Stribevis teststrikkede jeg for lang tid siden for Bente Geil i str. 1 år og Lillefrø blev udstyret med en kjole som hun har brugt så meget, at den bestemt skal strikkes igen. Nu har jeg dog først lavet en Stribevis i voksenstr. som fødselsdagsgave til min svigerdatter.
Senere har Bente Geil delt designet op i Stribevis til børn og en ensfarvet Dameting til voksne, men min opskrift stammer jo fra teststrik-perioden. Jeg har her prøvet at strikke modellen i tynd uld i stedet for Geilsk Tweed som originalen er strikket i. Jeg var nødt til at smugprøve inden jeg vaskede og afleverede den til min svigerdatter og jeg er NØDT til at have sådan en ;-) Den sidder supergodt og er meget behagelig at have på.
Så det ender nok med, at kjolen bliver en 3-generationers sag her i vores familie ;-) Som vanligt og også skrevet tidligere er den designmæssigt genial og finurlig som Bente Geils design generelt. Man begynder med kilen i nakken og strikker hele kjolen ud fra den. Minimal montering, dvs. 2 sting under ærmerne ;-)
Eneste minus ved voksenstørrelsen er, at det IKKE er sjovt at strikke ærmerne, hvor man sidder med den hele kjole og 3 stribefarver og skal løfte hele molevitten, for at trådene ikke vikler. Det er måske det Bente Geil har taget højde for i voksenmodellen. Da den er ensfarvet, vil det ikke være så irriterende at strikke ærmerne!
Den er blevet modtaget med glæde, så nu går jeg bare og tygger på om farmors version skal være stribet eller ensfarvet, Geilsk Tweed eller ej :-)
Inden faktaboksen vil jeg lige vise indholdet af en uventet og dejlig gave, der dumpede ned i postkassen på en helt almindelig hverdag. Den er fra Lykke, som lige har holdt et vellykket blogtræf - så heldig jeg var, at vinde så fin en gave - tak for det, Lykke :-)
Snart går turen til Ry og fiberfestival, hvor Mona og jeg skal deltage i et par workshops, bl.a Bente Geils. Det glæder jeg mig utrolig meget til. Jeg har lige lagt sidste hånd på Lillefrøs sommerfugle-cardigan, nu skal der bare klippes op, hækles og syes knapper i. Og så må jeg vist have fat i et af de længe bortgemte projekter i strikkekisten ;-)
Rigtig god weekend derude - forhåbentlig med masser af sol, men også strik :-)
FaktaBoks
Design: Bente Geil: Stribevis
Garn: Filcolana lammeuld, 100% lammeuld
Fra lager: Yep ;-)
Anvendt: knap. 270 g
Farve: Lys, mellem og mørk grå
Købt hos: 123.knit.com
Pinde: Jeg gik helt ned i en 2,5, for at få strikkefastheden til at passe
Str: Str. S
Ny teknik: Ja, hele måden med at starte med kilen i nakken - det har jeg ikke prøvet før :-)
Bemærkninger: Jeg har strikket kanten på ærmerne kortere end i opskriften, hvor der er en lang bort ved håndleddet.
Wow den er smuk, må vist på min "to-do" liste
SvarSletIgen en super flot kjole fra dine pinde. Jeg synes at kjolen er lige nedringet nok. Men det kan der jo tages hensyn til, når man strikke.
SvarSletTillykke med Goodiebagen
Det var så lidt ;0) super flot kjole, glæder mig til at se hvad din bliver i ?
SvarSletDet er en riktig flott kjole du har strikket . Og et morsomt design. En annerledes måte å starte et plagg på. Slikt liker jeg. Det er en utfordring.
SvarSletDin kjole blir nok i blåfarger......right?
Så fin gave du fikk av Lykke. En liten forundringspakke, med hyggelig innhold.
Ha en fin tur med strikkerier og andre strikkere.
Klem
Sådan en har jeg også strikket ;)
SvarSletBare i grøn og som test strik ;))
Drømmer om en ensfarvet uden huller.
Spændt på om strikker en mere.
Ser rigtig godt ud - i ensfarvet ville den bestemt også blive flot - glæder mig til at se hvad du bestemmer dig for :)
SvarSletMarianne
Hvor ser den dog godt nok dejlig ud, sikke et arbejde med striber og små pinde. Også god weekend til dig :-)
SvarSletDen er super smuk, jeg kan godt forstå du sværmer for den. I ensfarvet er den bestemt også smuk. Så du må selv finde løsningen på kjolens udseende.
SvarSletSmuk og lækker gevinst du har vundet.
Kh. Lis
Det ser ud til at være meget vellykket. Tillykke med posen fra Lykke. Kan kun bekræfte at indholdet er lækkert.
SvarSletDen er utrolig flot, kan godt forstå der også må være en farmor model. Det ser ud som den har en rigtig god pasform .
