23. januar 2010

Om at være i god tid - også med årets flop

Det handler om at være i god tid, ikke sandt? "Hvorfor?" spurgte jeg min mor, når hun kom med den slags mere eller mindre tåbelige talemåder, da jeg var barn. Børn er slet ikke gearet til at høre på den slags pjat. "Fordi man ikke skal udsætte til i morgen, hvad man kan gøre i dag" kunne hendes svar være og jeg blev selvfølgelig nødt til at returnere et "Hvorfor?". Og sådan kunne det blive ved i én uendelighed, for jeg var et meget spørgelystent barn.

Nå, men nu til sagen: At være i god tid. Det har jeg alligevel besluttet mig for, at jeg vil være i år, så jeg har allerede lavet årets flop og behøver derfor ikke tænke mere på det ;-)



Ja, måske ser den meget tilforladelig ud, som den hænger der på ginen, men det er den ikke. Jeg ønskede mig dette strikke-kit, fordi jeg havde set "garnet" på BC-garns lagersalg forrige år (jeg glemmer aldrig et bundt garn, jeg godt kan lide og vender altid tilbage for at hente det ;-)) - jeg tænkte bare ikke over, at garn lavet af overskydende silkefibre fra indiske silkesarier, kan variere ekstremt meget i tykkelse, heller ikke selvom BC garn faktisk skriver det. Den variant jeg så på lagersalg, var halvt så tyk som den jeg fik i strikkekittet! Allerede da jeg slog masker op kunne jeg se, at det var helt galt - T-shirt i Himalaya Silk er one-size, men den blev kæmpe i omkreds, så jeg reducerede med 20 masker. Alligevel kom jeg til at mangle garn. Jeg fik dog tilsendt et nyt nøgle uden beregning - det manglede da også bare, når man laver et strikkekit, hvor løbelængden på garnet kan variere udi det helt ekstreme!




De turkise kanter er min egen opfindelse, for at fremhæve det turkise element i garnet, som også var særdeles skuffende i forhold til billedet hos BC garn. Dette gør de nu også opmærksom på, at farverne kan variere enormt meget, skal det retfærdigvis nævnes. Noget hit tror jeg aldrig den bliver. Den er for vamset. Nu får den i alt fald lov at hænge på ginen til næste projekt er klar - ellers kan det jo være, der er en derude, der synes om den.

Jeg vil ikke anbefale strikkekittet til nogen overhovedet, dertil er der alt for mange "uforudsigelige" parametre og jeg skal aldrig strikke i himalaya silk igen - udover uberegnelig løbelængde og farve, er det decideret ubehageligt at strikke af. Det gør det ikke bedre, at det foregår på pind 6. Og så må det være nok med al den klynk - for nu er årets flop jo begået ;-)



Jeg har også besluttet mig for at være i god tid med årets julegaver og har derfor meldt mig til JulegaveKAL 2010 hos Sylvia. Det går ud på at strikke 1 julegave pr. måned gennem hele året, så de ikke allesammen skal strikkes i december som det er sket alle de andre år :-) Jeg er i gang med at tænke over januars projekt - skal vist også til at skynde mig lidt :-)

Tilsidst må jeg ikke glemme, at jeg har fået en award fra Birthe og tusind tak for det, ikke mindst de medfølgende ord: Jeg giver denne videre til strikkeheksen "fordi hun er en evig kilde til inspiration og hamrende dygtig med strikkepindene". Utrolig sødt af dig :-)




Jeg skal give den videre til syv andre og jeg vil gerne understrege, at I IKKE skal føle jer forpligtet - det er bare min lille hyldest til jer :-)

Jeg vil give den til
,,,Strikkeforsker, der bl.a. har sat sig for at strikke flerfarvestrik og quilte og som altid skriver sådan nogle fantastisk underholdende indlæg :-)
... Tovepia, som tager sådan nogle vidunderlige billeder, er så kreativ og altid har en skøn kommentar at give - og ja, jeg ved din blog er award-fri zone og det respekterer jeg, men hvis dette skal give bare en smule mening, må jeg give den til dem, jeg synes har fortjent den :-)
...Rita, der på kort og forunderlig vis ofte får sagt nogle vigtige ting, samtidig med hun viser sine fine projekter og om nogen er sød til at kommentere hos mig :-)
...Rosenstrik, der er en haj til at strikke og altid har et venligt ord til andre :-)
...Merete, der også er en sand haj til at strikke, ikke mindst de smukkeste sjaler og også fortæller lidt om geocaching :-)
...Mette May, ung, smuk og allerede dygtig til at strikke, designer i det små og vistnok ejer af en strikkepodcast :-)
... Lykkefanten, der strikker det ene mere imponerende par strømper efter det andet, der designer egne smukke strikting, der går til eksamen, der passer sit lille barn, der er startet i nyt job - imponerende :-)

