Jeg havde en dejlig tur til Århus i går - det er alt for længe siden, jeg sidst har været der. Ville ønske vi boede lidt tættere på hinanden, Gitte og jeg - men nu må vi bare suge det bedste ud af det samvær vi har. Gitte havde booket bord til brunch her - kl. 10.00 var der halvtomt, kl. 10.30 var der helt fyldt op. Det blev en stor succes - virkelig lækker brunch til en meget rimelig pris a 145 kr og jeg kunne slet ikke spise op :-) Jeg tog et billede af maden, men det blev alt for sløret - måske det lykkedes for Gitte.
Vi skulle naturligvis besøge Tines fine butik - tror det må være Århus´ absolut mest charmerende beliggenhed. Den er virkelig blevet fin med et dejligt udvalg af de lækre Duo garner og meget andet. I vinduet residerede et meget smukt Hanne Falkenberg tørklæde - La Scala, tror jeg det hed - det skal jeg muligvis lave på et tidspunkt. Tine fører også en del Hanne Falkenberg kits.
Der kom dejlige ting med hjem - garnlageret er som tidligere nævnt HELT fyldt op, men jeg måtte have lidt duo silkemerino - ren silke og uld - en kvalitet, jeg virkelig elsker og nå ja - så faldt jeg også lige over en kvalitet fra Rowan som jeg ikke kendte - hoppede næsten ned i posen af sig selv ;-) Jeg "opdagede" Susie Haumanns Knitwear - altså jeg synes, hun bliver bedre og bedre - der er mange lækre ting i den - ikke mindst nogle overkommelige sjalsprojekter ;-)
Derefter turede Gitte og jeg rundt i Århus. Jeg fandt også nye knapper til min uldfrakke. Den er mange år gammel, men har mange år igen, så selvom knapperne var dyre og der skal bruges 12 stk. så er det stadig meget billigere end at købe en ny frakke - det er kun de stofbetrukne knapper på frakken, der begynder at tabe stoffet. Nogle steder skal der jo spares, når der bliver købt så meget garn ;-)
Det går fremad med sjalsproduktionen, men januar måneds sjal har jeg nok undervurderet en smule. Det bliver ikke svært at nå det, men det tager alligevel en del mere tid end jeg har regnet med ;-) Sokkerne er udvalgt og jeg har strikket det, der svarer til ribkanten på begge par. Jeg har checket strømpegarnslageret og der er RIGELIGT - kun ærgrer jeg mig over at det meste er flerfarvet, for jeg har lyst til at strikke ensfarvede strømper med fine mønstre. Uanset lagerstørrelsen har jeg lovet mig selv, at jeg skal prøve dette strømpegarn på et tidspunkt i løbet af sokkeåret 2016 :-)
Nu skal jeg ud at gå i det fuldstændig fantastiske søndagsvejr derude og så skal jeg besøge Lillefrø, der er blevet syg. Ha en dejlig søndag derude :-)
Det lyder som en dejlig dag! Garnkisten ligger i et af byens hyggeligste kvarterer.
SvarSletJeg er i gang med en trøje fra Knitwear - enig, det er en bog med mange fine ting.
God tur i det smukke vejr!
åh, lyder som en rigtig dejlig dag I har haft, og virkelig lækre ting du fik med hjem. jeg ser frem til en dag sammen med PiaT og AnneStuds i Kbh om nogle uger, der skal strikkes og snakkes strik, og måske köbes garn, hvem ved :)
SvarSletkh.fra Island
Frida
Dejligt med en veninde der har samme interesse. Fine knapper du har fundet og genial ide at nøjes med at udskifte knapperne i stedet for hele frakken. Det kunne være man skulle tage på en tur til Århus og besøge den fine butik. God søndag!
SvarSletEn misundelsesværdig dag. Har bestemt at jeg skal til Aarhus inden længe og have garnbutikkerne tjekket ud.Der kan jo nemt opstå et behov for nyt garn. God søndag, her er vejret også fantastisk.
SvarSletFindes der mon noget bedre end gode veninder? Det lyder som om, I har haft en fantastisk dag. Og sikke lækre ting, du har fået købt.
