20. september 2013

Stribevis

Da jeg tilbage i februar måned blev spurgt, om jeg ville teststrikke en model for Bente Geil, måtte jeg lige tænke mig godt om, for tid, var der ikke meget af på det tidspunkt. Men da hun skrev, at der bl.a. var en kjole fra str. 1 år til XL, blev jeg så nysgerrig, at jeg bare måtte i gang. Sådan en bette 1-års kjole, ku´ jeg vel også hurtigt få fra hånden. Og ja, det kunne jeg, for den var super sjov at strikke og nu må jeg endelig vise billederne.


Modellen hedder Stribevis. Jeg synes den er fuldstændig genialt tænkt. Du begynder med kilen i nakken, laver halskanten og fortsætter så nedover krop og ærmer. Jeg undrer mig gang på gang over, hvordan Bente Geil kan finde på det. Hun må nok siges, at være den danske designer, der udmærker sig allermest med finurlige strikketeknikker og helt unikke "modeller-uden-montering".


Billederne er taget fra tiden før Lillefrø kunne gå og mon ikke hendes mor snart sender en bestilling på en ny i større størrelse. Den er i hvert fald blevet brugt flittigt og får måske en renæssance som tunika, nu hvor det igen er ved at blive køligt.
Selvfølgelig blev jeg nysgerrig på, hvordan sådan en sidder på en voksen, så jeg gik i gang med en voksenstørrelse i tynd uld, i stedet for den geilske tweed. Jeg kom ikke så langt, før den blev lagt væk for sommeren, men nu skal den gøres færdig. Jeg valgte striber, men der er jo ikke noget i vejen for at lave en ensfarvet, se bare her. Det er vist samme model, men måske begynder man foran?


Nu skal jeg lige checke ud, hvordan denne kommer til at sidde, så vil jeg måske strikke en ensfarvet i tweed garnet, som jeg er ret vild med. Jeg tror også, jeg har bestemt mig for den næste kjole til Lillefrø - det er også en geilsk model, prøv lige at kikke her.

Turen går til Fanø i morgen - det ser ud til, at det bliver det flotteste vejr. Glæder mig til at hilse på nogle af jer :-)

FaktaBoks
Design: Bente Geil: Stribevis
Garn: Geilsk Tweed
Fra lager: Teststrik og derfor gratis :-)
Anvendt: knap. 150 g - jeg nåede ikke at veje ;-)
Farve: T20, T22 og T25
Købt hos: Fået af Bente Geil :-)
Pinde: Jeg gik helt ned i en 2,5, for at få strikkefastheden til at passe
Str: Ca. 1 år
Ny teknik: Ja, hele måden med at starte med kilen i nakken - det har jeg ikke prøvet før :-)
Bemærkninger: Alting går op i en højere enhed, den er sjov og hyggelig at strikke, garnet er superlækkert og resultatet bliver skarpt :-)

18 kommentarer:

  1. Veldig fin kjole:)) Er spent på å få sjå kjolen din og!!

    SvarSlet
  2. Så fin hun var i kjolen, fine farger.
    Og din blir like flott, Lene . Du må vise den på, når du er ferdig med å strikke den.
    Det er fint å kunne lære seg andre måter å strikke plagg på.

    Så må du og de andre strikkesøstrene ha en riktig fin tur til Fanø. Tenk, det er allerede to år siden vi traff hverandre sist. Det blir ingen Fanø - tur på meg i år....jeg har jo allerede vært i DK. Men vi sees kanskje i Århus til sommeren?
    Hygg dere med pinner og garn på Fanø .

    SvarSlet
  3. Hvor er d fin - og striber er jo godt - om ikke andet så for hurtigheden - lige en stribe til ;)
    Jeg glæder mig til at se din kjole :) ( du bær en kjole så flot)
    Og hende den lille søde - hun ser skøn ud i den

    Marianne

    SvarSlet
  4. Jamen, hvor er den bare fin og sikke de klæder hinanden! Rigtig god tur til Fanø.

    SvarSlet
  5. Hvor er det en skøn kjole, og Lillefrø er jo super lækker i den stribede kjole

    SvarSlet
  6. Hvor er den bare kær til den lille prinsesse :-)
    Har været på Fanø hele dagen og det var super skøn. Rigtig god tur og weekend.
    Majbritt

    SvarSlet
  7. Nøj den er fin. Den kunne være en oplagt til min piger.

    God tur til Fanø, jeg må desværre blive hjemme.

    SvarSlet
  8. Det er en rigtig fin kjole Bente her har designet. Jeg syntes også godt om din voksen model. Den næste kjole du har i tankerne er også rigtig sød.

    SvarSlet
  9. Nåh hvor er hun fin :-) Den er rigtig sød til hende og fine farver :-)

    Spændende med metoden. Den må jeg høre mere om i dag.

    Knus

    SvarSlet
  10. Ja, det er nyt. Sød ser den ud.Men hold op, hvor er opskriften dyr.
    God weekend på Fanø.

    SvarSlet
  11. Den er da bare rigtig sød til lillefrø
    Her er en stribet i voksen fra en anden teststrikker http://kludemutter.blogspot.dk/

    SvarSlet
  12. Spændt på at høre om Lillefrø kan se at i har den samme kjole.
    Hun er bare så sød i den.

    SvarSlet
  13. Så fin en model :o)
    Vi ses snart - glæder mig til at høre om din/jeres oplevelse af Fanø. Selv er jeg lige landet - synes jo øen er den rene idyl.

    SvarSlet
  14. Du har helt ret i at Bente har geniale løsninger uden montering. Jeg var til forhandlerdag hos hende først i september, og hun sprudler af ideer.
    Jeg prøvede den voksne model og den sidder godt.Se modellerne hos Sommerfuglens FB side.

    SvarSlet
  15. Ih, altså, hvor er den fin til Lillefrø!

    Skøn kjole som får mig til at ønske jeg gad strikke mere til niecen......nå, men jeg kan da strikke en kjole til mig selv i stedet :-) Og i den geilske tweed....uh, lækkert......

    SvarSlet
  16. Strikketøy med minst mulig montering er et absolutt pluss. Spesielt når resultatet blir så flott som dette. Kan godt synes denne modellen godt kan fungere både som ensfarget og med striper i ulike bredder. Kort og godt en god modell. - Også er jo den lille modellen nydelig. :)

    SvarSlet
  17. Hun er da lige til at spise i den dejlige lille kjole. Top down uden montering: liiige en model efter mit hoved. Selvom jeg ihaerdigt proever at "tage mig sammen" er montering altsaa ikke det jeg synes er sjovest ved at strikke. At Bente valgte dig som teststrikker = klog kone.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.