Men først lidt om strikkecafé, desværre uden billeder, for jeg havde glemt mit kamera. Det skal ikke ske igen :-)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har savnet at have "et strikkemiljø" tættere på end Århus. Jeg kører gladeligt for at være sammen med de gæve kvinder sydpå, men indimellem ville det nu også være rart "bare" at kunne smutte afsted en aften og møde strikkere her i byen. Det blev så til virkelighed, fordi Hønsestrik, begyndte at holde strikkecafe om torsdagen - endelig en ugedag, hvor jeg også kunne deltage. Den første strikkecafe løb af stablen den 03. oktober og det blev en rigtig hyggelig aften, hvor jeg foruden Mona også mødte et par andre bloggere - Camilla og Liselotte og en række andre kreative kvinder. Jeg kommer mest for at skvadre og hygge sammen med andre strikkere, men hvem ved, måske kan den gamle cirkushest også lære et par nye tricks ;-) Der er i hvert fald planer om, at der også skal foregå noget læring ;-) Der var også mulighed for at handle i butikken og jeg faldt hovedkuls for en skøn kjole fra Istex, Mona har et rigtigt godt billede af den på sin blog i dette indlæg. Den skal med mig hjem næste gang - altså ikke den færdige model, men opskrift og garn :-) Tænk, Edith, der ejer Hønsestrik fortalte, at en sådan model var blevet stjålet fra ginen lige udenfor butikken! Og ikke nok med det, næste dag blev en anden model stjålet, selvom den var hæftet fast med knappenåle. Verden er åbenbart helt vild med strik!
Og nu til min meget dyre frokostpause:
For et stykke tid siden fik jeg kik på ChiaoGoo strikkepindene på grund af én meget smart detalje: Der sidder et lille "dreje/kugleleje" i hver ende af wiren, så der opnås en bevægelighed og fleksibilitet, der overgår andre systemer og forhindrer, at wire og pind ryger fra hinanden, når man strikker, som det ustandselig skete med mine Knitpicks. Det er bambuspinde af meget høj kvalitet (ikke som dem, jeg havde i gamle dage) og overgange mellem pind og wire er fuldstændig glat, ikke som med mine Addi Click, som jeg er rigtigt glad for, men overgangene er altså ikke altid i orden. Som I kan høre, har jeg prøvet en del systemer :-) I dag opstod bare et uopsætteligt behov, givetvis foranlediget af, at alle mine tynde pinde er i brug! Hvordan det kan lade sig gøre i en tid, hvor jeg ikke har tid til at strikke - ja, det forstår jeg simpelthen ikke, men det er som om, at jo mere jeg savner at strikke, desto flere nye projekter starter jeg op på. Givetvis ikke den mest geniale strategi ;-) Nå, men så afsted med mig ned af bakken, hvor Garnudsalg ligger :-)
Alle, der følger med her ved, at jeg elsker tynde pinde. Det smarte ved ChiaoGoo er nemlig også, at man kan købe et sæt udelukkende med de tynde pinde. Jeg købte også en enkelt pind og wire til en værtindegave senere på ugen, de kan selvfølgelig også købes i løs vægt. Kom jeg også til at købe garn? Nå, ja en lille smule, der er helt nødvendigt, fordi jeg skal lave en ny Tankestreg, min yndlingscardigan af Annette Danielsen i en lys grå, hvor man rigtig kan se det fine mønster. Måske først om et par år, når der bliver tid, men alligevel ;-) Det blå nøgle på billedet - dét skal jeg lige understrege - var en gave fra den meget søde kvinde, der ekspederede mig, så jeg kunne afprøve højlandsuld tilsat en smule cashmere.
Tilbage til ChiaoGoo. Jeg har prøvet at strikke lidt med dem og jeg er forelsket. De er så lækre og fleksible. Om de står distancen i brug kan kun tiden vise - lige nu er jeg fuldstændig høj :-)
Ha´ en dejlig aften derude.
Hvor lyder det bare som en rigtig god frokostpause, og så må vi aldrig gå ned på udstyr -vel. Har hørt så meget godt om de pinde, så måske sku jeg ...
SvarSletHold nu op hvor er du bare god til og forkælde dig selv ;) Lækre ting.. tager du ikke lige pindende med næste gang der er strikkecafe?
SvarSletSå et billede på IG af dig fra den strikkecafe.
SvarSletDet så superhyggeligt ud :-)
Uha nogle lækre pinde.
Man skal aldrig gå ned på udstyr ved du nok ;-)
Har hørt rigtig meget godt om dem.
Glæder mig til at høre om du bliver glad for dem!