Jeg skal også skrive 7 ting om mig selv - (underforstået som jeg ikke har skrevet før):

1. Jeg har et meget ambivalent forhold til blog-awards. Jeg elsker at få dem, (for selvom jeg træner min bevidsthed, kan mit ego godt lide at blive smigret), men det kan være vanskeligt at finde tid til at tage dem seriøst og det vil, for mig sige, at gøre mig umage med at fortælle, hvorfor jeg giver den videre til den og den. Det giver ingen mening for mig, hvis det bare er en opremsning af navne, fordi man nu skal. Det bliver bare noget værre kædebrevshalløj! Derfor er der heller ingen, der skal føle sig presset, når de får en award af mig :-)
2. Jeg har et ambivalent forhold til at blogge. På den ene side elsker jeg det og alt, hvad der følger med af bekendtskaber og inspiration, på den anden side stjæler det meget af min strikketid :-)
3. Jeg ELSKER mad, både at spise den og at lave den og jeg tager på, bare jeg ser på en fyldt tallerken ;-) - derfor må jeg være meget aktiv, hvis jeg ikke skal tilbage til tidligere tiders alt for høje vægt.
4. Jeg elsker rødvin, men drikker det efterhånden sjældent og kun i moderate mængder af samme grund som ovenfor!
5. Jeg går højt op i kvalitet - jeg vil hellere undvære end gå på kompromis.
6. Jeg elsker hverdagen og alle de små finurligheder, der gemmer sig i den.
7. Jeg er STOLT af mit garnlager, for det er symbol på en af de største passioner i mit liv - det oser af skabertrang, livsglæde og ganske almindelig samlermani ;-)

Om lidt er jeg den, der kører til Århus. Jeg skal til strik-in hos Berit og det kan ikke gå hurtigt nok :-) Desværre er der ikke chaffør på i dag - ofte er jeg heldig at min mand gør sig et ærinde i nærheden af min strik-in aftale - men ikke denne gang. Så der bliver ikke strikket i bilen, til gengæld kan jeg glæde mig til et super lækkert måltid mad, der garanteret står på bordet når jeg kommer hjem. Hvor heldig har man lov at være :-)

Ha´ en god weekend derude :-)

Faktaboks
Design: BC-Garn: Himalaya t-shirt
Garn: 100% morbærsilke
Garn fra lager: Gave fra min mand, fordi jeg tåbe havde ønsket mig den!!
Anvendt: næsten 500 g
Farve: him16, grå, blå, turkise farver
Købt hos: BC garn
Pinde: Addi Click nr. 6,0
Str. One size
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Reduceret maskeantal med 20 m samt justeret kraftigt ved samling af bul og ærmer

19 kommentarer:

Tovepia sagde ...

Hei på deg;)
Først: tusen takk for at du vil gi meg en award, det er som du sier svært hyggelig å bli tenkt på i den sammenhengen;) Og artig å lese om deg, jeg er så enig i tankene dine rundt awards, så jeg valgte derfor å "trekke" meg ut av det.
Blogging er trivelig, men også her enig, det tar tid fra andre saker;) Vi får bare passe på å gjøre det når vi synes det er morsomt.
Jeg setter ihvertfall stor pris på at du viser både dine flopper og andre flotte kreasjoner, det inspirerer!
Ha en super lørdag og klem fra meg;)

Tine sagde ...

Jeg kan godt huske det garn fra Kolding. Meget smukt. Jeg kan godt forstå du blev forblændet.
Hvis man nu skal være lidt bagklog, er der mange på Ravelry som også klager over garnet :-)

Tillykke med awarden, Jeg har det også fuldstændig som dig, med at modtager og give awards videre.

Glæder mig til at vi ses i eftermiddag!

snakkemunn sagde ...

Tusen takk for award. Jeg blir lykkelig.
Jeg ler når du forteller om din flop, men den er da fin. Kanskje du ikke liker de altfor tykke (små) overdeler. Jeg har memlig problemer med de....
Hvertfall så koser jeg meg når jeg leser dine strikkeinlegg. Full av inspirasjon.
Jeg vil gjøre alt, men sagt før jeg mangler timer. Tror det går utover husarbeidet.God helg!

Efi sagde ...

