blev det absolut sidste projekt i strikkeåret 2008 og hvilket projekt? Jeg kan roligt sige, at jeg ALDRIG nogensinde strikker sådan en krave igen. Den er et strikketeknisk mareridt og en fuldstændig vanvittig opfindelse, så er det sagt - men hvor er den flot.






Da jeg slog Octavia op på Ravelry fandt jeg kun ét eksemplar af trøjen, til gengæld var alle de kommentarer, der var knyttet til projektet, relateret til det fuldkommen umulige påfund: At strikke 5 m ret sammen. Du skal ikke prøve, hvis du ikke har oceaner af tid og tålmodighed. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er teknisk umuligt at strikke fem tykke masker sammen på p. 7, så jeg måtte bruge en tyndere hjælpepind, efter at jeg også havde forsøgt mig med hæklenål. I et anfald af total desperation knækkede jeg min knitpicks nr. 3, hvor dum kan man også lige være. Så var det jeg fandt en af de gamle metalpinde frem.





Kraven tog ligeså lang tid som resten af trøjen, men trøjen er ikke noget, uden kraven!

Efter at jeg havde kæmpet mig igennem den, kikkede jeg på en opskrift til et tørklæde, jeg gerne vil strikke fra bogen "Victorian Lace Today": Holly Berries. Da jeg kikkede nærmere på de små "bomber" i borten, tænkte jeg bare, nej, ikke igen. Heldigvis læste jeg opskriften igennem og her er der lige pludselig en teknik til at strikke bomber/bær, hvor du ikke behøver knække strikkepinde. Du strikker simpelthen de samme fem masker 3 gange og trækker en maske løst over de andre 5 gange. DET GIVER STORT SET SAMME RESULTAT - uden tårer!

Og sådan sluttede det herrens strikkeår 2008. Da jeg har en slags halvårligt blog-jubilæum i denne måned, vil jeg gøre lidt status og sende et par raketter ind i det nye strikkeår 2009. Jeg skal gøre det kort :-)

Fordelene ved at blogge er mange.
1. Jeg er kommet i kontakt med en masse, skønne kvinder, der deler min store passion.
2. Jeg har mødt nogle fantastiske, strikkende kvinder IRL.
3. Inspirationskilden er uudtømmelig
4. Fantastisk præsentations- og arkiveringsmuligheder for ethvert strikprojekt
osv. osv.

MEN, der er også ulemper. Og dem skaber vi mennesker jo oftest for os selv. For mit vedkommende er jeg nærmest blevet "over-inspireret" og har haft svært ved at holde fast i de projekter, jeg egentlig gerne ville lave, for der kom hele tiden noget nyt. Kender du det?

Derfor har jeg besluttet mig til, at de første 4 måneder af strikkeåret 2009 skal bruges til fordybelse. Fordybelse i de opskrifter og bøger jeg allerede har og som jeg måske fik købt lidt rigeligt af i 2008. Fokusere på det garn, jeg allerede har, medmindre der kommer et fuldstændig vanvittigt, forrygende udsalg og her mener jeg virkelig fra 50% og nedefter :-) Fordybelse i nye teknikker og andet godt.
Det kommer ikke til at betyde, at jeg ikke følger med som jeg plejer, men jeg vil prøve at holde fokus :-)

Rigtig godt nytår til jer allesammen og tak for, at I har gidet læse med og dele med mig :-)

Nu med faktaboks :-)

Octavia fra Kim Hargreaves "Amber" (opskriften var jeg iøvrigt ikke helt tilfreds med)

Garn: Manu babyalpaca fra garn.dk Anvendt 10 bundter a 100 g (ja, den er tung)

Pinde: 7

30. december 2008

Feather & Fan tørklæde og en sød lille julegavehistorie

Årets sidste gave, var en fødselsdagsgave, jeg lige nåede at få færdig til i dag, hvor jeg også fik den afleveret. Det er et simpelt halstørklæde strikket i lace-mønsteret feather & fan. Mere er der overhovedet ikke at sige om det :-)



Juleaften blev jeg virkelig rørt, da jeg fik denne lille, fine pakke fra min ældste søn. Han havde vovet sig ind i Designværkstedet her i Aalborg og havde frejdigt fortalt den ekspederende kvinde, at han skulle ha´ noget tynd uldgarn til sin mor. Da hun forsigtigt havde spurgt ham, om han kunne komme det lidt nærmere, havde han bemærket, at andre kvinder i forretningen sendte ham overbærende smil. Nu skulle prisniveauet jo ikke være alt for vildt, man er vel studerende, men ellers var han åben for forslag :-) Og se hvad der kom ud af det - og så i mors yndlingsfarver. Bedre julegave kan jeg ikke få.