Vi kvinner trenger også dyrt verktøy :)
SvarSletUdstyr må man bare ikke gå ned på... og som jeg tidligere har sagt så har strikke pinde og en begrænset holdbarhed, idet at boremaskiner m.m. jo kun holder så længe batteriet er godt :). Strikkecafe, ja det er altid godt ikke bare for at strikke men også for at møde andre mennesker.
SvarSletJeg har også kig på de strikkepinde og er næsten lige ved at købe sættet med alle numre i. Dette på trods af at jeg er glad for mina Knit Pro pinde.
SvarSletPyh, det er vist godt, P&P er den eneste garnforretning tæt på mit job, dér bliver jeg vist ikke fristet over evne.
SvarSletJeg er spændt på, hvad du synes om dine nye pinde. Jeg er godt nok meget glad for mine KnitPro, men de holder vel heller ikke evigt.
Som du måske ved, går jeg i strikkecafé i Hønsestrik om onsdagen. Det er bestemt også mest for hyggens skyld, men det er måske lykkedes mig at lære lidt om at hækle og klippe op :-)
Spændende at hører om dine nye pinde og ikke mindst, hvad som skal på dem. Lyder hyggeligt med sam-strik og komme lidt ud og dele interesse.
SvarSletDet er rigtig hyggeligt med strikkecafe, jeg synes det er sådan en god måde at slappe af på. Det ser ud til at være en rigtig god frokostpause, du har haft. Jeg bliver helt misundelig ;-)
SvarSletHvor hyggeligt ;)
SvarSletSkøn kjole, kan godt forstå du må eje ;)
De ser lækre ud de pinde. Spændt på at høre hvad du siger til dem.
Lyder som en rigtig dejlig dag.
SvarSletSå også billedet af den kjole du vil til at strikke. Hvor er det godt vi har det klima vi har så vi kan få brugt alle de kjoler vi strikker :o)
Tror du ikke min er blevet for lang !!!!! Jeg blev åbenbart så glad for mønsteret at jeg bare strikkede og strikkede uden at måle ....prøvede den i dag ....pæn halsudskæring.....nå jeg skal lige strikke ærmerne.Imens må jeg så tænke over hvad jeg kan gøre med længden, for SÅ lang skal den ikke være.
Og sikke dog nogle skønne pinde du har fået dig.
Mange strikkehilsener
Ingrid
Hej Lene. Det må være et dyrt sted at bo ;o)
SvarSletKan du ikke tage pindene med på lørdag så jeg kan kigge nærmere på dem ? De lyder spændende.
Og så hyggeligt med strikkecafe. Jeg har kig på degn samme istex kjole ;o) men jeg har et langt strikkeprogram jeg skal igennem først .
De lyder altså også lækre de strikkepinde der... elsker jo ellers mine knitpro, men er temmelig træt af samlingen ved wiren som hele tiden hænger fast eller strikketøjet glider ikke så nemt hen over det.... hmmm måske de lige skal kigges lidt nærmere ud og evt. på juleønskelisten :-)
SvarSletlyder som de pinde virkelig er noget man burde udforske nærmere. den kjolemodel ser superlækker ud, jeg kunne da godt tænke mig at nærkigge den, lidt ærgerligt at der er så mange modeller fra Istex der kun sælges i udlandet, den kjole har jeg aldrig set her.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Tillykke med dine nye strikkevenner, det er skønt med de hyggelige møder hist og pist. I morgen tager jeg ud til Garn10, som har strikkeklub 1 onsdag om måneden. I øvrigt lyder de pinde spændende.
SvarSletJeg hører gerne, hvordan det går med de lækre strikkepinde. De er under overvejelse her.
SvarSletMan må ALDRIG gå ned på udstyr ;-) Jeg "trøster" mig altid med at tænke på, hvor meget en enkelt golfkølle koster. Min yngste bor i studiebolig i Aalborg Ø og er helt med på, at hans mor kun kan komme på besøg om fredagen ;-) Meget heldigt, at vejen så nærmest går lige forbi Garnudsalg :-)
SvarSletTillykke med dine nye pinde. De ser lækre ud. Jeg er nu så glad for mine knit pro og har lige bestilt et sæt udskiftelige spidser i karbonz.
SvarSletStrikkepinde er en hel videnskab og spændende at afprøve. Dine nye pinde ser spændende ud med indbyggede kuglelejer. Jeg købte et par strikkepinde med carbonspidser sidst jeg var hos Tine i Fandango. De er rigtig gode, men jeg synes faktisk ikke, der er noget som slår addi lace.Jeg har addi i rå mændger og synes det er meget nemmere end at skulle skifte strikkepindespids på en wire.
SvarSletJeg holder meget af strikkefællesskaber.
