21. maj 2017

Dahlia toppe og miniferie i Saltum

De "strikkebegivenheder" jeg deltager i i år er nøje udvalgt. Mit behov for at købe garn og opskrifter i tide og utide er stærkt aftagende, jeg kan mærke jeg har nået en grænse og jeg har brug for at få brugt af mit lager. Det forhindrer mig jo absolut ikke i at strikke - mit lager bugner af lækkert, lækkert garn. For eksempel rosa Havblik som jeg har brugt til toppe til "mine" dejlige piger :-) Havblik kommer der meget mere af - jeg fordyber mig jo i sommerstrik :-)


Her præsenteret foran tavlen i "Saltum skole" - Lillefrø har elsket at lege skole, så det har vi brugt en del tid på :-) Stumpen vil bare gerne gøre alt det samme som storesøster. Tavlen jeg har købt er "whiteboard" på den anden side, men begge pigerne var fascinerede af kridt, så den gode gammeldags model vandt :-)


For i år valgte min mand og jeg (han havde altså et valg ;-)) at holde ferie i lejet sommerhus i forbindelse med Saltum Uldfestival. Det gav en anderledes oplevelse, det var skønt at gå rundt på pladsen udenfor "spidsbelastningsperioderne" - så dejligt at jeg glemte mit kamera. Jeg kan kun sige, at jeg synes det var en stor fordel, at festivallen var samlet på en stor mark udenfor byen - det virkede knap så trangt som det plejer og der var bedre udsyn til standende. Der var en god stemning og folk så virkelig ud til at hygge sig. Det var dejligt med sommerhuset som base og det var fyldt til randen med familie og venner hver eneste dag :-) Desværre manglede Gitte - det er jo tradition at hun er med, men hun holdt konfirmation og det kan man ikke sådan rende fra ;-) Vibeke manglede også - hun skulle til konfirmation og det man jo heller ikke rende fra ;-)


Ligesom strikkebegivenhederne er nøje udvalgt, er jeg også helt klar over, hvilke stande jeg skal besøge og forbereder det hjemmefra. I år skulle jeg hen til Anette fra Hønsestrik for at hente min bestilling på rosa Elastico (og her vil jeg gerne advare om, at denne blog bevæger sig ind i en rosa/lyserød periode ;-)), derudover skulle jeg ha rosa knapper hos Birthe Sahl :-) Jeg havde også et godt kig til Birthes nye knapper (tv), dem må jeg ha afprøvet på et tidspunkt, f.eks. i en model, der bliver lukket på skulderen?


og så skulle min svigerdatter og jeg besøge Tønderings stand for at købe garn til brudepigekjoler til pigerne (der ikke bliver rosa) - YES, DEM SKAL JEG STRIKKE i ren silke, de skal være behagelige at have på så pigerne får en god bryllupseftermiddag og garn til brudesjal til min svigerdatter.


Endelig skulle jeg hilse på min nye yndlingsdesigner Sanne Fjalland og indkøbe kit til Eyelet (i hvilken farve? Rosa naturligvis! meget mere om det, når den er strikket) Prøv bare at se det lækre tørklæde, Sanne Fjalland har på :-) Modellerne var utroligt smukt præsenteret på Tønderings stand.


Ugen har budt på varme solskinsdage, intense duftende regnvejrsdage og ikke mindst en stinkende Diva, der fik lov at gå løs på stranden og fandt en meget død sæl at rulle sig i - hunde!!!

Udover toppene er jeg også blevet færdig med den skønneste Kim Hargreaves sag - naturligvis også i rosa :-)

Tak for kommentarer og mails til Graphic - jeg sover næsten med den om natten :-)


Og nu må jeg en tur i blogland, der stadig består trods tidens tendens til "billeder alene og likes" :-)

Faktaboks
Design: Lene Holme Samsøe: Dahlia top fra Kærlighed på pinde
Garn: Havblik, 100% blød bomuld
Garn fra lager: Ja i den grad
Anvendt: 214 g til begge toppe
Farve: Lyserød, farve 23
Købt hos: Tante Grøn
Pinde: 3 og 3,5
Str. 2 og 6 år
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Havblik er indtil videre det blødeste bomuldsgarn jeg er faldet over, hvis man bliver ved med at vaske det på 30 grader (normalvask og det holder stadig). Det findes i et utal af smukke farver og ikke mindst 100 grams bundter, så man får knap så mange tråde at hæfte, hvilket altid er en ulempe i glatte garner som hør og bomuld. - det går op og det vil ofte kunne ses.

14 kommentarer:

Annebeth sagde ...

Nå ja. Så udviklingen går i retning af det ordløse, billedrige. Og det er ærgerligt, for det et teksten som forklarer og oplyser om det man får lyst til at vide mere om når billederne har talt.
Dine ting et som altid skønne.

Strikkeheksen sagde ...

Tak Annabeth :-) Og jeg ku ikke ha skrevet det bedre selv :-)

Annes indfald sagde ...

God ide at holde lidt ferie i nærheden. Det giver ro til at nyde Uldfestivalen.
Jeg ville gerne have været der, men kunne ikke passe det ind. Og der er heller ikke ligefrem behov for mere garn/flere projekter her!
Sikke lækkert garn du skal i gang med. Ito Sensai er på min ønskeliste til en let, luftig, lækker bluse... Tøndering har designet en jeg faldt for i Ry sidste år.
Dejlige unger. De ser ud til at være gode til at lege sammen. Og sammeklippet tyder på en god familieweekend.

