16. juni 2013

Jeg har ikke strikket i 2 mdr

.... så jeg trænger! Jeg har givet mig selv det løfte, at det aldrig skal ske igen. Selvom jeg havde lidt travlt op til fejringen af min 50 års fødselsdag i går, så skulle der bare klemmes et par pinde ind på terrassen. At strikke ude er noget af det bedste jeg ved og jeg nåede det lige inden det store skybrud, der så til gengæld gik ud over de stakkels gæster :-)


Jeg har heller ikke blogget i de 2 mdr eller læst med hos jer, så det er store afsavn, vi taler om! Jeg glæder mig helt vildt til at tilbringe de næste par timer med at se, hvad I har bedrevet i al den tid. Jeg har selvsagt ikke noget færdigt strik at vise frem, men kan da lige vise, hvor langt jeg er nået på en Uglekjole til Lillefrø - jeg begyndte i forgårs og har mildest talt speed-strikket ;-) Det kan umuligt være sundt at undvære strikketøj i så lang tid ;-)


Jeg kan betro jer, at eksamen er godt overstået og det føles som om jeg er blevet 10 kg lettere og vokset 1 meter i højden og det er jeg ikke - på trods af, at jeg har vandret mange, mange kilometer medens jeg har memoreret alt det stof, jeg skulle huske. At gå igennem så krævende et studie har den fordel, at min almindelige hverdag med job føles som den rene ferie. Tænk at kunne holde fri indimellem om aftenen. Tænk at kunne holde fri i weekenden. Fuldstændig fantastisk :-)


Den lille kjole med vingeærmer har slids i nakken og strikkes oppefra og ned. Jeg er næsten nået til ugleborten.

På én front er jeg ikke gået på kompromis. Lillefrø og jeg har trods uddannelse og eksamen set hinanden 1 gang om ugen og vi fører mange interessante samtaler: "A´ det?" "Det er en printer" "A´ det?" "Det er en printer" "A´ det?" "Det er en printer" - mon ikke I kan forestille jer fortsættelsen? ;-) Selvfølgelig kan hun også tænde og slukke for den, så det er spændende at se, hvor længe den kan holde til sådan en crash-test ;-)


At blive 50 er jo ikke noget, der sker hver dag, så det skal selvfølgelig også fejres med strikkesøstrene sidst på måneden. Jeg har heller ikke set dem i lang tid og glæder mig helt ustyrligt til de kommer og strikker på terrassen :-)

Nu ikke tid til mere snak, jeg må i gang med at blive opdateret.
Ha´ en dejlig søndag derude :-)


51 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen i går, jeg er altså ikke sikker på det er helt sundt at undvære garn og pinde så længe :)), godt de er fundet frem igen,

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen, jeg håber, I havde en rigtig dejlig eftermiddag

    SvarSlet
  3. Tillykke med dagen :-) Godt du nu igen kan slappe lidt af og finde garn og pinde frem igen :-) Lige om lidt har du sprøjtet en række fine ting af pindene , med den fart du har på ;-)

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med fødselsdage. 2 mdr uden strik - uha da da!!!

    SvarSlet
  5. Jeg følger din blog sådan lidt fra 'sidelinien' - og hvor er det dejligt, at du er tilbage! Bliver altid så inspireret af din strik og din energi, så jeg glæder mig til nye indlæg!

    Og tillykke med eksamen og fødselsdag :)

    SvarSlet
  6. Tillykke med fødselsdagen igår. Så lang tid uden strikketøj tror jeg bestemt ikke er sundt, så nu håber jeg du finder lidt tid til at motionere dem igen :-)
    Hvor bliver uglekjolen fin.
    God søndag
    Majbritt

    SvarSlet
  7. Kære Lene
    Endnu engang tillykke med eksamen, og vi glæder os rigtig meget til at se dig om kort tid.
    Uha, jeg husker godt "tænd-sluk-alderen". Nogle ting holder, og andet er mere sårbart. Hvis du bruger trådløs mus til computer, så pas på! Jeg husker tydeligt, da Mads havde forputtet musen til computeren (det var før den bærbare kom ind i vores liv). Over en uge uden netadgang.....det var faktisk hårdt.
    Han havde gemt den mellem håndklæderne på badeværelset. Det var så ikke det første sted, vi ledte;-)

    SvarSlet
  8. For pokker da! Tillykke med fødseldagen - det mente jeg ellers, at jeg havde skrevet;-)

    SvarSlet
  9. til lykke med eksamen og til lykke med födselsdag, og hvor er det dog dejligt at du er tilbage!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  10. Tillykke med den runde dag

    Det var da frygtelig længe du har undværet både strik og blog

    SvarSlet
  11. Tillykke med dagen! Godt at læse fra dig igen, det bliver en sød lille kjole til lillefrø!