SvarSletGod bedring til Lillefrø
Lyder som en fantastisk dag. Sådan en dag har jeg også i vente i uge 6, en dag jeg ser frem til med glæde, også selv om jeg lige som dig har lagervarer i forvejen.
SvarSletGode garnforretninger og gode veninder kan man ikke få nok af :-) Flotte knapper, du har fået købt. Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig lang vandretur ved vand og skov. Solen skinner og sneen ligger så flot.
SvarSlethej Lene,
SvarSletdejligt med sådan en venindedag :-)La Scala har jeg strikket for mange år siden. Det er et rigtig hyggeligt strikketøj :-)
mange hilsner
Angelika
Sådan nogen dagen med veninder er bare så gode og er ren energi på kontoen. Trines butik ser rigtig hyggeligt ud. Skal fordi, når turen går til Århus.
SvarSletLige præcis den gade komme jeg altid i, når jeg er i Århus. Glæder mig til næste gang jeg skal til Århus. Godt du er frisk og har overskud til at, pleje interesser.
SvarSletDet lyder som en rigtig dejlig dag i Aarhus. Jeg synes også Susie Haumanns nye hæfte virker fint :-)
SvarSletDet lyder som den helt perfekte dag med garn, strik, lækker mad og en god veninde at dele det hele med, hvad skal man så ønske sig mere. Lækre ting du har købt. Tine har en dejlig butik. Jeg skal nedbringe garnlageret i 2016, så jeg køber ikke garn for tiden, men når jeg begynder at købe igen, så skal jeg ned til Tine.
SvarSletJeg glæder mig til at se sjalet. Strømpegarnet ser lækkert ud, et rigtigt luksus garn tror jeg.
Rigtig god bedring med Lillefrø.
Heisann Lene
SvarSletDet må ha vært en fantastisk dag sammen med Gitte i Århus. Jeg har ikke vært der siden Garnstafetten for snart to år siden, og neste gang jeg skal dit igjen, må jeg jo innom Tines lekre butikk.
Her er det full stopp på både strikking, garninnkjøp og blogging for tiden. Jobb og annet stjeler min tid. Men jeg bestemte meg for å gjøre morsomme og gledelige ting dette år, og det gjør jeg. Jeg er stadig med gode venninner, og nyter livet.
Jeg hekler fortsatt ruter til mitt teppe, men det mangler stadig fler. Så der må jeg bryte min regel om garninnkjøp. Men det er ikke så mye jeg trenger....forhåpentligvis.
Så fine knapper du har kjøpt til din kåpe. Slik gjør jeg også. Plagget blir nytt og spennende og kan brukes noen år til. Jeg skal heller ikke kjøpe mye nytt tøy i år, så her gjelder det å se på det gamle, med nye øyne. Eller sette sammen på nye måter.
Nå har jeg netop kjørt mine foreldre til flyplassen. De skal til sin leilighet i Spania , og det skal bli godt å bo her alene igjen, nå med nytt kjøkken.
Ha en fin uke.
Dejligt med sådan en hyggetur til Aarhus. Har en aftale med mrllemste om, at vi skal på garntur næste gang, jeg er på besøg. Stor fordel, at det endelig er lykkedes mig at få gjort hende strikkegal :-) God bedring til Lillefrø.
SvarSletTusind tak for en dejlig dag. Det er altid dejligt at få vendt verdens- og strikkesituationen sammen med dig. Det tilfører ny energi.
SvarSletJeg skyndte mig at slå op til sokkepar no. 1 i går, lysten kom over mig efter alt vore snak om sokker, mønstre og garn. Jeg er enig med dig. Jeg har også mest lyst til ensfarvet sokkegarn, hvor man kan se de fine mønstre i sokkerne. Desværre er meget af mit lager flerfarvet. Det skal dog bruges (i hvert fald det meste) inden jeg må købe nyt.
Idag er gået med tøjvask, NetFLIX (bemærk l'et) og strømpestrik.
God søndag aften.
Knus Gitte
Sådan en tøsetur er bar sagen. Dejlige oplevelser med både kost og fibre...