Madam Munch sagde ...

Meget fint indlæg. Jeg har faktisk gjort mig mange overvejelser over flugten fra bloggene til facebook og instagram, hvor man med et enkelt klik kan tilkendegive at man har været der. Men jeg hører selv til dem, jeg får sjældent læst blogge mere og slet ikke kommenteret - alt går hurtigere og hurtigere, og vi vælger kun de lette løsninger, men ikke den gode forklaring og historie om det vi viser på billederne.
Jeg har haft en deltager med på turen til Shetland, som har været i bestyrelsen for Saltum uldfestival, så jeg har hørt så meget om dette års festival, så nu vil jeg sætte tid af til at være der næste år.
Jeg har jo deltaget før, men kun for at undervise på skolen og ikke været så stor en del af festivalen.

vibstrik sagde ...

Kære Lene.
Åh, hvilken uge. Jeg har tænkt så meget på dig, og ville gerne have oplevet en masse sammen med dig, men det har vi til gode til snart:-)
Hvor er det bare skønne billeder af jer alle, og sikke nogle fine toppe til pigerne.
Jeg glæder mig til at høre mere om brudepigekjolerne, sjalet og det hele. Din Eyelet kan kun blive fantastisk, og jeg deler til fulde din begejstring over Sanne Fjallands modeller. SOm du ved kom jeg til at give mig selv tre til påske.
Håber snart vi ses. Knus

Barwitzki sagde ...

Jeg leser og ser med stor glede, kjære Lene.
Så herlige feriedager. Så søte barnebarn... bare fantastisk... nydelige genseren du her strikkt. Kjempeflott med nye prosjekter. Spennende... gleder meg å se.
Best er våren :-)) Kos deg... fortsatt.
Stor klem Viola

dqpage sagde ...

Så skønne billeder fra "SaltumSkole" - hvor er 'eleverne' da bare fine i de rosa bluser. Og også skønne billeder fra ferien i øvrigt. Det er et skønt område, og bestemt en ferie værd. Og uldfestivallen har heller ikke tabt på forflytningen til campingpladsen. Tværtimod.
Det var hyggeligt at møde dig til festivalen, og at besøge jer i sommerhuset.. Og se dine flotte indkøb.
Ja den rosa bølge har da vist lige ramt - og det er superflot.

Sollemor sagde ...

Så søte jentene er i sine lys rosa topper!
Moro at de valgte kritt. Det er, i følge min lærer-søster, å foretrekke, fordi krittet gir litt mer friksjon mot underlaget, og gir en bedre innlæring :-)

Gleder meg veldig til å se kjolene i silke!

Fríða sagde ...

åh, sikke fine små piger i sine söde sommertoppe. ser ud til at du havde en super dejlig ferieuge, det har du fortjent.
kh.fra Island
Frida

fru westerskov sagde ...

Dejligt at tære lidt på lageret. Jeg prøver også men jeg vil nu ikke lige prale af resultatet. Søde små bluser til de skønne piger. Jeg kan slet ikke forstå de allerede er blevet store. Skønne billeder og jeg kan slet ikke vente til du får de små kjoler færdige.

Chain of Yarn sagde ...

Sikke fine små kjoler. Og så var det en glimrende ide at benytte sig af et sommerhus i nærheden. Hav en god kr. Himmelfartsdag.

Britt sagde ...

Hvor er det bare nogle skønne piger. Når jeg henter yndlingsbarnet i børnehave/SFO kan jeg se at de ikke er de eneste, der foretrækker lyserød - og en farmor skal jo strikke det, pigerne vil have.
Det lyder skønt med Saltum, festivalen ligger desværre lige på den tid hvor gymnasielærere har absolut allermest travlt, så jeg når aldrig afsted. Men det ser da vildt skønt ud og det lyder som nogle rigtig lækre køb, du har gjort dig :-)

Gitte sagde ...

Næste år hvor der ikke er konfirmation SÅ!!!!! Må vi have en plan. Havde så travlt at jeg slet ikke nåede at tænke på Saltum.
Bluserne til pigerne er så fine og de nye rosa farvet er så smukke. Jeg et også lun på dem. Glæder mig til din kh bluse i rosa 😀

Nyd det gode vejr. Birgitte og jeg glædet os til d. 10. Juni - og det er jo snart!!!

Jette sagde ...

Jamen Lene, eller skal man sige Fru Rosa, hvor er det skønt at se lidt sommerstrik, sidder nemlig med store uldtrøjer på pindene, og savner sådan noget sommerstrik. Hvor er de bare søde de bluser. Og så skal du strikke til bryllup, det må altså være noget helt særligt, hvor jeg glæder mig til at se det, sammen med alt det andet du nævner.
Har også begrænset mine indkøb meget, tænker virkelig over det inden jeg bestemmer mig, der kan simpelthen ikke proppes mere garn ind her.
Og du har ret i at flere og flere ikke bruger bloggen, er stadig i tvivl om jeg gider den, men elsker at læse blogs, og især din, du skriver udførligt om projekterne, og jeg kan altid huske hvis der står noget bestemt om en opskrift der er ændret lidt på, nemlig rart at man kan gå tilbage og læse det, hvis man selv skal igang med samme model. Det er ikke det samme at se det på de andre platforme, men kan godt se at det er nemt at bare like det.