    SvarSlet
  12. Et stort tillykke med din runde dag og med din eksamen!
    Jeg kan godt forstå, du har haft strikkeabstinenser:-)

    SvarSlet
  13. Du er så sej, Lene! Tillykke med eksamen og med fødselsdagen. Det er hårdt ikke at strikke. Jeg har ikke strikket i 1 1/2 md. pga. nakke og skulder, men er begyndt så småt igen - smerter eller ej! Man bliver jo skør i hovedet af ikke at strikke ;-)

    Glæder mig meget til at fejre dig inden længe!

    SvarSlet
  14. Kæmpe til lykke med den runde dag og veloverstået eksamen, og jeg kan kun give dig ret så lang strikkepause er ikke godt for helbredet, så dejligt du igen får mulighed for det. Kjolen ser ud til at blive rigtig fin, og den lille frøken har en fantastisk dejlig alder lige nu, så det glæder mig at I bruger masser af tid sammen.

    SvarSlet
  15. Tillykke med fødselsdagen og det fine runde tal. Også tillykke med en veloverstået eksamen.
    Jeg glæder mig til at se dine kommende strikkeprojekter blive præsenteret her på kanalen.

    SvarSlet
  16. Tillykke med fødselsdagen i går og tillykke med eksamen. Skønt at den nu er overstået så du atter kan strikke og blogge.

    SvarSlet
  17. tillykke med fødselsdagen og eksamen :-)

    SvarSlet
  18. Tillykke med din eksamen og med fødselsdagen. Håber du havde en rigtig god fødselsdag. Dejligt du har gang i pindene igen, for du har været savnet.

    SvarSlet
  19. Tillykke med eksamen, endt udddannelse, og fødselsdag. Velkommen tilbage til hverdagen, den dejlige hverdag, med plads til strik og andet godt.
    Dejligt at se dig igen.

    SvarSlet
  20. Tillykke, tillykke med både eksamen og fødselsdag!
    Hvilken selvdisciplin at kunne lade være med at strikke!!!
    Hvor ser hun dog dejlig ud, din Lillefrø, og tænk, at man skal kunne elske at svare på samme spørgsmål i en uendelighed :-)
    Dejligt at se dig igen.
    Mange knus og hilsner
    Ann

    SvarSlet
  21. Stort tillykke med både fødselsdag og eksamen. Jeg glæder mig til at følge dig igen og se dine altid flotte projekter :-)

    SvarSlet
  22. Stort tillykke med fødselsdagen og med eksamen - det er sin sag af få det hele til at gå op i en højere enhed - men det lyder som om du har klaret det fint ;) bortset fra at du har måtte undvære garn :( _ dejligt du er klar igen :)
    Skøn lille frøken - kan godt forstå du har prioriteret hende højt :)

    Maria ne

    SvarSlet
  23. Uh, føler med dig og dit strikke afsavn!! Min produktion er også gået gevaldigt ned efter at have fået en lille baby i huset :-)

    Håber du får bedre tid til at inspirere os med dit strik fremover!

    SvarSlet
  24. Godt at have dig tilbage - du har været savnet :-)
    Knus

    SvarSlet
  25. Hej Lene
    Tænkte lige på dig forleden og ville sende dig en hilsen midt i eksamen, men kan se at den er vel overstået. Tillykke med det og med dagen i går- en smuk 50 årig!
    Jeg vil ønske dig god strikkesommer. Vi tager til Italien med vores lille strik på tirsdag. Glæder mig.

    SvarSlet
  26. Du har været savnet :-) men du kommer da stærkt igen. Eksamen og rund fødselsdag kan da tage pippet fra enhver.

    SvarSlet
  27. Kære Lene, tillykke med fødselsdagen igår, og tillykke med veloverstået eksamen.