SvarSletFantastisk en riktig fin venninneDag. Wikipedia sier masse fra Aarhus :-))) En søster byen er Rostock... jeg har venner i Rostock. Og min datte var i ferie sist sommer i Jylland og det var veldig fint, hun var begestret... Kjempeflotte knapper har du kjøpt. Ønsker deg god søndagskveld. Klem fra Viola
SvarSletSådanne venindevisitter er så livgivende og skønne :-) Total nydelse. Lækre køb - glæder mig til at se mere!! God bedring til lillepigen.
SvarSletDe knapper er bare flotte ! og vil garanteret passe helt perfekt til din frakke.
SvarSletDet lyder som om I har haft en helt fantastisk dag sammen - og Tines butik ser spændende ud. Rowan garn er jeg totalt faldet for - det er super kvalitet.
Mon ikke der kan vrides lidt mere ind i det garnlager ? Jeg vil tro der altid kan være lidt mere ;o)
jeg hepper på sjalerne og sokkerne ..
og ønsker god bedring til lillefrø.
Det lyder til at I har haft alletiders hygge-dag !
SvarSletLækkert garnindkøb, iøvrigt :-)
Høres ut som en deilig dag :-)
SvarSletGarnlager har en tendens til å øke ;-)
Ja, Lene, du skulle bo tættere på Århus, der er så meget godt indenfor rækkevidde. Café Hack er et dejligt sted, og deres middagsmenuer er også værd at spise.
SvarSletJeg skal også i nærmeste fremtid have en Århustur for at besøge Tine og de gode butikker i Latinerkvarteret.
Jeg har været til garnmesse i Vejle i dag og hold da op, hvor er der meget dejligt garn.
Desværre så skal man have 5 kvaliteter af Rowan for at blive forhandler.
Jeg er spændt på at se både din og Vibekes januarudfordring og dem, som følger.
Det lyder som en skøn og energigivende tøsetur:-)
SvarSletJeg glæder mig til at se dine januarsysler. Når du også er faldet over Susie Haumanns nye dejlige bog, så kommer vi måske til at overlappe med et sjal eller to. Det gør jo heldigvis absolut ingenting. Man kan jo også lade sig inspirere af hinanden undervejs.
Jeg strikker og strikker, men hele tiden på noget nyt... ikke så godt, men jeg må se at fokusere.
God bedring til Lillefrø.
Hej, det er en fin blog du har, men jeg kan ikke rigtigt finde dine kontaktoplysninger på bloggen. Er det muligt for dig at sende en mail til blog@woolspire.com? Det drejer sig om muligt sammenarbejde.
SvarSletMed venlig hilsen
Casper.
Findes der bedre dage end det??? God mad, god veninde og garn garn garn. HERLIGT. Det oser af hygge. God idé at skifte knapper. Saa er det jo ligesom en helt ny frakke. Et nyt sjal og vupti, saa er den der. Har du allerede lagt den aarlige sjalsplan???
SvarSletOg Lillefroe dog, er det vinterens bivirkninger hun slider med???? Saa burde hun naesten faa januarsokkerne.
Knus
Hej Lene
SvarSletEt af Stephen West sjaler der ikke tager lang tid er Holey Chevrons og du kan selv bestemme farver og forløb.
Et andet - ikke hans - men også forholdsvis hurtigt er Maluka.
God fornøjelse ☺
Hej Lene
SvarSletEt af Stephen West sjaler der ikke tager lang tid er Holey Chevrons og du kan selv bestemme farver og forløb.
Et andet - ikke hans - men også forholdsvis hurtigt er Maluka.
God fornøjelse ☺
Jeg må smile litt. Jeg tror vi er mange som har en egen evne til å finne nye garnbutikker når vi er på besøk nye steder. Og ser det som en liten skattejakt. I alle fall det å lete rundt og kanskje komme over en ny og ukjent garnkvalitet.
SvarSletDen røde kjolen din i innlegget under var super flott. Du kler virkelig godt rødt og kunne sikkert brukt mer av den fargen, men så er kanskje rødt en farge som krever at man har overskudd til å synes. For man synes godt i rødt. Selv elsker jeg å arbeide med fargen, da den utvilsomt er blant mine favoritter.
Det lyder hyggeligt. Sikke en lørdag. Hav en fortsat god weekend.
SvarSletDet lyder som en skøn tur, dem skulle vi have mange af om året, man får så megen inspiration i de skønne butikker.
SvarSlet