19. september 2014

Hvad september gemte

Færdige produkter i september er der ikke mange af. Til gengæld har jeg strikket det første par strømper i 2 år og derudover strikket på det ene dejlige projekt efter det andet, indtil jeg i bogstaveligste forstand blev slået i gulvet af den værste influenza i mands minde :-( Det er første dag i en hel uge, at jeg vover mig op på 2 ben.


Et par helt enkle knæstrømper baseret på en gammel opskrift fra BC Garn som jeg engang fik i en adventskalendergave. Jeg har funderet meget over, hvorfor jeg helt holdt op med at strikke strømper og jeg tror, det er fordi, der gik lidt for meget "industrialisering" i det. Jeg mistede simpelhen noget af fornøjelsen ved altid at strikke "2 på én gang og på 2 rundpinde". Så jeg returnerede til det helt basale og har strikket dette par på goe gammeldags strømpepinde. Og så dog! Fra tidligere indlæg ved I, at jeg har afprøvet de firkantede strømpepinde som jeg købte i Hønsestrik og det har været et vellykket møde :-) Det har været en ren fornøjelse. Dem kommer jeg til at bruge meget.

Nogle vil ganske givet være spændt på, hvilke projekter fra Grønland, der kom først på pindene?
Det gjorde Pels, hvor man starter med lommerne. Den ligner en videreudvikling af Tankestreg som jeg jo har i 2 udgaver og er super glad for. Jeg er helt vild med, at der er kommet hætte på :-)


Og Polarhavet, hvor man starter med ærmerne:


Totalt lækre projekter begge to :-) Jeg håber at komme videre på et af dem i aften, for jeg hungrer helt og aldeles efter en hel uge uden strik!

Jeg har efterhånden strikket med mine ChiaGoo bambusrundpinde med "spin wire" i et stykke tid (næsten 1 år) og føler mig i stand til at give en fornuftig anmeldelse. Jeg købte dem hos Garnudsalg sidste efterår. Jeg er blevet meget, meget glad for dem, de ligger rigtig godt i hånden og har den helt rigtige spids til de fleste projekter. Jeg har ikke haft et eneste uheld med, at wiren har drejet sig løs som ellers var ved at drive mig til vanvid med mine gamle KnitPro. Jeg bruger efterhånden næsten kun dem med én enkelt undtagelse: Når jeg skal strikke et ægte lace-sjal. Her er der stadig ikke noget, der overgår Addi Lace. Jeg er i gang med Pretty as a Peacock sjalet for 2. gang og dét dur ChiaGoo bambus ikke til.

Jeg har "kun" købt ChiaGoo i de små størrelser og har nu sat de store str. på ønskesedlen. Jeg er i gang med Ostetrøjen i Knudegarn fra Lønstrup og den kører slet, slet ikke på de store Addi Click pinde - de har simpelthen ingen spids og det er ganske enkelt en kamp at få maskerne flyttet på de pinde, hvor der slås masker op over hullerne. Det gider jeg simpelthen ikke, Så sparebøssen er sat frem :-)

Ha´ en rigtig dejlig weekend derude. Jeg tør stadig ikke bevæge mig udenfor, men håber, det lader sig gøre her lørdag eller søndag - jeg er gået glip af den smukkeste uge i hele september, men håber på, at det varer lidt endnu :-)

FaktaBoks
Design: BC Garn: Knæstrømper
Garn: KnitPicks Imagination: 50% merinould, 25% alpaca og 25% nylon
Fra lager: Ja, det har lagret i mange år - en gave fra Tine til en strikkekomsammen :-)
Anvendt: 80 g
Farve: Mermaid Lagoon, lilla og turkise
Købt hos: Fået af Tine
Pinde:  3 - firkantede strømpepinde
Str: 38
Ny teknik: Nej
Bemærkninger:

33 kommentarer:

