29. juli 2012

Hun er savnet

Det kom som et chok for mig, da jeg på Karen Dittes blog læste at Kirsten Amstrup med bloggen Strikketøj er død. Pludseligt - kan jeg forstå, - jeg ved ikke præcis hvornår det skete - men midt i alle hendes aktiviteter, herunder også strikrelaterede, bl.a. Gavstriks årsmøde. 

Det er noget af det, der kan blive så underligt i denne blogverden, for når én person pludselig bliver helt væk,  så er det ikke altid, vi får at vide, hvad der skete. Selv troede jeg bare, at hun var taget på ferie.

Jeg lærte Kirsten at kende, da hun i juni 2011 sendte mig en mail, hvor hun skrev, at hun havde fulgt min blog i lang tid og rigtig gerne ville kommentere, hun vidste bare ikke hvordan. Om jeg kunne hjælpe hende med det? Selvfølgelig kunne jeg det og med stort personligt udbytte til følge, for hvor har jeg været glad for Kirstens søde og ikke mindst dedikerede kommentarer. Hun har trofast kommenteret stort set hvert eneste af mine indlæg siden da. Dernæst gik det slag i slag, for Kirsten kunne selvfølgelig også godt tænke sig at lave en blog, men var det ikke for svært, hun havde prøvet en gang tidligere, men var gået i stå? Som vi alle ved i dag, kom hun meget hurtigt efter det, hun skulle bare lige ha´ et par igangsættende input. Hun fik lavet en skøn blog som jeg har læst med stor nydelse og interesse.

Vi blev ved med at korrespondere, for udover strik i almindelighed var vi fælles om interessen for Kim Hargreaves i særdeleshed og Kirsten skrev, at hun havde samlet alle hendes bøger. Kirsten var også sød til at sende mig links, når hun mente, at der var en strikket kjole, der "lige var mig". Da vi fandt ud af, at vi begge skulle til Fanø med vores respektive strikkegrupper, aftalte vi at mødes og heldigvis for det. Det var et kort møde, hvor vi sad i solen med en kop kaffe og jeg fik fremvist den nyeste Kim Hargreaves bog, men til gengæld var det et af de møder, hvor der var god kemi med det samme. Vi snakkede som om vi havde kendt hinanden i 100 år. Og nu ved jeg jo, at det var kostbart.

Desværre nåede Kirsten kun at strikkeblogge i godt et år, men hold da op, hvor blev hun synlig på det år.  Hun skrev sin sidste kommentar til mig i mit indlæg om Anais 3 den 28. maj:

Hej Lene. 
Jeg husker rigtig godt de søde udgaver af Anais, du lavede sidste år. De var så flotte og de klæder dig så godt. Så du må naturligvis have et par stykker til.
Den nye blå står virkelig smukt til din nederdel, flot kombination.
Jeg håber du får en smule sommerferie, som du i det mindste ikke behøver at bruge til studier. Og så lige til opmuntring (som du nok slet ikke behøver): Jeg har opdaget hvor super, super-godt akupunktur er. Har et dårligt ben, der bliver behandlet med nåle og det virker så godt, så jeg ikke ville tro på det, hvis det ikke havde været mig selv, der opdagede. Så: fortsat god læselyst.

Kirsten har fyldt godt i min version af blogland med sit søde og positive væsen. Jeg kommer virkelig til at savne hendes indlæg og kommentarer. 

18 kommentarer:

  1. Huff, det var trist å lese, Lene...det minner oss på hvor dyrebar hver dag er, for vi vet aldri hva morgendagen bringer.
    Knus fra meg.

    SvarSlet
  2. Ja det kom også som et chok for mig, elskede når hun kommenterede, jeg troede også hun var på ferie, hun vil være savnet.

    SvarSlet
  3. hej
    hvad, forstår ingen ting syntes da ikke det var længe siden ejg så at hun skrev et hej på min blog..
    trode jo det var ferie, er vi sikker? det er vild for hun så og lød så frisk og fuld af liv og med masse af gode og glade ider...

    det gør mig virkligt ked af at høre...

    SvarSlet
  4. Jeg tror det er kommet som et chok for alle i blogverden. Jeg kendte ikke Kirsten personligt, men hendes blog var vidunderlig ligeså hendes kommentar.

    SvarSlet
  5. Hvor er det trist at tænke på, og ja det er ligesom vi kender vores blogvenner, og bliver også ked af det når de ikke er her mere. Kirsten var altid sød til at kommentere indlæg og har lavet så mange utroligt smukke ting.
    Det er underligt at man ikke ved hvad og hvorfor. Tanker til hendes efterladte sendes hermed.

    SvarSlet
  6. Kirsten vil bestemt blive savnet!

    SvarSlet
  7. Hvor trist en nyhed. Jeg har også tænkt på at det er længe siden at hun har kommenteret, som hun var ret flittig til.

    SvarSlet
  8. Det er virkeligt trist - har også nydt godt af hendes søde kommentarer

    SvarSlet
  9. ja det er meget, meget trist. Og ubegribeligt.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  10. Dette var trist, veldig trist..

    SvarSlet
  11. Det er trist at høre, for det var jo alt for tidligt. Hvad er der mon sket ?
    Jeg nød at følge med i Kirstens blog. Jeg kendte hende ikke personligt, kun på bloggen. Sender mine varme tanker til familien og hendes venner.

    SvarSlet
  12. Tusind tak for dette dejlige indlæg om en hjertevarm kvinde, som altid var i gang med noget. Jeg mødte hende for første gang for mange år siden på et kursus om validering til demensramte personer. Kirsten stod for undervisningen, og jeg skal love for at hun brændte igennem - et fantastisk kursus, og et fantastisk menneske.
    Æret være hendes minde.

    SvarSlet
  13. Åh nej hvor chokerende .. det gør mig ondt at høre.... hvor sørgelig og forfærdelig for hendes familie .. jeg er fast læser af hendes blog og hun min.
    Et ekstra påmindelse til alle vi andre om at livet er kort og at vi skal huske at nyde hver eneste dag.

    SvarSlet
  14. Har svært ved at forstå at det virkelig er rigtig. Spørgsmål som hvad, hvornår og hvorfor er ubesvarede. Har nydt hendes blog og dejlige kommentar rigtig meget, vil komme til at savne hende.
    Majbritt

    SvarSlet
  15. Hold da op sidder lige og har tabt underkæben, anede det ikke og det gør mig trist... hun var fast læser hos mig og jeg hos hende. Har godt tænkt, på om hun holdte ferie....

    Nej hvor trist hun virkede sørme da ellers så frisk. Var hun ikke igang med at træne til noget svømmehalløj i fjorden???? Hmmm har ikke læst aviser på det sidste for så havde jeg nok set det, bor jo tæt ved hende... gør mig ondt, og sidder tilbage og tænker, hvad der dog er sket????

    SvarSlet
  16. Også jeg blev meget trist da jeg læste Karen Dittes indlæg forleden man forstår det ikke rigtigt.

    Kirsten var utrolig med sit engagement og indleven hos os alle, en sjælen gave.

    Tak for at du har skrevet dette indlæg Lene.

    Kh Jane

    SvarSlet
  17. Ja, jeg blev også ganske paf, da jeg læste om det hos Karen Ditte. Utrolig trist - og ganske uventet. Alt, alt for tidligt. Jeg mødte Kirsten via gavstrik, hvor hun var rigtig hyggeligt selskab - og via bloggene med hendes spændende strik og tanker omkring det og hendes kommentarer til min.
    Sender mange tanker til hendes familie

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.