    Der har bestemt været turbo på de pinde når du er nået så langt på Uglekjolen på et døgn, wauv herfra.

    Godt du er tilbage, men mener da bestemt ikke det er 2 mdr. siden, men det er det jo nok. Så også velkommen tilbage i Blogville igen.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  28. Stort tillykke med både eksamen og fødselsdag.
    Jeg får helt kuldegysninger ved tanken om ikke at kunne strikke i så lang tid..

    SvarSlet
  29. Tillykke med din eksamen og din fødselsdag i går.
    Du får snart indhentet det forsømte strik

    Mvh Maibritt H

    SvarSlet
  30. Dejligt at høre fra dig igen, i mellemtiden sidder jeg med næsen i bøgerne, men kun til i morgen, så er jeg færdig og har ferie!!
    At du ikke har strikket i 2 mdr er da næsten ikke til at holde ud! Jeg har også haft strikkepauser, men det drejer sig kun om få dage ad gangen :-)
    Tillykke med eksamen!! Godt gået ved siden af fuldtidsjob!!

    SvarSlet
  31. Hjertelig tillykke med din store dag, dejligt at høre fra dig igen.
    Også hjertelig tillykke med din eksamen, hvor er det godt gået.
    Kjolen er supersød.

    SvarSlet
  32. Hej Lene
    Hjertelig tilllykke med de 50 år :o)
    Det er slet ikke så galt endda - men føles af en eller anden grund lidt skarpere end de forudgående hjørner. Håber du havde en god dag - og får en god dag når fødselsdagen yderligere fejres.
    Og tillykke med eksamen da også !
    det har været en ordentlig hurdle - men nu er det vel overstået - og så kan du igen alle de ting, du har drømt om. Incl. Lillefrøs udforskning af verden. Printere er ikke et dumt sted at starte ;o)
    mange hilsener Mona

    SvarSlet
  33. Så fint med et innlegg fra deg. Jeg er ikke så flink som før til å blogge, men liker likevel å følge med og lese. Nå står snart ferie for døren og jeg gleder meg stort.
    Lykke til med den store dagen.
    klem :))

    SvarSlet
  34. Stort tillykke med fødselsdag og endt uddannelse, håber det betyder at vi ser lidt mere til hvad der kommer af pindene :-)

    Glæder mig i hvert fald til at se uglekjolen helt færdig.

    SvarSlet
  35. Gratulerer med dagenog så viljeg si det var kjekt å se deg og et nytt blogginnlegg igjen :) Klem fra Beth

    SvarSlet
  36. Velkommen tilbake til Blogglandia igjen Lene, og gratulerer med dagen som var i går. 50 år???? De hadde jeg ikke trodd! Du holder deg flott som en 30 åring.
    Er det en Desigual-kjole du har på? Og skiene passer jo perfekt til.
    Tenk at du ikke har strikket på 2 mnd!!! Uhørt! Du har masse å ta igjen.
    Tillykke med vel overstått eksamen. Så håper jeg du får lønn for strevet.
    Ha en fin uke. Knus

    SvarSlet
  37. SKOENE. Man går da ikke på ski i kjole, he he

    SvarSlet
  38. Hej
    Stort tilykke med dagen og ikke mindst med eksamen. Kan godt forstå du har abstnes, jeg forstår dit valg lille pigen før strik. En dejlig undersøgelse aldre hun har, kan godt savne den når jeg tænker på mine to snart meget store drenge i forhold til. De er 9 og 6.
    Glæder mig til at se noget mere til dig her inde, kan lige sige at mine nye blog indlæg ikke vise på jeres blog rulle da der er noget galt med min blog og jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved det, der er dig tit noget nyt at se hos mig.
    Have en god uge.

    SvarSlet
  39. Hjertelig tillykke med fødselsdagen og eksamen, dejligt at der nu igen er tid til strik.

    SvarSlet
  40. Sort tillykke med eksamen og din fødselsdag. Det lyder som om du nu kan se frem til en fantastisk sommer:-)
    Jeg glæder mig til at se hvilke fantastiske projekter du vil kaste dig over, men uglekjolen bliver da bare for sød, og når du så kender en lillefrø at putte i den. Kan levende forestille mig jeres dybe samtaler:-)
    God sommer.