Åh ja, sådan et pludseligt behov kender jeg så absolut! Og det er sjovt nok altid ens yndlingsstørrelser, der er væk.
SvarSletDet lyder som en smart detalje med det lille kugleled, det kunne være man skulle prøve.
Dejligt at mødes med ligesindede og blive inspireret, måske lære nye fif og bare nyde det samvær der opstår i strikkefællesskaber :-) jeg kender ikke pindene men er spændt på at høre mere om dem i brug. Jeg strikker helst på p nr 3.5 og har brug for fleksible og lette pinde som mine knitpro...lyder spændende med kuglelejer...måske et julegaveønske :-) god fornøjelse med dem!
SvarSletÅhh hvor ville jeg også ønske der var en strikkecafe lidt tættere på mig - men med 80 km til Aalborg, ligger det ikke lige til højrebenet...
SvarSletJeg har allerede skrevet pindene på min ønskeseddel til min fødselsdag om et par uger ;-)
Dejlig frokostpause, du har haft. Jeg ved ikke rigtig om jeg er glad for, at der ikke er en strikkeforretning, der virkelige frister i nærheden af mit arbejde :-/
SvarSletSå godt at du endelig fikk gå på strikkecafe, Lene . Og at du unnet deg noen deilige strikkepinner, ja, det er vel lov, slik som du har jobbet de siste årene, og heller ikke fått strikket så mye du vil.
SvarSletJeg har faktisk strikket to gensere fra Istex , og jeg bare elsker dem. Min er veldig sid, og den varmer på de riktige stedene.
Lige da jeg så overskriften tænkte jeg - P-bøde mens du handlede garn ;0) men heldigvis var det kun strikrelateret det der blev dyrt :)
SvarSletDejligt at høre du er glad for dit køb - ellers havde det været dyrt ;0))
Hvor ser de fantastiske ud dine nye pinde, dem kan jeg godt forstå du måtte eje:-)
SvarSletVores hobby er dyr men dejlig, og så er det jo fantastiske ting der tages af pindene. Den kjole fra Istex ser da helt skøn ud. Jeg var lige forbi Aalborg fra søndag til mandag, og måtte efter alle de positive skriverier herinde, også lige forbi "Hønsestrik". Dejlig butik:-)
Det ser ud til at være en flot kjole.
SvarSletStrikkepindene ser også dejlige ud.
Glæder mig til at høre hvordan de er, når du rigtig får gang i pindene.
Strikkekafe hvor man kan møte andre likesinnede er et godt tiltak. Skulle gjerne hatt flere av dem her.
SvarSletDe nye pinnene må umiddelbart avskrives som en god investering! - Så da er de jo verdt det - og nødvendige var de jo også med tanke på at du manglet flere ledige pinner?
Foretrekker bambus-pinner, men har dessverre litt erfaring med at de brekker. Ikke at jeg strikker så stramt heller, men ... brukket har de nå gjort. Utrolig ergerlig dersom man er på ferie og pinnene brekker. Sverger nå til "vanlige" pinner. Tar ingen sjanser lenger.
Hej Lene.
SvarSletLækre pinde du har fundet! Kan du mon hjælpe mig med opskriften på hvirvelvind af Annette Danielsen fra bogen Strik i stor stil. Har aldrig prøvet vendestrik før, men har fundet et link på youtube på dansk om vendestrikhttp://www.youtube.com/watch?v=x4lpXna6rIw
Mit spørgsmål er, om jeg således skal strikke de angivne masker i opskriften og herefter vendestrikke?
Den er fantasktisk flot og jeg skal bare finde ud af det. På forhånd tak - Helle Hansen
Hej Helle
SvarSlethvis jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, så er svaret: Ja.
God fornøjelse :-)
Spændende ting du altid har på pindene.
SvarSletDe nye strikkepinde er jeg spændt på at høre hvordan de er i brug. Jeg veksler mellem Addi og Knit Pro
og mine favorit pinde er 3 og 3½.
Hyggeligt at du har fundet en strikkecafé. Vi er en 10 til 15 stykker som mødes hver tirsdag formiddag i vores lokale strikkebutik i Ebeltoft og det er så dejligt at man kan inspirere hinanden
Tak for din hjælp!
SvarSletKnus Helle
De pinde har jeg "kigget" på og kun kigget og tænkt :)
SvarSletDer er ikke noget bedre end at bruge udstyr der bare er i orden, men det er prisen jo også, så rart, at høre noget om dem.
Jeg er egentlig glad nok for Knit Pro pindene, men sommetider er min mors gamle grå metalrundpinde bedre, fordi de buer inderst ved wiren og dermed ligger bedre i hånden. Og garnet glider så fint på metallet.