12. februar 2009

Et par småprojekter

.... Jeg har gang i alle mulige dejlige projekter, så det tager lidt længere tid før noget er færdigt. Det er dog lykkedes mig at få afsluttet et par småprojekter, bl.a. dette helt vidunderlige Noro tørklæde, som jeg har hæklet i "knuder". De af jer, der har prøvet det, ved at det er dejlig nemt og så går det fantastisk hurtigt. Jeg har hæklet rigtig mange sjaler med det mønster i tidens løb.


Her et forsøg på at vise "knuderne i detalje. Tørklædet er ca. 3 m langt og der er brugt 3 nøgler Noro Kureyon i farve 52. Det kommer ind i gaveskabet indtil en passende modtager viser sig :-)


Derudover har jeg lavet et lille pandebånd i en rest Manu Babyalpaca fra BC garn i Kolding. Det er resterne fra Octavia. Det er strikket helt enkelt med en retkant i siderne og en snoning midt på og er helt vidunderligt varmt i disse smukke, men kolde februardage.

Endelig har jeg lavet en "striped beanie" til min søn, der passer til det tørklæde og halvhandsker, han fik til jul. Opskriften er fra Knitting for him af Martin Storey og Wendy Baker. Den er strikket i sort og lilla Arwetta strømpegarn.



Alt garn og opskrift er fra lager, så de skal med i opsparingen. Selvom der er tale om småprojekter vejer de alligevel tilsammen 200 g, så det tæller yderligere 10 point.

Opsparingsstatus: 37,5 + 10 = 47,5 point (halvvejs - okay næsten da)

11 kommentarer:

  1. Sikke du får strikket, mange ting og 200 g. Det lyder dejligt at du forsöger at overholde det med garninköbene, her er det lidt dårligt med det.

    SvarSlet
  2. Fine ting du får lavet og alt sammen af garn fra lageret:-) Det er et virkelig lækkert tørklæde og huen er også fin, sort og blå er rigtig flot sammen.

    SvarSlet
  3. Sikke du dog får brugt af lageret.
    Det varer ikke længe inden du må købe nyt :-)
    Dejlige ting du har fået lavet.
    Småtterier er rart ind imellem.

    SvarSlet
  4. Sikke nogen dejlig ting du har fået lavet. Det er godt nok nogen flotte farver der er i det Noro garn du har brugt.
    Merete

    SvarSlet
  5. Smukke ting du har lavet, og så dejligt at få brugt af lageret, nu er det vel snart tid til storindkøb med den fart du har på.

    SvarSlet
  6. Jeg er vild med "knude" tørklædet. Hvordan hækler man knuder? hihi...

    SvarSlet
  7. Man er nød til at have nogle små projecter ind i mellem de stor. Det er meget du har nået af få strikket, jeg er vild med dine farvevalg.

    SvarSlet
  8. Sikke nogle dejlige småprojekter Lene, de ser alle rigtig fine ud. Ha' en rigtig god weekend. :o)

    SvarSlet
  9. Tak skal I ha´ allesammen - det er en stor tilfredstillelse at bruge fra lageret - kan I ikke fornemme, hvor glorien skinner :-) Men jeg er godt nok også ved at have abstinenser og er på udkig efter min belønning :-)

    Til dig Rie: Jeg har lige set, at Drops har en opskrift på et sjal i deres nye kollektion, der er hæklet i knuder - jeg er ret sikker på, deres illustration forklarer mere end jeg vil kunne med ord :-) Kik under nyeste kollektion, model DROPS nr. 111-40

    SvarSlet
  10. Hvor er det et lækkert tørklæde, men de blå farver er jo også bare super gode.
    Sjovt at din søn kender Claus og Rosa - ja, verden er lille.

    SvarSlet
  11. Jeg synes du har strikket mange fine ting, det sjalet var nydelige og flotte farger sammen

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.