    SvarSlet
  41. Jamen stort tillykke med fødselsdagen! Troede ikke du kunne lade være at strikke!
    Kan på det varmeste anbefale uglekjolen - den kan passe i flere år. Eneste problem her i huset med den er at Helena nægter at gå i strik (!)
    Du har været savnet her i blogland...

    SvarSlet
  42. Stort tillykke med fødselsdagen og med at du har overstået din eksamen....

    Sød kjole til den lækre lillefrø som iøvrigt da bare er blevet stor nu :-) dejligt at høre et pip fra dig :-) Og håber at du nu får masser af tid til at strikke igen :-)

    SvarSlet
  43. Tillykke med din eksamen og sikken en fin kjole du har strikket til lillepigen.
    Du spurgte hvad det var : en nederdel eller kjole jeg er i gang med ? Det er en kjole herfra :
    http://www.lm-design.dk/
    Den hedder model 2010. Min bliver bare alm. kjolelængde. Så det er det lange stykke jeg strikker nu.
    Mange hilsener
    Ingrid

    SvarSlet
  44. Først stort tillykke med de 50 år og en veloverstået eksamen.
    Og du må da have helt abstinenser over ikke at kunne strikke i så lang tid, håber du vender stærkt tilbage, kan se at du allerede har godt gang i Uglekjolen, den er også bare så sød, glæder mig til at se den lille spørgefrø med den på.

    SvarSlet
  45. Ikke strikke i hele to maaneder???? Gisp, hvordan overlever man det?????Saa maa du op paa dobbelt dosis nu i et stykke tid. Ja vi er jo strikomaner ikk ??? :-D
    Hjertelig tillykke med baade foedselsdag og eksaminer. Du er simpelthen en af de sejeste piger jeg "kender", og jeg er saa stolt af dig.
    Irene ja, hun er savnet. Dejligt at Michael ikke lukker hendes blog saa vi kan blive ved med at tage en kigger.

    SvarSlet
  46. Så hyggelig å høre fra deg igjen Lene, og gratulerer med vel overstått eksamen og til lykke med 50 års-feiringen

    Å klare seg så lenge uten strikketøy er hårdt. Jeg har selv tidligere studert ved siden av jobb, og husker hvor ekstremt altoppslukende det var. Godt da at du har fått prioritert Lillefrø, om du ikke kunne gi deg hen til pinnene. Nå ser jeg for meg at du kommer til å gjøre ditt for å ta igjen noe av den tapte tiden med pinnene. God fart på dem har du i alle fall.:)

    SvarSlet
  47. Tillykke med fødselsdagen, der har jeg været :-) Dejligt at have dig tilbage jeg nyder dine indlæg og kommentarer. Jeg tror også det er usundt at undvære strikkerier så længe, men til gengæld er det også ret flot at tage uddannelse midt i job og alting. Så jeg hepper bare...

    SvarSlet
  48. Hjertelig til lykke føselsdagen din
    som var. Ja femti jeg er også og det er ikke skjedd - alt er storfin liksom før. Deilig jeg ønsker deg også med herlige ide og storfin sunnhet og gledelig virkelyst.
    Lekker kjole du har striket. Herlig er form og farger. God fornøyelse med strikke videre. Ha en herlig midtsommernatt. Stor klem fra Viola

    SvarSlet
  49. Tillykke med fødselsdagen og eksamen og alting :)

    SvarSlet
  50. Hvor er det dejligt at se dig på bloggen igen. Og jeg kan sørme da godt forstå at der må speedstrikkes. Du må jo være totalt i underskud.

    Og nej - det kan bestemt ikke være sundt at undvære dette så længe! Det er jo ren tortur!!!!!!!

    Skønne, skønne lillefrø. Tiden går så stærkt.

    SvarSlet
  51. Hej og tak for besøget :o)
    Jeg finder så meget inspiration på din blog...din strikkeglæde.Noget af det jeg har kigget meget på er din blå zig zag nederdel og jeg glæder mig til at begynde på den, når jeg er færdig med kjolen.
    Ja, jeg syr også...og veninden blev rigtig glad for dækkeservietterne og Ramses er jo altid glad. :o)
    Astrid Lindgren er også en dejlig rose.
    Mange hilsener
    Ingrid

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.