  1. Det var dog rædsomt med så hård en gang sygdom - øv øv og så midt i denne fantastiske sensommer...godt du er ved at være ovenpå igen men det tager bare tid at komme til kræfterne igen. Kan godt forstå du trænger til strik- og sikke nogle fantastiske ting du har fået gang i . Jeg har også sat pels på min to do liste ( som i forvejen er rigelig lang....)
    Dine knæstrømper er bare skønne- jeg har aldrig faldet for strømpelysten...hmmm men de er da lige til mine lange gummistøvler....
    Sender masser af god energi og ønsker dig en skøn weekend :-)

    SvarSlet
  2. öv, sikke en omgang sygdom, håber du snart er ved godt mod igen. skönne hyggesokker og spændende strik på dine pinde, som altid, jeg venter spændt på at den fine bog kommer i butikker heroppe, den SKAL jeg have.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Grønland er på ønskesedlen!!!
    Strømper har jeg ikke og får aldrig lyst til... har forsøgt både forlæns og baglæns... de er (endnu) kedeligere end ærmer!
    Ønsker dig rigtig god bedring ASAP!

    SvarSlet
  4. Håber det går hurtigt til levesiden!
    Jeg er også old school strømpestrikker. Det slapper jeg bedst af med :-).
    Fra Grønland er jeg også forelsket i de samme to modeller, som dig. Men det er helt igennem er flot bog!
    Nu, hvor jeg har en datter på efterskole i Nordjylland, kan det være jeg inviterer mig selv på en kop kaffe en fredag :-) (Skal nok ringe først)!

    SvarSlet
  5. Øv for den. Godt, at du så småt er oppe igen. Håber, at det går hurtigt fremad!

    Og så ikke noget med at lokke med billeder af strik fra Grønland. Jeg forsøger SÅ hårdt på ikke at smutte i garnskabet og liiige lave en strikkeprøve eller to eller 3 eller........

    God weekend.

    SvarSlet
  6. Rigtig god bedring. jeg håber du får det bedre og kommer rigtigt på benene så du kan nyde det skønne vejr i morgen- det skulle slutte på søndag, så det er bare med at nyde det.
    Dejlige strømper- jeg er nødt til at industrifremstille men det bliver pt spiralsokker til store og små fordi de er så lette. Med denne sommer har jeg haft brug for et taskestrikketøj og det er så blevet spiralsokker.

    SvarSlet
  7. Øv sygdom er altid træls. Dejlig at høre det går i den rigtige retning. Jeg er også vild med mange af modellerne i Grønlandsbogen, men er endnu ikke kommet i gang med nogle af dem, men lageret bliver gennemgået for mulige emner.

    SvarSlet
  8. Uff, å være rammet av influensaen er ikke godt. Den var visst hard denne gangen.
    Jeg hadde en forkjøleldse for etpar uker siden, men jeg kunne stå på bena og virke i det daglige, heldigvis. Men det var ikke så mye ekstra man orket i tillegg.
    Jeg ble faktisk bedre etter to kvelder med litt cognac før jeg gikk i seng, så det kan jeg sterkt anbefale, Lene.
    Bildene i boken kan jeg altså ikke se, for jeg får ikke installert programmet på Ipaden. Mulig Sophia må vise meg det i helgen, som hun er hjemme. Men jeg kan ikke bli fristet til flere prosjekter nå........
    Det ser lekkert ut, det du har startet på, og jeg gleder meg til å se fortsettelsen. Her er det avvikling av gammel butikk, og starten på en ny for tiden. Det blir mye jobbing for tiden, men det blir flott. Og nå skal jeg bygge opp en helt ny garnavdeling også, som skal bli spennende. Vi åpner til torsdag.
    Ha en fin helg, og god bedring, Lene.

    SvarSlet
  9. Super sejt gået med strømperne. De er aldeles fine. Træls med sygdom så forsat rigtig god bedring.