SvarSletDet lyder som en spændende oplevelse i kan se frem til :-)
Ja, det er da et stort arbejde at strikke med 3 farver, men godt du holdt ud, for den ser flot ud. Jeg ville nok være så doven at den næste blev ensfarvet....
SvarSletDet var da en lækker pakke at vinde.
Flot kjole - og dejligt med en "3-generationers-model"
SvarSletHvor er den lækker - den kan jo ende med at blive en "familie-model".
SvarSletHvor er den bare smuk. Endnu en kjole på to-do listen.
SvarSletFantastisk:-)
Send meg din e-Mail , så sender jeg deg oppskriften på eventyrstripene...... Min e- mailadrs finner du ved min profil.
SvarSletJeg sender den på søndag. Nå er jeg på vei ut døren....
Sikke dog en lækker kjole. Lækker gave du har fået tillykke med den!
SvarSletHvor er den stribevis da bare blevet flot - tænk 3 generationer striber ! - for selvfølgelig skal farmors stribevis da også være i striber :o)
SvarSletså heldig du var at vinde Lykkes kit fra blogtræffet :o)
Du er såå flittig med de pinde. Flot resultat og lækkert garn du har valgt. Sikket et familie foto, hvis 3 generationer havde samme kjole på.
SvarSletKjolen ser rigtig god ud og jeg kan godt se at trekanterne må give en god pasform omkring barm og talje, så jeg vil se frem til at om du strikker en til dig selv.
SvarSletTillykke med gevinsten, den ser rigtig god ud.
Jeg kommer også Fiberfestival, jeg har ikke meldt mig til nogle workshops endnu, men pønser på Bodil Munch om at starte et sjal, hvis den ikke er blevet udsolgt som Bente Geils.
Jeg vil holde øje med dig, det kunne da være hyggeligt at hilse på dig.
Nuuuuiiiii den er fin.. 3 generationer i samme model, Du må vise et billede her på bloggen.
SvarSlethold da op hvor er den altså bare flot og ja pasformen ser da ikke mindre en fantastisk ud :-) den synes jeg er super fed og glæder mig meget til at se hvordan farmors model bliver ;-)
SvarSletDen er rigtig flot i striber. Jeg har lavet den i ensfarvet og er rigtig glad for den, så du må hellere komme i gang med en til dig selv. Er spændt på at se om det bliver med striber eller ej.
SvarSletStriberne er bare flotte i den kjole. Hvor er der dog mange kjoler, man gerne vil strikke suuuk og i tyndt garn. :o)
SvarSletKnus Ingrid
And she did it again. Superflot. Du skal da ogsaa have een med striber. Ellers bliver det ikke en tredjegenerationsmodel fra strikkeheksen.
SvarSletMums for en dejlig pakke. Tea og garn= lige mig selvom jeg lige for tiden er mest til kleenex og hostesaft.
Knus og god week-end.
Ååå, den så nydelig ut!!..og i blåtoner;)
SvarSletJeg strikker på en kåpe til min prinsesse for øyeblikket, og håper den skal passe henne...alltid et sjansespill når modellen bor litt langt unna;)
Ha en god vår videre, knus fra meg;)
Den er godt nok ualmindelig flot, og en fin stribekombination den har.
SvarSletDen vil være superflot i farmor udgaven i en stærk blå a la kornblomst eller i turkis.
Det er mærkeligt, at du skulle helt ned på en 2½ for at få strikkefastheden til at passe, for tweed garnet er da tykkere end den tynde uld, mener jeg.
Jeg glæder mig til at se din egen version.
Så flott den var. Det første jeg la merke til ved den var nettopp passformen. - I alle fall den tilsynelatende passformen på dukken. Nettopp innsnittet ved bysten gjorde at den fikk et godt snitt som jeg av og til kan mangle i strikkekjoler. Jeg fikk en følelse av, etter å ha kikket på sidene til Gelisk, at stripene også er med på å understreke snittet i kjolen. - Tror nesten jeg ville ha foretrukket den med striper som du har laget til svigerdatteren din. - Hun er heldig!
SvarSletDen er super flot. Det ser ud som om den har en god pasform. Kan godt forstå du selv må have en.
SvarSletJeg prøvede kjolen til forhandlerdagen hos Bente, og den har en rigtig god pasfacon.
SvarSletJeg glæder mig til at møde Mona og dig på lørdag.Og de har lovet sol det meste af dagen, en dejlig strikkedag er i vente.
Lækker, lækker, lækker kjole! Og så som en gave. Du er så god Lene.
SvarSletJeg tror aldrig at jeg give mig i kast med en kjole som gave - og dog til Lise ville det være OK - sikkert også når hun bliver voksen.
Men alligevel - du strikker sjaler, kjoler osv. og giver dem som gaver og giver dermed også lidt af dig selv! Seje Lene!