Dejligt at du kan tage året flop med humor - men nu kan du jo også sidde roligt tilbage, mens vi andre kan afvente ........

Nette sagde ...

Åh, altså. Det ser ellers rigtig lækkert ud, det garn. Men meget tykt, åbenbart.

Godt, du har overstået årets flop, så skal du ikke spekulerer mere på det.

God strikketræf, god weekend og tillykke med awarden. :-)

britt sagde ...

Cool at årets flop allerede er overstået!
Jeg kan nu godt forstå hvad du mener - den er lidt..æh..hypervamset at se på. Og silken er sikkert også så forræderisk at den skrider ud i alle retninger, mens du har den på.
Garnet er så absolut på not-listen.
Fortsat god weekend.
:-) Britt

Jette sagde ...

Ved du hvad, så er det overstået, så behøver du ikke tænke på at lave sådan en mere i år..:o)) Silke er altid noget møg at strikke i, det er bedre når det er blandet med noget andet. Positivt er at der er mange gram der kan blive skrevet af.
Og tak for adwarden, lige nu er der ingen haj her, laver ikke andet end at pille op..:o((
Har samme forhold til disse ting som dig, det tager for meget strikketid og jeg kan heller aldrig lige finde på noget at skrive, helt tom i bøtten når man skal finde på. God weekend til dig også.

Ulla sagde ...

Tak for prisen :-)

Du burde få dine penge tilbage for det er da godt nok et uprofessionelt strikkekit. Set positive du har 11 månders success forude.
God ide med julegaverne jævnt fordelt hen over året

Lykke sagde ...

øv for ting der ikke lykkes! men kan nu godt lide din indstilling - floppet er klaret, årets store succeser venter :-)

strikkedilla sagde ...

Noen prosjekt blir man ikke helt fornøyd med, men du har så mye flotte ting du lager så her kommer det garantert nye flotte produkter. Ønsker deg en fin helg

Lea Poulsen sagde ...

Ja, den ser noget vamset ud, det garn kunne sikkert bærer et forskudt hulmønster.
Tænk sig at du KUN laver et´ flop om året, det er jo i sig selv fantastisk.

Lena sagde ...

Respekt for at du faktik strikkede den færdig - men jeg da kan godt se, at den ikke helt har samme stil og standard som dine projekter vanligvis har...:-)
Synes nok heller ikke, at det er helt i orden, at et strikkekit sendes på gaden med så mange fejl.

Pia sagde ...

Åhh. hvor ærgeligt, men nu er du så også blevet én erfaring rigere. Jeg syntes nu ellers at de turkise kanter passer meget godt til den.

Irene sagde ...

Jeg synes jo ikke, at den ser så slem ud, som den hænger der på ginen, men ved godt at det kan snyde. Men hvis det er det eneste flop du laver i år, så er det da osse billigt sluppet - vi andre piller jo op og piller op:-) Tak for en hyggelig dag i går!

lykkefanten sagde ...

Jamen mange tak for awarden ;) Ved ikke helt om jeg følger op på den, men under alle omstændigheder er mit ego og mig meget taknemlige for skulderklappet ;)

Kom sådan til at grine af dit "årets-flop"... og håber, at du ikke har begået hybris!

Kh Karen S

Merete sagde ...

Takker for awarden. Men jeg følger desværre ikke op på den. Jeg kender ikke garnet du har brugt, men kan godt forstå du faldt for det.
Håber en anden kan bruge trøjen
Merete

Gitte sagde ...

Hmmm - Det er lidt svært at være SÅ negativ når man ser billedet. Umiddelbart synes jeg den er flot i det meget rustikke garn.

På den anden side kan jeg godt se at det er meget ujævnt/anderledes end de vi normalt strikker i, men alting skal jo ikke ligne hinanden. Så - jeg stemmer for et billede med dig i blusen, så er det lidt nemmere at bedømme.......

Sylvia sagde ...

Jeg synes da fargen var flott, for jeg kan like turkis! jeg har også strikket med silke, og det var klumpete og i forskjellige tykkelser. Det høres så flott ut, men er nok best når det er blandet i annet luxuriøst garn.

Man lærer av å strikke "flops" også. kanskje det kommer en til deg som synes den ser fabelaktig ut, og vil ha den? Så kan du glede en annen med noe du selv ikke er så begeistret for?? Hvem vet?

Samtal från min trädgård sagde ...

Tillykke med awarden, interessant at få mere at vide om dig.
Träls at det blev en skuffelse, men også godt at du meddeler os andre at det nok ikke lige er det, som vi skal sätte vores penge i.