    SvarSlet
  10. Hei og god kveld;)
    Så ille å bli slått ut med influensa. Sokker til små føtter er koselig småstrikk, og JA de må strikkes på stømpepinner;)
    Jeg beundrer alle dine flotte prosjekter. Jeg skulle vise frem mitt rosa strikk i dag, men dagen har fløyet... med litt maling hos elstesønnen;) Kjekt å kunne hjelpe til før høstregnet kommer;)
    Nå er det fredagskos med fyr i peisen, stearinlys, strikketøy og sukkertøy innen rekkevidde;)
    God bedring og god helg;)

    Klem fra Ann-Mari

    SvarSlet
  11. Uhadada, god bedring. Gad vide om den onde influenza er over landet? Jeg synes, jeg har hørt flere, der har været meget syge. Jeg kan lige nævne, at jeg altså ikke lukker op, hvis den kommer forbi min dør! Så ved den det.

    Smukke strømper, og sikke en masse, du har på pindene.
    Dejligt med en anmeldelse af pindene, - det er jo en investering, men et vigtigt værktøj:)

    SvarSlet
  12. Det var veldig fine sokker :)
    Håper du snart føler deg bedre,
    god helg!

    SvarSlet
  13. Rigtig god bedring!
    Der er noget med at strikke strømper. Jeg har perioder hvor jeg elsker det og andre hvor jeg hader det. Det samme med udseendet, i perioder er det ensfarvede strømper, andre perioder er de spraglede.
    Pels ser spændende ud, jeg glæder mig til at se din udgave

    SvarSlet
  14. Skønne strømper - jeg veksler mellem metoderne. Det fungerer godt for mig:-)
    Spændende med de nye projekter. Jeg glæder mig til at se dem færdige.
    Fortsag god bedring.

    SvarSlet
  15. Strømper er altså lidt kedelige at strikke. Jeg strikker kun engang i mellem strømper til den ellers ganske strømpehungrende familie.
    Grønland må vist også på min ønskeliste.

    SvarSlet
  16. Det lyder som en grim omgang - men sejt gået, at du holdt fast i dit strømpeprojekt :o) . Jeg forstår godt, at du vælger de 4kantede strømpepinde - jeg har også gang i dem jeg fik af dig, og de er rigtig gode i hånden. Jeg er også enig i din bedømmelse af chiaogoo pindene - de er rigtig gode. Grønland har jeg øverst på ønskesedlen - håber den lander her i nær fremtid ;o) god bedring.

    SvarSlet
  17. Først, tak for din søde hilsen. Og så god bedring, men jeg forstå du er på vej allerrede, til det bedre. Der er noget trygt ved sokker, de er hurtig færdige og altid meget brugbare eller andre bliver glade for en gave. Men det kan også være dødens pølse at stikke dem.
    Det ser spændende ud med alle dine projekter. Jeg laver genbrugsgarn! Måske jeg bruger det en dag!

    SvarSlet
  18. ØV influenza, det var tidligt på sæsonen. Strømperne er tilgengæld rigtig fine. Jeg er tilhænger af den gode gamle metode med 5 strømpepinde.

    SvarSlet
  19. Jeg vil også helst strikke strømper på strømpepinde..
    Sjovt nok, tænkte jeg også Tankestreg, da jeg kiggede i den skønne bog. Jeg glæder mig til at følge din udgave.
    Jeg håber, du er helt frisk igen, Lene.

    SvarSlet
  20. Godt at du er på benene igen. Jeg håber din weekend bliver fuld af sol og strik.
    Jeg har været igennem samme rejse som dig med strømpestrik, og nyder også at strikke på strømpepinde.
    Gode modeller du har valgt fra Grønland. Jeg kæmper stadig med at bestemme mig for hvilken model som skal strikkes først. Dejlige luksusproblemer:-)

    SvarSlet
  21. Åhh nej.. syg og så lige her i den skønne sensommer. Dejligt at høre at du har fået hovedet opad igen.

    SvarSlet
  22. Håner da sørme at du er blevet rask! Så trælst med influenza midt om sommeren... (Eller efterår - men det skønneste efterår)

    Dejlige strømper og skønne projekter. Værktøjer er vigtigt. Måske jeg skulle prøve de pinde også......

    SvarSlet
  23. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  24. Håber du er blevet rask. Købte Grønland på Fanø, og købte straks garn til pels. Lommerne er strikket, men syntes jeg er røget ind i problemer på kroppen. Anette Danielsen kunne ikke lige overskue at svare på festivalen. Så den ligger lige stille nu.

    SvarSlet
  25. God du er på 2 ben igen, men det tager jo sin tid at få alle kræfter igen.
    Skønne sokker og dejligt du kom igang med dem efter så lang tid, men det er ligesom at man skal ind i en periode, hvor det bare kører med sokker, ellers er det svært når der er så mange skønne projekter der lokker.

    SvarSlet
  26. Af en " nyligt opstaaen fra de influenzaramte" at vaere maa jeg sige at der godt nok er gang i prijekter og pinde. Men influenza paa denne aarstid lille skat, den duer ikke. Det er om vinteren man faar saadan noget, hvor man alligevel skal vaere indendoers. Ih stakkels dig, det kan da bestemt ikke have vaeret "sjovt".
    Tak for en god beskrivelse af pinde. Der maa nogle nye paa oenskesedlen hos mig for de wire paa addi-click-pindene grrrrrrr.
    Firkantede pinde maa jeg da ogsaa lige tjekke ud. Og saa glaeder jeg mig til at se fremskridtet paa dit strik. Godt at du er ved at komme dig og fortsat god bedring.

    SvarSlet
  27. Kære Strikkeheks-godt at du er rask igen til at nyde efteråret.
    Jeg kunne ønske mig mønsteret til de fine sokker.Har ledt efter nogle der som disse går godt op og har vidde men endda sidder fast.Har set hos BC garn og kan ikke finde dem der.
    Har de et navn så kunne jeg kontakte dem og høre om de stadigvæk sælger det.
    Vil være svært taknemmelig for et svar.
    Allersomvenligst Karin@terkel.dk

    SvarSlet
  28. PS.Strikkeheks.
    Har talt med BC garn Og de kan nok finde den hvis jeg kunne få nummeret på den .
    Så har du nummeret ?
    Allersomvenligst igen, igen
    Karin

    SvarSlet
  29. Hej Karin
    Da det er en gammel gratisopskrift, har jeg sendt den til dig på mail :-)
    Hilsen
    Lene

    SvarSlet
  30. Kære Heks(strikke)
    1000 mange gange tak til dig
    Kh Karin

    SvarSlet
  31. Kjempeflotte strømper, hyggelig oppe, fine vidde. Spennende dine ny strikkeprosjekte, deilige fargene bre-blå... jeg gleder meg for å se den.
    Ha herlig moro med strikke og rask bedring. Violaklem

    SvarSlet
  32. Meget lækre (og blå) strømper! Hvor er det dejligt at høre du igen fandt det hyggeligt at strikke strømper. Jeg forsøgte engang i foråret med et par strømper på strømpepinde....vistnok fordi alle mine rundpinde i str 2,5 var optaget....men øv, jeg kunne slet ikke genfinde glæden ved at strikke på strømpepinde, så jeg opgav og købte en ny rundpind. Jeg elskede ellers mine strømpepinde før i tiden (før magic loop). Nå, men jeg strikker oftest kun én strømpe af gangen; synes ikke det er sjovt at strikke to på en gang!

    Hele to modeller fra Grønland :-) Jeg har ikke fået købt bogen endnu, men har nydt billederne/modellerne derfra på nettet - og glæder mig til at se dine udgaver!

    Jeg håber du er blevet rask og frisk igen efter den omgang influenza! Mange varme tanker og hilsener til dig <3

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.